En kat med sjove ører

EN HYRDE ved navn William Ross interesserede sig for racekatte. En dag i 1961 besøgte han sin nabos gård i Perthshire, Skotland. Dér fik han øje på Susie, naboens kat. Men Susie lignede ikke nogen almindelig huskat. Hun var hvid og af blandet race, men den øverste halvdel af hendes ører foldede fremad og nedad så hun fik et lidt komisk udseende. William Ross var betaget af sin opdagelse, og han erhvervede sig derfor en hunkilling med foldede ører fra et kuld som Susie fødte omkring et år senere.

William Ross kontaktede så en opdrætter i London som interesserede sig for kattes genetik, og sammen iværksatte de et avlsprogram for Susies afkom. Ikke overraskende fik racen navnet Scottish Fold, og siden da er disse katte blevet meget populære. Britiske katteforeninger er imidlertid ikke gået med til at registrere dem. Nogle har nemlig udtrykt bekymring for om kattene kunne være særlig udsatte for bestemte helbredsproblemer der stammer fra det gen som forårsager ørefolderne. Men i USA har denne bekymring ikke diskvalificeret Scottish Fold; her er den blevet registeret, og i begyndelsen af 1970’erne indledte man et avlsprogram. Ved slutningen af årtiet havde disse katte endda vundet førstepriser på udstillinger i Staterne.

Hvorfor har ørerne folder?

„Hvad er der sket med din kats ører?“ spørger folk ofte når de ser en Scottish Fold for første gang. Ørefolderne er et resultat af en mutation i det som videnskabsfolk kalder et dominant gen. Selv hvis en killing kun arver dette gen fra den ene af forældrene, vil den blive en Scottish Fold.

Ørernes udseende varierer dog meget — nogle har slet ingen folder, mens andre har op til tre. Susie, som var den oprindelige Scottish Fold, havde kun en enkelt blød fold. Udstillingskatte har som regel tre folder, hvor ørerne ligger fladt ned på hovedet. Interessant nok har alle Scottish Fold lige ører når de kommer til verden. Men når et kuld er omkring tre uger gammelt, kan opdrættere begynde at se hvilke af killingerne der vil få foldede ører.

Lemfældigt opdræt af Scottish Fold kan føre til forskellige helbredsproblemer.  Hvis for eksempel både hannen og hunnen har foldede ører, kan deres killinger udvikle en genetisk defekt såsom medfødt osteodystrofi, der resulterer i misdannelse af knoglerne. Hæderlige opdrættere vil derfor konstant sørge for at udavle Scottish Fold ved at parre den med andre slags katte, som har lige ører. Opdrættere bruger ofte racerne British og American shorthair til udavl.

Noget andet man skal være opmærksom på i forbindelse med sundhedstilstanden, er ørehygiejnen, især hos katte med tre ørefolder. Fordi ørerne ligger fladt ned på hovedet, har de en tendens til at blive snavsede indeni. The Illustrated Encyclopedia of Cat Breeds anbefaler at katteejere forsigtigt renser ørerne „inde i folderne med en fugtig vatpind“. Heldigvis er sunde katte „ikke særlig udsatte for øreinfektioner eller øremider, sådan som man for nogle år siden havde en formodning om,“ siger The Cat Site, en hjemmeside for katteejere.

Elskelige selskabsdyr

Scottish Fold anses for at være milde, hengivne og intelligente katte. De kan blive omkring 15 år gamle, og dét de tilsyneladende nyder allermest, er et mageligt hjemmeliv. „Scottish Fold er en kærlig, rolig og selskabelig kat som elsker både mennesker og andre husdyr,“ siger The Illustrated Encyclopedia of Cat Breeds. De har en blød, lys stemme som de kun sjældent bruger. Selv når de er sultne, vil de ofte bare stå og stirre på én indtil man fodrer dem.

Ligesom andre katte findes Scottish Fold i mange farver og farvekombinationer, og de kan være både langhårede og korthårede. Men det er deres foldede ører, kugleformede hoved, korte hals, uglelignende ansigt og runde øjne der har gjort dem stadig mere populære. Ja, Scottish Fold er faktisk blevet en af de mest efterspurgte katteracer i verden. Potentielle købere må ofte vente i et halvt år eller mere på at få en killing. Og hvis kunder har specifikke ønsker hvad angår pelslængde, farve eller køn, kan de risikere at skulle vente endnu længere.

Da William Ross stødte på Susie i 1961, havde han sandsynligvis ingen anelse om at efterkommerne af denne uanselige staldkat ville blive så populære, særlig ikke når man tænker på at racens popularitet ikke skyldes et eller andet medfødt fortrin, men en genetisk mutation som er særlig udtalt på ørerne.