Hvilke alternative energikilder findes der?

VIND:

▪ Man har længe udnyttet vindkraft for at drive sejlskibe frem, dreje kværne og pumpe vand op. I de senere år har interessen for vindkraft dog spredt sig til hele kloden. Højteknologiske vindmøller leverer på verdensplan så meget ikkeforurenende, vedvarende energi at det kan give elektricitet til 35 millioner mennesker. I Danmark produceres 20 procent af elektriciteten ved hjælp af vindkraft. Tyskland, Spanien og Indien er hurtigt ved at tage vindkraft i brug; Indien siges at være den femtestørste producent af elektricitet fra vindkraft. USA har i øjeblikket 13.000 vindmøller der producerer elektricitet. Og nogle analytikere mener at USA kunne dække mere end 20 procent af dets nuværende behov for elektricitet ved hjælp af vindkraft hvis man udnyttede alle de steder i landet der egner sig til vindmøller.

SOL:

▪ Fotovoltaiske celler, eller solceller, omdanner sollys til elektricitet når solens stråler tilfører energi til elektronerne i cellerne. Over hele verden produceres der næsten 500 millioner watt ved hjælp af denne metode, og hvert år stiger efterspørgselen efter solceller med 30 procent. I øjeblikket er solceller dog ikke særlig effektive, og den elektricitet de producerer, er dyr i forhold til den der udvindes af fossile brændsler. Desuden bruger man giftige kemikalier, som for eksempel cadmiumsulfid og galliumarsenid, i fremstillingen af solceller. Da sådanne kemikalier forbliver i miljøet i århundreder, „kan bortskaffelse og genbrug af materialerne i brugte celler blive et alvorligt problem,“ bemærker tidsskriftet Bioscience.

 GEOTERMISK ENERGI:

▪ Hvis man gravede et hul i jordens skorpe ned mod jordens gloende kerne, som man regner med er cirka 4000 grader varm, ville temperaturen i gennemsnit stige 30 grader for hver kilometer. For dem der bor tæt ved varme kilder eller vulkanske sprækker, er jordens varme dog lettere tilgængelig. I 58 lande benytter man varmt vand eller damp som dannes af hot spots i jordens skorpe, til opvarmning af boliger og produktion af elektricitet. Island får omkring halvdelen af sit energibehov dækket af geotermisk energi. Andre lande, heriblandt Australien, overvejer at udnytte den energi som er spærret inde mellem varm, tør klippe blot nogle få kilometer under jordens overflade. Tidsskriftet Australian Geographic siger: „Nogle forskere mener at vi kan udvinde energi i årtier — endda århundreder — ved at pumpe vand ned til den indespærrede varme og så drive turbiner ved hjælp af det varme vand som kommer tilbage til overfladen under meget højt tryk.“

VAND:

▪ Vandkraftværker dækker allerede over 6 procent af verdens energibehov. I løbet af de næste to årtier „vil den stigende brug af vedvarende energikilder for en stor del kunne tilskrives store vandkraftværker i udviklingslandene, især i Asien,“ siger rapporten International Energy Outlook 2003. Tidsskriftet Bioscience advarer imidlertid: „Vandreservoirerne dækker ofte værdifuld og frugtbar lavereliggende landbrugsjord. Desuden påvirker dæmningerne planterne, dyrene og mikroorganismerne i økosystemet.“

 BRINT:

▪ Brint, eller hydrogen, er en farveløs, lugtfri og brændbar gas, og den er det hyppigst forekommende grundstof i universet. På jorden er brint en væsentlig bestanddel af plante- og dyrevæv, den er en af komponenterne i fossile brændsler, og den er et af de to grundstoffer som vand består af. Brint forurener desuden mindre og er et mere effektivt brændsel end fossile brændsler.

Tidsskriftet Science News Online siger at vand „kan spaltes til hydrogen og oxygen når der passerer elektricitet igennem det“. Denne teknik kan levere store mængder brint, men som tidsskriftet bemærker, „er denne tilsyneladende enkle proces endnu ikke rentabel“. Over hele jorden producerer fabrikker allerede omtrent 45 millioner tons brint, som hovedsagelig bruges i gødning og rengøringsmidler. Men denne brint udvindes ved en proces hvor der indgår fossile brændsler — en proces der også medfører at der frigives den giftige gas kulilte og drivhusgassen kuldioxid.

Alligevel anser mange brint for at være den mest lovende alternative energikilde og mener at den vil kunne dække menneskehedens fremtidige energibehov. Denne optimisme skyldes at man i den senere tid har foretaget nogle bemærkelsesværdige forbedringer af det der kaldes brændselsceller.

BRÆNDSELSCELLER:

▪ En brændselscelle er en indretning der bruger brint til at producere elektricitet, ikke ved forbrænding, men ved at lade brint og ilt gå i forbindelse med hinanden i en kontrolleret kemisk reaktion. Når man anvender ren brint i stedet for et brintholdigt fossilt brændsel, er varme og vand de eneste biprodukter.

Den første brændselscelle blev udviklet i 1839 af sir William Grove, en britisk dommer og fysiker. Men det var dyrt at fremstille brændselsceller, og det var vanskeligt at få fat i brændselet og komponenterne. Derfor lå teknologien hen indtil midten af det tyvende århundrede hvor man begyndte at fremstille brændselsceller som skulle levere kraft til amerikanske rumfartøjer. Der bruges stadig brændselsceller i rumfartøjer, men man er nu ved at forbedre teknologien så de kan bruges til mere hverdagsagtige formål.

I dag udvikles der brændselsceller der kan erstatte forbrændingsmotoren i motorkøretøjer, give elektricitet til industri og beboelse og levere strøm til små elektriske apparater, som for eksempel mobiltelefoner og computere. Da denne artikel blev udarbejdet, var det dog over fire gange dyrere at producere energi fra stationære brændselscelleanlæg end fra fossile brændsler. Alligevel investerer man hundreder af millioner af kroner i at videreudvikle denne nye teknologi.

De miljømæssige fordele ved at udnytte renere energikilder er indlysende. Men omkostningerne ved at gøre det i stort omfang vil sandsynligvis fortsat være for høje. Rapporten IEO2003 siger: „Fremtidens voksende efterspørgsel efter energi . . . forventes hovedsagelig at være rettet mod fossile brændsler (olie, naturgas og kul) fordi man forudser at priserne på fossile brændsler holder sig på et nogenlunde lavt niveau, og at produktionen af energi fra andre brændsler ikke vil være konkurrencedygtig.“

[Illustration på side 9]

Bil der er drevet af brændselsceller, 2004

[Kildeangivelse]

Mercedes-Benz USA

[Kildeangivelse på side 8]

Foto: DOE