På safari i Ghana

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I GHANA

MENS mørket og tågedisen viger for morgenlyset, kører vi langsomt hen ad den godt 80 kilometer lange jordvej som fører til Mole National Park i Ghanas nordregion. Det omgivende landskab består hovedsagelig af græs, buske og småtræer. Af og til passerer vi en lille landsby med lerklinede, stråtækte hytter.

Som en kontrast hertil kommer vi igennem Damongo, en travl provinsby med butikker, asfalterede veje og tæt trafik. Børn klædt i beige og brune uniformer er på vej til skole. Kvinder i spraglede klæder bærer deres forskellige byrder på hovedet — brænde, fødevarer og fyldte vandbeholdere. Biler og traktorer dytter, og cyklister kører forbi. Vi har 20 kilometer tilbage.

I Mole National Park

Omsider når vi parken. Vores guide, Zechariah, fortæller at Mole Vildtreservat blev etableret i 1971 og dækker et areal på 4840 kvadratkilometer. Man har registreret 93 pattedyrarter, 9 paddearter og 33 krybdyrarter i parken. Det omfatter løver, leoparder, plettede hyæner, zibetkatte, elefanter, bongoer (skovantiloper), rødbøfler, vortesvin, vandbukke, dykkerantiloper, genetter, koantiloper, manguster, bavianer, forskellige abearter, hesteantiloper, hulepindsvin, krokodiller og slanger, herunder kvælerslanger, og desuden godt 300 fuglearter.

Vi går gennem det knæhøje græs og langer ud efter nogle sultne kvægmyg, og snart kommer vi tæt på en antilopeflok. Til at begynde med er de svære at få øje på fordi deres farver falder i med omgivelserne. Mens vi betragter dem, betragter de os lige så opmærksomt, så det er svært at se hvem der er turist, og hvem der er seværdighed. Mens vi er optaget af at tage billeder, bliver vi pludselig  skræmt af en kraftig prusten til højre for os. Som en protest mod vores indtrængen på ’privat område’ forsvinder en stor vandbuk ind i bushen.

Så får vi øje på fire drabelige elefanter under et stort træ. De trækker grene ned med snablerne og gumler på de bløde blade. Vi går nærmere, og da vi er omkring 10 meter fra dem, opfordrer Zechariah os til at tage billeder. Derefter slår han på geværkolben og frembringer en metallisk lyd der driver elefanterne væk fra træet. Det giver os lejlighed til at tage nogle endnu bedre billeder. Ikke langt herfra finder elefanterne en mudderpøl som de bader i. Zechariah forklarer at elefanterne skifter fra deres naturlige farve til rødt eller brunt, alt efter farven på mudderet.

Vi går lidt videre og får et helhedsindtryk af landskabet i parken. Plantevæksten består blandt andet af smukke akacietræer og smørtræer . På tilbagevejen følger vi den samme sti som elefanterne har fulgt. De er stadig flere meter fra os, men den største elefant i gruppen løfter ørerne, stiller sig i angrebsposition og begynder at gå hen imod os. Vil den mon angribe?

 Zechariah beroliger os, men tager samtidig sit gevær ned fra skulderen og fører os væk fra den sti elefanterne har valgt. Vi fortsætter, guiden med sit gevær og vi med vore kameraer, parate til at ’skyde’. Snart er vi ude af elefanternes synsfelt.

Zechariah forklarer at elefanterne i parken er vant til mennesker, og at nogle af dem endda kommer ret tæt på. Når guiderne ser nogle bestemte elefanter mange gange, begynder de at give dem navne. En har de kaldt Knop fordi den havde en stor knop på huden. En anden har de kaldt Bulder fordi den plejede at skræmme turisterne.

Det næste vi ser, er en flok bavianer. Vi betragter dem mens de svinger sig i træerne eller løber omkring på jorden. Guiden henleder vores opmærksomhed på en hunbavian som bærer på to unger, en på ryggen og en ved brystet. De er tvillinger, forklarer han.

Det er ikke så få dyr vi har set i dag. Zechariah fortæller os at det uden for den tørre tid — mellem april og juni — er meget let at komme til at se dyrene; man skal bare vente ved vandhullerne, hvor dyrene kommer i store flokke for at drikke. Han siger også at hvis man kører rundt i parken i en firhjulstrækker, kan man se mange andre dyr, for eksempel kafferbøfler og løver.

Det er nu tid til at få noget mad. Mens vi spiser, lægger en stor bavian sig til rette på ladet af en bil som står parkeret ved siden af vores, og stirrer frækt på min mad. Andre bavianer går forbi sammen med nogle antiloper og et vortesvin, og til sidst viser fire elefanter sig på toppen af en bakke lige i nærheden. Måske har vi fundet en nem måde at få disse dyr til at posere på!

På markedspladsen

Den tid vi tilbringer i Mole National Park, er alt, alt for kort. Men nu begiver vi os ud på en to timers køretur ad jordveje til Sawla, en landsby som er beboet af lobisamfundet, der driver agerbrug . Kvinderne i denne stamme har den usædvanlige skik at forstørre deres læber på kunstig vis. Selv  om denne skik i dag er ved at dø ud fordi de unge piger er påvirket af den moderne civilisation, er mange af kvinderne stadig stolte af deres store læber. Ja, det er en fornærmelse at sige til en lobikvinde at hendes læber er lige så korte som en mands.

Vi ankommer til en landsby og tager ind på markedet. Boderne er lavet af grene fra træerne og har stråtækte tage. På markedet står der en hvid mand blandt alle de sorte afrikanere. Vi går hen til ham og får at vide at han for ikke så længe siden kom hertil for at oversætte Bibelen til lobi. Han bor i nabolandsbyen midt i lobisamfundet for at lære at tale deres sprog flydende. Jeg kommer til at tænke på Robert Moffat, som i det 19. århundrede oprettede en missionsstation blandt det tswanatalende folk i det sydlige Afrika og oversatte Bibelen til deres sprog.

På en bænk i en af boderne sidder der en gammel lobikvinde med forstørrede læber. Hun har to hvidlige træskiver på størrelse med en tommelfingernegl i et hul i hver af sine læber. Jeg ville gerne have et billede af hende, men så snart jeg løfter mit kamera, vender hun sig om. En af mine ledsagere forklarer at de gamle i lobisamfundet tror at deres sjæl kan blive påvirket i negativ retning hvis nogen fotograferer dem.

På vejen tilbage til Sawla, hvor vi skal overnatte, kommer jeg til at tænke på den visdom og variation vi har set i Guds skaberværk. Han har dannet både dyr og mennesker på forunderlig vis. Det er sandt som salmisten udtrykker det: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.

[Kort på side 14, 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

GHANA

[Illustration på side 14]

Vortesvin

[Illustration på side 14]

Plettet hyæne

[Illustration på side 15]

En antilopeflok

[Illustration på side 15]

Elefant

[Illustration på side 15]

Flodheste

[Illustrationer på side 16]

Bavianmor med sine to unger

[Illustration på side 17]

Koantilope

[Illustration på side 17]

Markedspladsen