Livsnødvendige sukkerstoffer

HØJST tænkeligt bruger du sukker når du skal søde noget, for eksempel kager og kaffe. Men vidste du at sukker måske er ved at skabe en revolution inden for biologien på linje med den der blev sat i gang ved opdagelsen af dna’et?

I de senere år har forskere undersøgt hvordan cellerne bruger simple sukkerarter som for eksempel glukose til at danne makromolekyler „der kan måle sig med dna og proteiner i størrelse og kompleksitet,“ hedder det i bladet New Scientist. „Sukkerstoffer spiller en rolle inden for næsten alle områder af biologien, lige fra identificering af patogener og blodets koagulering til sædcellens evne til at trænge ind i ægget.“ Samtidig er defekter i sukkerstoffernes syntese blevet sat i forbindelse med et stadigt voksende antal sygdomme, deriblandt muskelsvind og leddegigt. „Biologerne er kun lige begyndt at forstå hvor betydningsfulde disse sukkerstoffer er,“ siger rapporten, „men efterhånden som det går op for dem, indser de at det er nødvendigt at revurdere opfattelser man længe har haft af hvordan liv fungerer.“

Forskere har opfundet det engelske ord „glycome“ som betegnelse for alle de sukkerstoffer en celle eller en organisme danner, på samme måde som ordet „genom“ betegner den samlede mængde af gener. Men en celles „glycome“ er „sandsynligvis flere tusind gange mere komplekst end genomet,“ siger Ajit Varki, der er leder af Glycobiology Research and Training Center ved University of California i San Diego. Hvad gør „glycome“ så komplekst?

Inden i cellerne kædes simple sukkerarter — monosaccharider — sammen til polysaccharider. Polysacchariderne samles derefter i makromolekyler som kan indeholde mere end 200 enheder af monosaccharider. På grund af de simple sukkerarters tredimensionelle opbygning, som i øvrigt er meget vigtig for at de kan fungere, „kan et sukkermolekyle der består af blot seks enheder, have helt op til 12 milliarder forskellige udformninger,“ siger bladet New Scientist.

Om de enorme udfordringer som forskere står over for på dette nye felt, der kaldes glykobiologi, siger Ajit Varki: „Det er som om vi lige har opdaget det nordamerikanske kontinent. Nu skal vi have udsendt nogle spejdere for at finde ud af hvor stort det er.“

Den levende celles komplekse mekanismer vidner om en uovertruffen intelligens. Hos mange har dette fremkaldt en følelse af dyb ærefrygt. Er det også sådan du føler? — Åbenbaringen 4:11.