Store forandringer i landskabet

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I TYSKLAND

„TANKEN om at vi skulle forlade vores hjem, slog min hustru fuldstændig ud,“ fortæller Dieter. „Vores 11-årige datter, Michaela, blev også dybt ulykkelig. Men vi havde ikke noget valg.“ Er det en familie der har måttet flygte fra en krigszone, som her fortæller om sine oplevelser? Nej, familien bor i et af Tysklands minedistrikter.

Igennem de sidste 55 år har omkring 33.000 borgere i det tyske Rhinland måttet dele skæbne med Dieter og hans familie. De er blevet tvangsforflyttet for at give plads for udvinding af brunkul i åbne miner. Et stigende energibehov i den industrielle sektor betyder at der hvert år i Tyskland alene bliver brudt omkring 180 millioner tons brunkul i åbne miner. Det er omkring 25 gange mere end hvad Cheopspyramiden i Egypten menes at veje.

Hvad betyder dette for landskabet og for de folk som bor i området? Brockhaus Enzyklopädie siger: „Storstilet brydning i åbne miner medfører ofte gennemgribende forandringer og omfattende tvangsforflytninger.“ * Lad os se lidt på den åbne minedrift i Rhinlandet og høre hvad nogle af dem der er blevet berørt af forandringerne, siger.

Udvinding af brunkul i åbne miner

Det største brunkulsminedistrikt i Europa ligger i området mellem Köln og Aachen der grænser op til den nedre del af Rhinen. Området er næsten lige så stort som Storhertugdømmet Luxembourg eller som Fyn. Brunkullet ligger under flere lag grus, sand eller ler, som først skal graves væk. Disse lag kaldes overjord.

For at komme ned til brunkullet bruger man gigantiske skovlhjulsgravemaskiner til afrømning af overjorden. En sådan gravemaskine flytter så meget overjord at den hver dag kan fylde 16.000 sættevogne. For at siderne i minen ikke skal skride efterhånden som man kommer dybere ned, graver man sådan at der dannes afsatser. Disse forskellige arbejdsplateauer i minens brydningsside kaldes terrasser. Se engang de gravemaskiner der arbejder på disse terrasser. Det er nogle af de største maskiner i verden. Med deres 95 meter er de dobbelt så høje som Frihedsgudinden i New York, eller næsten tre gange så høje som Rundetårn.

Efterhånden som gravemaskinerne fjerner overjorden, bliver den ført væk på transportbånd. Forestil dig hvor meget råmateriale der skal flyttes. For hver kubikmeter kul man udvinder i det tyske Rhinland, skal der fjernes  over 4,6 kubikmeter overjord. Det der graves op, bliver af transportbåndene fjernet så hurtigt at det selv på cykel ville være svært at følge med. Transportbåndene ender ved et opsamlingssted. Derfra bliver de forskellige materialer transporteret til kullagre, hvorfra de læsses på togvogne og bringes videre til kraftværker eller overføres til oplagringspladser. Det meste af brunkullet bringes imidlertid til kraftværker, hvor det indgår i energiproduktionen.

Så vidt muligt fyldes overjorden tilbage i de store kratere som minedriften efterlader. Jorden udlægges lag for lag med specialmaskiner indtil kraterne er fyldt. Hvis der er noget overjord tilbage, bliver det dynget op udendørs. Disse dynger af jord kan blive op til 200 meter høje. At få jorddyngerne integreret i landskabet og gøre dem egnede til jord- og skovbrug, er en stor udfordring for landskabsarkitekter.

Grundvandsstanden sænkes

Åben minedrift har selvfølgelig stor indvirkning på landskabet og på naturens kredsløb. For at holde den åbne mine tør sænker man grundvandsstanden til et niveau der ligger lavere end minens dybeste sted. Den mængde vand der hvert år bortpumpes i de tyske miner, ville kunne forsyne Berlins indbyggere med vand i næsten tre og et halv år. Naturforskere er foruroligede over at man trækker så store mængder vand op fra undergrunden. De er især bekymrede for hvilke konsekvenser det kan få for den nærliggende Maas-Schwalm-Nette Naturpark, der ligger på den tysk-hollandske grænse. Parken er et naturligt vådområde og levested for mange planter og fugle.

Mineselskaberne forsikrer at der ikke er grund til bekymring. For at kompensere for det vand der pumpes op ved udgravningen, fører man vand tilbage i undergrunden uden for minen. Det gør man blandt andet ved hjælp af sivebrønde. På den måde håber man at forhindre at området udtørrer.

Et nyt landskab tager form

Jorden forandrer sig konstant. Der forsvinder hvert år omkring 25 milliarder tons sediment ud i havene uden at vi overhovedet lægger mærke til det. Men forandringerne i landskabet er mere tydelige når man står på kanten af en åben mine. Her tager et helt nyt landskab form. Hvad har dette betydet for minedistriktet i Rhinlandet?

I egnen mellem Köln og Aachen er gamle mineområder blevet omdannet til marker, skove og parker. Man har desuden ledt vandløb derhen, og veje og jernbaner er blevet anlagt. Bogen Lignite Mining in the Rhineland (Brunkulsudvinding i Rhinlandet) forklarer: „[Reetablering] er ikke et forsøg på at genskabe natur. Vi kan blot hjælpe til i de tidlige stadier. Det største arbejde klarer naturen selv.“ Foreløbig er over 65 procent af de berørte områder gjort brugbare igen, hvoraf størstedelen anvendes til landbrug. For at kunne udnytte områderne til landbrug lagde man et jævnt, to meter tykt lag muldjord oven på den porøse jord. Mineselskabet sørgede for at jorden i flere år blev kultiveret, hvorefter den blev frigivet til landbrug.

 En lille del af de nye skovområder og kunstige søer er nu fredede. Nogle truede dyrearter har endda slået sig ned i de reetablerede områder. Det gælder blandt andet den sarte poppelsommerfugl og en fugl som drosselrørsangeren. Desuden vokser der planter som for eksempel almindelig blærerod og riddergøgeurt. Indbyggerne i Köln og Bonn benytter dette tidligere mineområde som rekreativt udflugtssted.

En ny begyndelse

En af de vanskeligste opgaver i forbindelse med åben minedrift er at skabe et nyt hjem for de mennesker der bor og lever oven over brunkullet. Hele samfund skal flyttes før man kan begynde at grave.

Tvangsforflytninger kræver omhyggelig planlægning, og man begynder ofte 10 til 15 år før udgravningen går i gang. Man forsøger at bevare bysamfundene når de flyttes til et nyt sted. Erfaringen viser at omkring halvdelen af dem der bliver bedt om at flytte, gerne vil have genskabt lokalsamfundet med deres naboer, mens andre ser flytningen som en mulighed for at begynde på en frisk et helt andet sted. Der ydes erstatning til dem der skal flytte, men visse ting kan ikke gøres op i penge. Hvordan erstatter man for eksempel en smuk udsigt fra stuevinduet eller et nært forhold til naboerne? I de nye omgivelser er det hele måske anderledes.

At skabe nye hjem er ikke kun et spørgsmål om at flytte huse; minedriften ændrer miljøet permanent. Forældre kan for eksempel ikke længere vise deres børn hvor de selv er vokset op og har gået i skole. Barndomshjemmet er væk. Hvordan klarer folk det? Vågn op! har spurgt nogle af dem.

Friedhelm bor i en landsby der skal eksproprieres. Han skal for anden gang til at bygge et nyt hus, men i hans alder er det ikke nemt. Hans hustru, Inge, siger: „Vi lærte meget da vi byggede hus sidste gang, men vi har ikke kræfter til at gøre det samme igen.“ Det kan være vanskeligt at skabe et nyt hjem, og det kan betyde at man skal bo på en byggeplads i nogle år.

Werner og Margarethe tror at der for de flestes vedkommende er materielle fordele ved at blive flyttet. Men landmænd, butiksindehavere og ældre rammes ofte hårdt. For selvstændige der flyttes, kan det simpelt hen være for dyrt at starte op igen et nyt sted. En landmand der blev flyttet, og som nu i mere end 20 år har drevet landbrug på reetableret jord, siger at det for hans vedkommende er gået rimelig godt. Hans indstilling er: „Få det bedste ud af situationen, du kan alligevel ikke lave om på den.“

Og det er der noget om. Dieter og hans familie, som er nævnt i indledningen af denne artikel, vænnede sig efterhånden også til deres nye hjem. De er blot tre af mange der af egen erfaring kan sige at åben minedrift medfører store forandringer i landskabet og for de mennesker der bor i det.

[Fodnote]

[Illustration på side 21]

En skovlhjulsgravemaskine der udgraver brunkul

[Kildeangivelse]

Rheinbraun AG

[Illustrationer på side 23]

En maskine der fylder minen med jord

En mine der er blevet omdannet

[Kildeangivelse]

Alle billeder: Rheinbraun AG