Farligt at jage efter skønhed

HVAD er kriteriet for ægte skønhed? Et kendt ordsprog siger: „Skønhed afhænger af øjet der ser.“ Ja, opfattelsen af hvad skønhed er, må ofte siges at være subjektiv. Hertil kommer at definitionen af skønhed gennem tiderne har varieret en hel del fra kultur til kultur.

Jeffery Sobal, der er docent i ernæringsvidenskab ved Cornell-universitetet i USA, siger: „I det nittende århundrede forbandt man i næsten alle samfund det at være godt i stand med en høj social status. Mennesker med stor livvidde blev betragtet som sunde og velstående, hvorimod det at være tynd var ensbetydende med at man var fattig og ikke fik nok at spise.“ Denne opfattelse afspejler sig i mange af kunstværkerne fra den tid, eftersom modellerne, ofte kvinder, havde en fyldig bagdel samt kraftige arme, ben og hofter. Og mange af disse værker var portrætter af virkelige personer der blev betragtet som fuldendte skønheder.

Samme opfattelse har man også nogle steder i dag, selvom skønhed indbefatter mere end det at være tyk eller tynd. I nogle øsamfund i Stillehavet sættes det højt at være godt i stand. Visse steder i Afrika bliver vordende brude sendt til „opfedningsgårde“, hvor de bliver proppet med fed mad ud  fra den opfattelse at de så vil blive mere tiltrækkende. Ejeren af en natklub i Nigeria siger: „Afrikanske kvinder er generelt kraftige . . . Det er den form for skønhed de fører sig frem med. Det betragtes som tiltrækkende i vores kultur.“ Også i mange latinamerikanske kulturer anses det som et tegn på velstand og succes at være velnæret.

Mange andre steder er det modsatte dog tilfældet. Hvad er årsagen? Ifølge nogle skyldes det industrialiseringen og den øgede samhandel. Efterhånden som fødevarer udbredtes i større og større mængde, og de „lavere“ klasser kunne spise det der før kun var de velhavende forundt, blev det mindre attråværdigt at være kraftig. Også det at nogle religiøse trosretninger forbinder overvægt med fråseri, har medvirket til at det ikke er særlig attraktivt at være for tyk. Forskernes opdagelser angående sundhedsfarerne ved overvægt har også haft indflydelse. Disse og andre faktorer har bidraget til et ændret syn på skønhed, og i mange år har det nu været idealet i en stor del af verden at være slank.

Medierne har gjort meget for at fremme denne tankegang. De mennesker der fremtræder i reklamer og tv, er sædvanligvis slanke og atletiske. Man ønsker at forbinde dét at være slank med fremgang og sikkerhed. Det samme budskab signaleres gennem skuespillere og tv-stjerner.

Hvordan påvirker det almindelige mennesker, deriblandt unge? I en nylig artikel om kropsopfattelse anslås det at „en amerikansk pige gennemsnitlig har tilbragt 22.000 timer foran fjernsynet når hun er færdig med highschool“. I meget af den tid er hun blevet bombarderet med billeder af glamourøse kvinder med „den perfekte krop“. Artiklen tilføjer: „At se sådanne billeder igen og igen er med til at formidle den opfattelse at der er en sammenhæng mellem dette kropsideal og prestige, lykke, kærlighed og succes.“ Det er derfor ikke overraskende at 47 procent af de piger der deltog i en undersøgelse hvor de blev præsenteret for billeder af modeller i et ugeblad, bagefter mente at de var nødt til at tabe sig, mens kun 29 procent af dem reelt set kunne betegnes som overvægtige.

Modeindustrien har også stor indflydelse på folks opfattelse af skønhed. Jennifer fra Venezuela, der arbejder som model i Mexico City, siger: „Det er mit arbejde at se godt ud, og i dag er det ensbetydende med at være tynd.“ Vanessa, en fransk fotomodel, siger: „Det er ikke så meget de andre der kræver at jeg skal være tynd, men det forventes at jeg kræver det af mig selv. Det dikterer moden i dag.“ I et rundspørge blandt unge piger indrømmede 69 procent at modellerne i bladene havde indflydelse på deres opfattelse af en perfekt krop.

Det er ikke kun kvinder der påvirkes af det der fremstilles som „den ideelle figur“. Den  mexicanske avis El Universal beretter: „Aldrig før har der været så mange æstetiske produkter til mænd på markedet.“

Er „idealbilledet“ ideelt?

Mange tyr til kosmetiske operationer i deres bestræbelser for at leve op til „idealbilledet“ eller for at tage sig bedst muligt ud. Det der udføres inden for denne gren af lægevidenskaben, er blevet billigere, og der er flere tilbud end nogen sinde. Hvorfor begyndte man at udføre kosmetiske operationer?

Ifølge Encyclopædia Britannica opstod de moderne teknikker inden for plastikkirurgi i årene efter den første verdenskrig, hvor man forsøgte at behandle de skæmmende læsioner mange havde fået under krigen. Siden da har disse teknikker været et værdifuldt redskab til at afhjælpe alvorlige fysiske skader som følge af brand og kvæstelser samt medfødte abnormiteter. Men som Encyclopædia Britannica også skriver, „foretages plastikkirurgi ofte udelukkende i den hensigt at forbedre udseendet på en ellers rask person“. For eksempel kan næsen blive rettet, overflødig hud kan blive fjernet fra ansigt og hals, ørernes størrelse kan reduceres, fedt kan suges fra mave og lår, størrelsen på visse legemsdele kan øges, ja, selv navlen kan gøres „kønnere“.

Hvad med de raske personer som udsætter sig for en risiko blot for at forbedre deres udseende? Hvilke farer er forbundet med sådanne indgreb? Angel Papadopulos, sekretær ved den mexicanske sammenslutning for plastik-, æstetik- og rekonstruktionskirurgi, fortæller at kirurgerne nogle gange er for dårligt uddannede til at udføre denne type kirurgi, og det forårsager stor skade. Nogle klinikker giver patienterne farlige stoffer for at ændre på deres figur. I begyndelsen af 2003 rapporterede en avis at de usunde forhold på visse skønhedsklinikker havde givet anledning til skandale på De Kanariske Øer, hvor hundreder af kvinder havde været udsat for risikable operationer. *

Mænd kan også blive grebet af ønsket om at ligne „idealbilledet“. Nogle tilbringer mange timer i fitness-centre og bruger praktisk talt  al deres fritid på at trimme og styrke deres krop. Bladet Milenio siger: „I det lange løb går den overdrevne træning ud over deres sociale liv og forholdet til andre.“ Ønsket om at få et muskuløst udseende kan blive en besættelse og får endda mange til at indtage stoffer som kan skade legemet, deriblandt steroider.

Nogle unge kvinder er blevet så overdrevent optaget af deres udseende at det har ført til spiseforstyrrelser, såsom bulimi og anoreksi. Og nogle bruger slankeprodukter som giver løfter om helt usædvanlige resultater på kort tid, men som ikke er godkendt af sundhedsmyndighederne. Sådanne produkter kan være meget skadelige.

Det er ikke blot i fysisk henseende det er risikabelt at gå for højt op i udseendet. Professor Katherine Phillips fra Brown University i USA siger at folk som er urimeligt optaget af deres udseende, kan udvikle en psykisk lidelse kaldet dysmorfobi, som kommer til udtryk ved at de har et forkvaklet syn på sig selv og tror at de har en kropslig misdannelse. Det skønnes at 1 ud af 50 rammes af denne lidelse. Personer der lider af sådanne vrangforestillinger, „er så overbeviste om deres egen grimhed at de isolerer sig fra deres venner og nærmeste,“ siger hun. „De kan blive deprimerede og få selvmordstanker.“ Katherine Phillips fortæller om en køn pige der havde et mindre udbrud af akne, men som var overbevist om at hun havde ar i hele ansigtet. Hun ville slet ikke vise sig offentligt og gik derfor ud af skolen i ottende klasse.

Er udseendet virkelig så vigtigt at det er værd at ofre sit mentale eller fysiske helbred for at leve op til „idealbilledet“? Eller er der en vigtigere form for skønhed man bør stræbe efter?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

I et rundspørge blandt unge piger indrømmede 69 procent at modellerne i bladene havde indflydelse på deres opfattelse af en perfekt krop

[Illustration på side 4]

Reklamer har en stærk indflydelse på hvad der betragtes som fysisk skønhed

[Illustration på side 6]

Nogle har gjort sig selv skade ved for vidtgående plastikkirurgi

[Illustrationer på side 7]

Nogle gør sig store anstrengelser for at få det ønskede udseende