Sandheden om populære højtider

HEKSE og spøgelser, græskar og bål, ’trick or treat’ (slik eller ballade). De ydre tegn på halloween er lette at genkende. Men hvad ligger der bag sådanne skikke? Halloween er også blevet kaldt All Hallows’ Eve, alle helgeners aften. Men bag denne tilsyneladende kristne betegnelse gemmer der sig noget som langtfra er helligt eller helgenværdigt. Eksperter på området siger at halloweens rødder går meget længere tilbage end kristendommen — til den tid da de gamle keltere bosatte sig i England og Irland. Kelterne fulgte månekalenderen og delte året op i to perioder, de mørke vintermåneder og de lyse sommermåneder. Ved den fuldmåne der var nærmest den 1. november, fejrede kelterne samain, som betyder „sommerens afslutning“. *

 Denne fest, der markerede begyndelsen på det keltiske år, fandt sted når sommeren var slut, høsten var i hus og fåre- og kvægflokkene under tag. Kelterne troede at man, når dagene blev kortere, var nødt til at genoplive solen med forskellige ofre og ritualer. Som symbol på det hendøende gamle år blev alle ildsteder slukket, og det nye år blev indledt med hellige bål hvorfra alle samfundets borgere atter tændte deres ildsteder. Man antog også at disse bål — der stadig indgår i fejringen af Guy Fawkes dag i England og sankthansaften i Danmark — kunne skræmme onde ånder væk.

Man troede at forhænget mellem den menneskelige og den overnaturlige verden under samain blev trukket til side, og at åndevæsener — gode som onde — strejfede om på jorden. Eftersom de afdødes sjæle nu kunne vende tilbage til deres jordiske hjem, satte familierne mad og drikke frem til gæsterne fra åndeverdenen i håb om at forsone dem og afværge ulykker. Når børn udklædt som hekse og spøgelser i dag banker på folks døre og truer med at lave ballade hvis de ikke får slik, viderefører de derfor, uden at vide det, de gamle samain-ritualer. Jean Markale skriver i sin bog Halloween, histoire et traditions (Halloween — historie og traditioner): „Når de får noget i hånden, etablerer de, på et symbolsk plan som de ikke selv forstår, en broderlig udveksling mellem den synlige og den usynlige verden. Derfor er halloween-optogene . . . i virkeligheden hellige ceremonier.“

Eftersom folk troede at adskillelsen mellem den fysiske og den overnaturlige verden var borte, mente de at man uden videre kunne bevæge sig over i åndeverdenen. Samain var derfor en særlig gunstig tid til at tage varsler. Æbler og hasselnødder, der blev anset for at stamme fra hellige træer, blev brugt til at spå om ægteskab, sygdom og død. For eksempel lagde man æbler med forskellige kendemærker i en balje med vand. En ung mand eller kvinde kunne så, ved at fange et æble med munden, efter sigende få udpeget sin fremtidige ægtefælle. Denne måde at tage varsler på har overlevet frem til i dag i form af halloween-legen ’bobbing for apples’ (’æblelegen’).

Samain var også kendetegnet af sviregilder og løssluppenhed. „Der blev vendt op og ned på traditionelle værdier,“ siger Jean Markale. „Det der ellers var forbudt, var nu tilladt, og det der ellers var tilladt, var nu forbudt.“ Det er den samme holdning der præger fejringen af halloween i dag, og det er  uden tvivl en væsentlig grund til højtidens stigende popularitet. The Encyclopedia of Religion beskriver vore dages fejring af halloween som „en tid hvor voksne også kan overskride kulturbestemte grænser ved en aften at slå sig løs og more sig uden at tænke på hvem de er. Dermed er et grundlæggende træk ved den keltiske højtid, en årlig aften hvor man flygter fra hverdagen og de krav der normalt stilles, blevet bevaret ind i det tyvende århundrede.“

Religiøs rivalisering

Efter en stor hungersnød på grund af kartoffelmangel i det 19. århundrede emigrerede mange irere til USA og tog ved den lejlighed halloween og dens skikke med sig. Inden for de senere år er højtiden så igen vendt tilbage til Europa. Det er dog ikke alle der ser positivt på dens popularitet. Som avisen Le Monde udtrykker det: „Halloween, der falder sammen med allehelgensdag og allesjælesdag (1. og 2. november) og endda kunne erstatte dem, gør de handlende glade, men præsterne paniske.“

Repræsentanter for kirken i Frankrig er bekymrede over den dalende interesse for de traditionelle katolske helligdage til fordel for halloween. De ser det som et tegn på „sekulariseringen af samfundet“. Stanislas Lalanne, der er talsmand for Frankrigs katolske bispekonference, mener at halloween ’forvrænger betydningen af liv og død’. Biskoppen af Nice, Jean Bonfils, har udtalt at „denne højtid og dens ritualer intet har at gøre med vores kristne kultur her i Middelhavsområdet“, og han har advaret katolikker mod „den mest betydningsfulde fest for satanister i hele verden“.

I forbindelse med det at franskmændene forkaster katolske traditioner til fordel for sådanne hedenske fester, siger biskoppen af Clermont-Ferrand, Hippolyte Simon: „Det er som om franskmændene er på udkig efter en slags ikkekirkelig religion der kan erstatte den kristne symbolik.“ Han skriver i bogen Vers une France païenne? (Er Frankrig ved at blive hedensk?): „Ved halloween efterligner man de døde, og deres ’spøgelser’ kommer tilbage for at skræmme os og true os med døden. På allehelgensdag bekræfter vi derimod at de døde lever, og at vi kan se frem til genforeningen med dem i Guds By.“

 Tilsvarende har Carlo Maria Martini, der er kardinal i Milano, opfordret italienerne til ikke at forkaste katolske helligdage idet han siger at halloween er „fremmed i forhold til vores tradition, [en tradition] der har umådelig stor værdi og må holdes i hævd. Allesjælesdag er en højtid der hører med til vor historie. Det er en dag hvor håbet om evigt liv oprulles, et tidspunkt hvor Herren lader os forstå at livet rummer mere end tilværelsen her på jorden.“ Mange katolikker deler uden tvivl denne opfattelse. Men er forskellen på halloween og allesjælesdag så stor som disse udtalelser lader forstå? Hvad vil en nærmere undersøgelse af oprindelsen til disse katolske helligdage vise?

Et helligt optog

Opslagsværket The Catholic Encyclopedia definerer allesjælesdag som en fest „til ære for alle helgener, både kendte og ukendte“. Ved slutningen af det andet århundrede begyndte såkaldte kristne at ære dem der havde lidt martyrdøden. De troede at de døde allerede var sammen med Kristus i himmelen, og bad dem derfor om at gå i forbøn for dem. En årlig mindedag blev indført da pave Bonifacius IV den 13. maj * år 609 eller 610 viede Pantheon — det romerske tempel for alle guder — til Maria og alle martyrerne. Jean Markale skriver: „De romerske guder overlod stedet til den sejrende religions helgener.“

Datoen for allehelgensdag blev flyttet til november under pave Gregor III (731-741), som viede et kapel i Rom til alle helgener og befalede at de skulle æres den 1. november. Hvorfor han ændrede datoen, vides ikke med sikkerhed. Måske skyldes det at man allerede fejrede helligdagen på den dato i England. I The Encyclopedia of Religion står der: „Samain forblev en populær højtid blandt kelterne gennem hele den periode hvor kristendommen blev indført i Storbritannien. Den engelske kirke forsøgte at kølne interessen for hedenske skikke ved at indføre en kristen fest i kalenderen samme dag som samain. . . . Det kan være fejringen af allesjælesdag i middelalderens England der har ført til den almindeligt udbredte fejring af denne dag i hele den kristne kirke.“

Jean Markale peger på den voksende indflydelse irske munke havde overalt i Europa på den tid. New Catholic Encyclopedia nævner desuden: „Irerne valgte ofte at fejre vigtige begivenheder på den første dag i måneden, og eftersom den 1. november samtidig var begyndelsen på den keltiske vinter, har det været en passende dag at fejre alle helgenerne.“ I 835 gjorde pave Gregor IV denne fest til en almindelig katolsk højtid.

 Allesjælesdag, som er den dag hvor man fremsiger bønner for at hjælpe sjælene i skærsilden til at opnå himmelsk lyksalighed, blev i det 11. århundrede fastsat til den 2. november af munkene i den franske by Cluny. Selv om det hævdes at allesjælesdag er en katolsk helligdag, har dette åbenbart ikke stået helt klart for det jævne folk. New Catholic Encyclopedia oplyser at „det gennem hele middelalderen var den almindelige opfattelse at sjælene i skærsilden på den dag kunne vise sig som lygtemænd, hekse, tudser og så videre.“

Da kirken ikke så sig i stand til at fjerne hedenske opfattelser fra folks sind, valgte den ganske enkelt at skjule dem bag et ’kristent’ dække. Det fremgår tydeligt af The Encyclopedia of Religion, hvor der står: „Den kristne højtid, allehelgensdag, holdes til minde om den kristne tros kendte og ukendte helgener, nøjagtig ligesom samain førhen blev holdt for at anerkende og hylde de keltiske guddomme.“

Populære højtider og dig

Hvor meget behøver man egentlig at bekymre sig om den skumle baggrund som halloween og andre højtider har? Når alt kommer til alt, forbinder de fleste blot halloween med det at klæde sig ud og have det sjovt. Men er det ikke vigtigt at forældre sikrer sig at den underholdning deres børn vælger, er gavnlig og ikke skader dem?

En skoleinspektør i Frankrig med mere end 20 års erfaring som lærer blev spurgt om hvilken indvirkning halloween havde på børn. Han svarede: „Jeg er bange for at det på længere sigt kan have negative følger for børnene at gå rundt og true voksne for at få slik. Det kan fremelske en selvisk og egocentrisk personlighed. De lærer at de kan få hvad de vil have, ved at lægge pres på andre, udstede trusler og gøre folk bange.“ Forældre bør derfor spørge sig selv: ’Hvad lærer mine børn ved at fejre denne højtid?’

Ikke overraskende har mange familier fundet ud af at det kan være dyrt at give efter for børnenes krav om kostumer og slik. „Halloween . . . er ikke en helligdag, men event marketing,“ * siger Robert Rochefort, der er generaldirektør ved Frankrigs center for undersøgelse og overvågning af levevilkårene. Halloween øger handelen i en død periode inden julen. Det er med andre  ord blot endnu en anledning til at få folk til at bruge penge — penge som de i mange tilfælde slet ikke har. Behøver man at følge mængden på dette område?

For kristne er det dog af endnu større betydning at halloween og andre højtider har dybe rødder i hedenskabet. Apostelen Paulus skrev: „Jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne. I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger.“ (1 Korinther 10:20-22, da. aut.) Han spurgte også: „Hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikketroende?“ (2 Korinther 6:14-16) Bibelen fordømmer således det at skjule hedenske skikke bag en kristen facade.

Bibelen advarer også mod at udøve spiritisme. (5 Mosebog 18:10-12) Skønt de fleste af dem der fejrer halloween, vil hævde at de ikke har noget tilovers for satanisme, bør vi huske at denne højtid historisk set har tætte bånd til det okkulte. Den kan derfor virke som en port til spiritisme, især for letpåvirkelige unge. Hedenske ritualer og traditioner med spiritistiske undertoner hører ganske enkelt ikke hjemme i den kristne tilbedelse; de er langtfra uskadelige.

Endelig kan det nævnes at både halloween, allehelgensdag og allesjælesdag tager udgangspunkt i troen på at de døde bliver pint eller kan volde de efterladte skade. Men Bibelen viser tydeligt at det ikke er tilfældet. Den siger: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Den giver derfor følgende råd: „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [menneskehedens fælles grav] hvor du går hen.“ (Prædikeren 9:10) Eftersom de døde er uden bevidsthed og derfor ikke kan føle smerte eller skade andre, har vi ingen grund til at frygte dem. Det tjener heller ikke noget formål at gå i forbøn for dem. Men betyder det at der slet ikke er noget håb for de døde? Nej, Bibelen forsikrer os om at „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. — Apostelgerninger 24:15. *

Med større indsigt får man større frihed til at vælge. Vi kan ikke vælge forstandigt uden at tage alle kendsgerninger i betragtning. Hvad vil du vælge efter at have overvejet de oplysninger der her er kommet frem?

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

Halloween viderefører den løgn at de døde stadig lever

[Tekstcitat på side 7]

Ritualer fra keltisk spådomskunst har overlevet i halloween-lege

[Illustration på side 6]

Halloween stammer fra en keltisk højtid der sandsynligvis blev holdt til ære for lysets gud, Lugh

[Illustration på side 6]

Gravplads med gamle keltiske kors

[Illustrationer på side 6, 7]

’Æblelegen’ er en af de skikke der har keltiske rødder

[Kildeangivelse]

Fra tidsskriftet: The Delineator, oktober 1911

[Illustration på side 8]

Pave Bonifacius IV viede det hedenske romerske tempel Pantheon til Maria og alle kirkens martyrer

[Illustrationer på side 9]

Hvilken indvirkning har halloween på dine børn?

[Illustration på side 10]

Kristne familier vælger sunde former for adspredelse