Fra vore læsere
Fra vore læsere
Barnløshed Selvom jeg ikke er uddannet læge, var det med stor interesse jeg læste tema-artiklerne „Barnløshed — Behandlingerne, Spørgsmålene“. (22. september 2004) Det er dejligt at se at Jehova betragter det enkelte menneske som værdifuldt. Den objektive behandling af de spørgsmål der blev rejst, hjælper én til at få endnu mere tillid til ham. Mange i distriktet har været glade for at modtage dette blad.
V.P., Rusland
Min mand og jeg har næsten lige siden vi blev gift, forsøgt at få børn. Efter mange år skulle vi nu tage stilling til de spørgsmål der beskrives i disse artikler. Det er opmuntrende at vide at Jehova giver os de oplysninger vi har brug for, i rette tid. Det var og er meget hårdt at få at vide at man ikke kan få børn. Men gennem alt det jeg har læst, og ved hjælp af denne artikel, har jeg fundet trøst ved tanken om at vi ikke er de eneste. Vi finder stor tilfredshed ved at give os helt og fuldt i tjenesten for Jehova.
T.O., USA
Vitiligo Mange tak for artiklen „Hvad er vitiligo?“ (22. september 2004) Jeg har haft denne sygdom i fem år. Men jeg er blevet bedre til at tackle den efter at jeg har læst denne artikel. Jeg er glad for at tilhøre et kristent trossamfund der har omsorg for den enkelte.
C.H., Tyskland
At have vitiligo er mildt sagt en udfordring, både mentalt og følelsesmæssigt. Jehova oplærer os til at tage mere hensyn til hinanden. Jeg ser frem til den tid hvor jeg vil få min naturlige hudfarve tilbage.
B.W., USA
Jeg har lidt at vitiligo de sidste 25 år. Det er en stor trøst at vide at jeg ikke er den eneste, men at andre oplever de samme følelsesmæssige kvaler som jeg. Mange har en forkert opfattelse af sygdommen, men med denne artikel kan de få den nøjagtige forståelse. Mange tak fordi I tog dette emne op!
K.S., Japan
Jeg har haft denne lidelse i næsten 30 år. Som barn gjorde mine kammerater nar af mig på grund af mit udseende. Jeg har lært at leve med sygdommen. Ligesom Sibongile har jeg besluttet mig for at opmuntre andre med Bibelens løfte om at Jehova snart vil fjerne alle helbredsproblemer og følelsesmæssige kvaler der følger med en sådan sygdom og forårsager så meget smerte.
J.M., Tjekkiet
Min 19-årige datter har denne sygdom. Ingen kan forestille sig hvor mange tårer hun har fældet, eller hvor mange gange hun har nævnt det for Jehova i bøn. Hun elsker Jehova og begyndte for nylig i heltidstjenesten. Vi er taknemmelige for at I skriver sådanne artikler; på den måde føler vi Jehovas omsorg.
S.S., Japan
Jeg er heltidsforkynder. Jeg kan slet ikke forklare hvordan det føles når andre stirrer på mig og tøver med at give mig hånden eller omfavne mig på grund af min skjoldede hud. Men denne kærlige og oplysende artikel trøstede mig meget. Tak fordi I hjælper andre til at se at sygdommen ikke smitter, og at I viser os at Jehova har omsorg for alle.
C.S., USA