Høje bygninger opføres stadig i Asien
Høje bygninger opføres stadig i Asien
„Der er i øjeblikket planlagt seks skyskrabere, alle i Asien, som bliver højere end det engang så imponerende 419 meter høje World Trade Center,“ skriver The Wall Street Journal. Avisen tilføjer at „tyve års forkærlighed for høje bygninger fortsætter“.
Tårnhøje bygninger vil sætte deres præg på storbyens skyline i Kina såvel som i Korea og Taiwan. „Trangen til at stræbe mod skyerne ligger dybt i den menneskelige psyke,“ siger Cesar Pelli, som har været arkitekt på de bygninger der i øjeblikket er de højeste i verden — tvillingetårnene Petronas Towers i Kuala Lumpur, Malaysia. „Lige siden Babelstårnet har mennesker haft lyst til at skabe noget der når helt op i himmelen.“
Ingeniørerne gør nu alt for at øge sikkerhedsforanstaltningerne. Blandt disse er udvendige „tilflugtsplatforme“ for hver 10. til 12. etage, en stærkere bygningskerne, afstivning der forbinder bygningskernen med de bærende søjler i facaden, eller afstivning som danner et skelet omkring hele bygningen, og flere brandtrapper, som er bredere i bunden af bygningen så der er plads til flere.
Af de godt tyve bygninger i verden der er mere end 300 meter høje, ligger over halvdelen af dem i Asien. „Eksperterne er dog enige om at der stort set ikke er behov for bygninger med mere end 60 etager,“ siger avisen.
[Illustration på side 18]
Med sine 452 meter er Petronas Towers de højeste i verden
[Oversigt/illustrationer på side 18]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Spir er medregnet i højden, men ikke antenner.
143 m 2500 f.v.t. Chephrenpyramiden, Giza, Egypten
300 m 1889 Eiffeltårnet, Paris
348 m 1997 T & C Tower, Kaohsiung, Taiwan
369 m 1989 Bank of China, Hong Kong, Kina
381 m 1931 Empire State Building, New York
442 m 1974 Sears Tower, Chicago
452 m 1997 Petronas Towers, Kuala Lumpur, Malaysia
460 m (anslået til at være færdig i 2007) Shanghai World Financial
Center, Shanghai, Kina
508 m (færdiggøres inden 2003) Taipei Financial
Center, Taipei, Taiwan
[Kildeangivelse]
Alle tegninger: med tilladelse af SkyscraperPage.com