Hvad siger Bibelen?

Kan videnskaben skænke os evigt liv?

FOR nogle år siden ville et sådant spørgsmål have forekommet absurd. Men nu er der nogle som alvorligt overvejer denne mulighed. Allerede nu har forskerne forlænget levetiden for bananfluer og orm med 100 procent ved at bruge teknikker som de mener en dag vil kunne anvendes på mennesker.

Forskningen har vist at menneskets celler er dødelige, idet de kun deler sig et begrænset antal gange. Derefter standser delingerne. Denne proces er blevet sammenlignet med et indre ur der bestemmer hvornår folk skal ældes og dø. Forskere arbejder nu på at stille uret tilbage.

En udbredt teori går ud på at nøglen til aldringen ligger i hver enkelt dna-streng, i et område kaldet telomeren. Telomererne er blevet sammenlignet med plasticdupperne på et snørebånd, der hindrer det i at trævle. Forskerne har bemærket at for hver gang celler deles, bliver telomererne kortere, ligesom en tændt lunte. Til sidst bliver telomererne tilsyneladende så korte at cellen holder op med at dele sig. Men når et bestemt enzym er til stede, forkortes telomererne ikke. Dette kunne ifølge teorien give cellen mulighed for at dele sig i det uendelige. En virksomhedsleder hvis firma havde deltaget i forskningsarbejdet, siger: „Først nu kan vi begynde at forestille os at mennesket kan blive udødeligt.“ Men ikke alle videnskabsfolk er enige.

Hvordan er det gået til at vi dør?

De der tror på Bibelen, har i årtusinder troet på muligheden for at mennesker kan leve evigt. De sætter ikke deres lid til forskere, men til en der overgår dem alle, skaberen af alt levende, Jehova Gud. — Salme 104:24, 25.

Bibelen viser at det ikke var Guds hensigt at mennesket skulle dø. Det første menneskepar blev skabt i Guds billede og sat i en paradisisk have. De var fuldkomne, uden fysiske eller mentale skavanker, og som sådan havde de udsigt til at leve evigt på jorden. Det var Guds hensigt med dem. Han befalede dem at få børn og efterhånden at udbrede Paradiset til hele jorden. — 1 Mosebog 1:27, 28; 2:8, 9, 15.

Som det fremgår af Første Mosebog, kapitel 3, gjorde Adam med vilje oprør mod Gud  selv om han vidste at straffen var døden. Ved med overlæg at være ulydig gav han samtidig synden og døden videre til sit ufødte afkom. Apostelen Paulus forklarede det på denne måde: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ (Romerne 5:12) Med andre ord medførte Adams synd at hans legeme ikke længere var fuldkomment. Lidt efter lidt blev han gammel og døde, og hans efterkommere arvede denne skavank.

Menneskene begyndte altså at dø som følge af Adams oprør og Guds efterfølgende dom, og det vil ikke lykkes dem at omstøde denne dom. Lægevidenskaben har gjort mange fremskridt, men det som Gud for 3500 år siden inspirerede Moses til at skrive, er stadig sandt: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ — Salme 90:10.

Jehovas foranstaltning til evigt liv

Heldigvis er der håb. Lige nu dør alle mennesker, men det er ikke Jehovas hensigt at det skal blive ved på denne måde. Adam og Eva fortjente døden, men Gud vidste at der blandt de ufødte børn ville være mange som med glæde ville lade sig lede af en kærlig Gud. Han har derfor truffet foranstaltning til at sådanne kan opnå evigt liv på jorden. Salmisten skrev: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Men hvordan vil det blive gennemført?

Det skulle ikke ske ved at menneskene løste dna’ets gåde. Nej, det evige liv er en gave som Jehova vil give dem der tror på ham. Han erkendte at Adam og Evas efterkommere havde brug for frelse, og tilvejebragte derfor et middel hvorved de kunne opnå evigt liv — Jesu genløsningsoffer. Jesus omtalte denne foranstaltning da han sagde: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.

Ligesom Adam var Jesus et fuldkomment menneske. Men i modsætning til Adam adlød Jesus Gud i alt. Derfor kunne Jesus ofre sit fuldkomne menneskeliv som betaling for Adams synd. Ved hjælp af denne kærlige gerning bragte han retfærdighedens vægtskåle i balance, og Adams børn kunne løses fra deres dødsdom. Derfor vil alle der tror på Jesus, modtage evigt liv fra Gud. — Romerne 5:18, 19; 1 Timoteus 2:5, 6.

Hvis mennesker kunne overvinde ufuldkommenheden og skaffe sig evigt liv, var denne løsesum ikke nødvendig. Men Bibelen giver os dette vise råd: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde. Lykkelig er den der har Jakobs Gud som sin hjælp, den hvis håb står til Jehova hans Gud, som frembragte himmel og jord, havet, og alt hvad der er i dem, som bevarer sandhed evindelig.“ — Salme 146:3-6.

Det er ikke videnskaben, men Jehova der vil skænke os evigt liv. Uanset hvad Jehova sætter sig for, kan og vil han gennemføre det. „Intet som Gud siger, vil være umuligt for ham.“ — Lukas 1:37.

[Kildeangivelse på side 18]

© Charles Orrico/SuperStock, Inc.