„Verdens største erhverv“

Hvert år tager over 600 millioner mennesker på rejse til andre lande. Og hundredmillioner flere foretager rejser i deres hjemland i forbindelse med arbejde eller ferie. Det har fået nogle til at kalde turistindustrien — deriblandt de hoteller, feriesteder, flyselskaber, rejsebureauer og andre virksomheder der tager sig af de rejsendes behov — for „verdens største erhverv“.

MAN anslår at turisme på verdensplan årligt indbringer 4 billioner dollars. De enkelte turister ser måske ikke sig selv som en del af en global fredsbevægelse, men det er sådan FN’s verdensorganisation for turisme beskriver turistindustrien. Ved en ministerkonference i Mellemøsten i 2004 udtalte Francesco Frangialli, som er generalsekretær for organisationen: „Turisme og fred er uadskillelige. Turismen kan udvirke så stærk en påvirkning at den kan ændre på forhold der ellers synes at være fastlåste, og bringe forsoning til områder hvor ingen troede det var muligt.“

Hvordan opstod denne indflydelsesrige industri? Er turisme en positiv faktor? Og ’udvirker turisme så stærk en påvirkning’ at den ligefrem kan skabe fred?

Turismens opståen

Den første spire til vore dages turistindustri i Vesten blev fortrinsvis lagt i det 19. århundrede. Efterhånden som den industrielle revolution bevirkede at middelklasserne i Europa og USA voksede, fik flere og flere både penge og tid til at kunne rejse.

Der skete også en stor udvikling inden for transportområdet. Kraftige lokomotiver bragte passagerer fra en storby til en anden, og store dampskibe fragtede hurtigt folk fra et kontinent til et andet. Det voksende antal rejsende  medførte at store hoteller skød op ved jernbanernes endestationer og i havneområderne.

I 1841 øjnede den engelske missionær Thomas Cook de muligheder der lå i at kombinere alt dette. Han var den første der samlede transport, logi og udflugter i en færdigpakket selskabsrejse. I 1860’erne bemærkede den britiske statsmand William Gladstone: „Som følge af det system der er udtænkt af hr. Cook, har hele klasser i samfundet for første gang fået let adgang til fremmede lande og derved opnået en vis fortrolighed med disse lande, en fortrolighed der . . . har medført en venlig indstilling over for fremmede.“

Det 20. århundredes turistboom

Turismen førte til at man blev mere og mere fortrolig med fremmede, men det forhindrede desværre ikke at der udbrød to verdenskrige i første halvdel af det 20. århundrede. Dermed var der dog ikke sat punktum for turismen. I stedet var de sociale forandringer og de teknologiske landvindinger som blev affødt af de to krige, med til at sætte skub i turistindustrien.

Det blev hurtigere og billigere at rejse med fly, motorveje bredte sig hen over kontinenterne, og der blev flere og flere biler. I midten af det 20. århundrede var det blevet en accepteret del af den vestlige kultur at holde ferie og tage på rejser, og det var noget de fleste samfundsklasser nu havde mulighed for. Desuden anskaffede millioner af husstande sig et fjernsyn som viste fascinerende billeder fra eksotiske steder, og det var med til at give folk større lyst til at rejse.

I begyndelsen af 1960’erne var det årlige antal af internationale rejsende nået op på 70 millioner. I midten af 1990’erne skete der en eksplosionsagtig stigning så antallet oversteg 500 millioner! Over hele verden opførte man faciliteter som kunne tage sig af både udenlandske og indenlandske turister. Denne udvikling gavnede også erhverv der ikke havde en direkte tilknytning til turistbranchen, for turister indtager store mængder mad og drikke og bruger penge på mange andre varer og tjenesteydelser.

I dag har turismen betydning for økonomien i over 125 lande. I 2004 fremhævede FN’s verdensorganisation for turisme i en pressemeddelelse turismens gavnlige virkninger og forklarede at den kan afhjælpe fattigdom ved at der opstår små og mellemstore turistvirksomheder. Og med de nye job som turismen skaber, øges „bevidstheden om miljømæssige, kulturelle og sociale værdier“.

Men måske spørger du: ’Hvordan kan turismen øge bevidstheden om sådanne værdier? Og hvordan kan den være til gavn for miljøet?’

Markedsføring af naturen for at redde den

I begyndelsen af 1980’erne begyndte nogle forskere og filmproducenter at interessere sig for bevarelse af regnskove og koralrev, samt af de dyr der er afhængige af disse levesteder. Det resulterede i nogle rapporter og naturfilm der øgede folks lyst til at besøge disse smukke steder. De små virksomheder der skød op for at kunne tage sig af forskernes og filmproducenternes behov, blev udvidet så de kunne håndtere tilstrømningen af turister der interesserede sig for naturen.

På få år er det blevet meget populært at tage på økoture, og det har gjort økoturisme til den hurtigst voksende sektor i turistindustrien. Ja,  det har vist sig at være meget indbringende at markedsføre naturen. Journalist Martha S. Honey forklarer: „På kort tid er økoturisme blevet adskillige landes største indtjeningskilde, og indtægterne i fremmed valuta overgår eksportindtægterne fra bananer i Costa Rica, kaffe i Tanzania og Kenya samt tekstiler og smykker i Indien.“

Turismen har derved givet et vigtigt økonomisk incitament til at redde planter og dyr. Martha S. Honey siger: „I Kenya anslår man at en løve årligt kan indbringe 7000 dollars i turistindtægter, og en elefantflok vurderes i turistøjemed til at have en årlig værdi af 610.000 dollars.“ Man regner med at Hawaiis koralrev hvert år kan indtjene 360 millioner dollars i indtægter fra økoturisme!

Hvad bør kendetegne økoturisme?

I rapporten Ecotourism: Principles, Practices and Policies for Sustainability, som er udgivet af FN’s miljøprogram, siges der: „Mange rejse- og turistforetagender har set en fordel ved at bruge udtrykket ’økoturisme’ i deres materiale, og også regeringer har i vid udstrækning brugt udtrykket til at markedsføre deres lande som rejsemål, uden dog at følge [økoturismens] mest grundlæggende principper.“ Hvordan kan du finde ud af om den rejse du overvejer at tage på, virkelig er en økotur?

Megan Epler Wood, som er forfatter til førnævnte rapport, peger på at en rigtig økotur skal indeholde følgende elementer: Inden afrejsen vil man have fået oplysninger om rejsemålets kultur og miljø, og retningslinjer for hvilken klædedragt og opførsel der anses for passende. Der afholdes desuden et informationsmøde hvor de rejsende får et dybtgående indblik i de geografiske, sociale og politiske forhold i værtslandet. Der vil også blive sørget for andre former for samvær med lokalbefolkningen end den der opleves på for eksempel indkøbssteder. I forvejen er der blevet betalt fuld entré til naturparker, og logiet er altid miljøvenligt.

Hvad økoturisme har ført til

Økoturisme er ofte mere end blot en arrangeret rejse til et naturområde. Nogle har defineret det som „en meningsfyldt rejse til et naturområde for at forstå stedets kultur og få kendskab til de dyr og planter som findes dér, uden på nogen måde at skade økosystemet. Samtidig skabes der indkomstmuligheder for de lokale indbyggere som gør det fordelagtigt for dem at bevare naturressourcerne.“

Har økoturismen levet op til disse høje idealer? Martin Wikelski fra Princeton University siger: „Økoturisme er en af de vigtigste faktorer til at Galapagosøerne ikke har lidt overlast.“ I det afrikanske land Rwanda har man haft stor succes med at fremme økoturismen, og det har fået æren for  at bestanden af bjerggorillaer er blevet reddet fordi lokalbefolkningen har fået en anden mulighed for at tjene penge end ved at drive krybskytteri. I andre afrikanske lande bliver driften af vildtreservater opretholdt ved hjælp af turistindtægter.

På verdensplan har økoturisme bidraget til en forbedring af miljømæssige og sociale forhold, og turistindustrien har unægteligt bragt mange økonomiske fordele med sig. Men udvirker turisme altid noget godt? Hvordan ser muligheden ud for i fremtiden at rejse rundt i verden?

[Ramme/illustration på side 6]

Gode råd til udlandsrejsende *

Inden afrejsen

1. Skriv vigtige oplysninger ned vedrørende pas, kreditkortnumrer, flybilletter og rejsechecks. Lav to kopier af disse oplysninger. Efterlad den ene derhjemme, og tag den anden med dig.

2. Forvis dig om at dit pas og et eventuelt visum er gyldigt, og sørg for at blive vaccineret hvis det er påkrævet.

3. Vær sikker på at din sygesikrings dækning er tilstrækkelig, for akut behandling i et fremmed land eller oversøisk hjemtransport kan komme til at koste dig tusindvis af kroner. Hvis du har helbredsproblemer, kan du tage en skrivelse med fra din læge der fortæller om din tilstand og oplyser hvilken medicin du eventuelt tager. (Bemærk at det kan være ulovligt at indføre visse former for medicin i nogle lande. For yderligere oplysninger kan du eventuelt henvende dig til en ambassade eller et konsulat der repræsenterer det land du planlægger at rejse til).

Under rejsen

1. Medbring kun genstande du har råd til at miste.

2. Opbevar dit pas og vigtige papirer tæt inde på kroppen. Læg dem ikke i en taske eller i en åben lomme. Lad ikke kun ét familiemedlem bære alle papirerne.

3. Hvis du går rundt med en pengepung i lommen, kan du binde et elastikbånd omkring den, for det vil gøre det sværere for lommetyve at stjæle den.

4. Vær opmærksom på hvor mange penge du køber for med dit kreditkort. Hvis du køber for mere end der er tilladelse til på kortet, kan du i nogle lande blive arresteret.

5. Vær forsigtig med at tage billeder af militært personale eller militære og industrielle bygninger, havne, jernbaner eller lufthavnsbygninger. I nogle lande bliver det betragtet som en trussel mod sikkerheden.

6. Tag ikke pakker med for nogle du ikke kender godt.

Køb af souvenirs

1. Husk at mange lande forbyder at man indfører elfenben, skildpaddeskjolde, planter, pelsværk og andre genstande, også hvis det kun drejer sig om små souvenirs.

2. Vær forsigtig med at købe glaseret keramik, for hvis ikke det er fremstillet korrekt, kan det give blyforgiftning.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Økoture er hurtigt blevet meget populære