Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Aids i Afrika — Hvordan er fremtidsudsigterne i det nye årtusind?

Aids i Afrika — Hvordan er fremtidsudsigterne i det nye årtusind?

Aids i Afrika — Hvordan er fremtidsudsigterne i det nye årtusind?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ZAMBIA

I SEPTEMBER 1999 var delegerede fra forskellige dele af Afrika forsamlede i Lusaka i Zambia til den ellevte internationale konference om aids og andre seksuelt overførte sygdomme i Afrika. Et af formålene med konferencen var at opfordre til at man i de forskellige dele af Afrika i højere grad samarbejdede om at få bekæmpet spredningen af aids i denne verdensdel.

Professor Nkandu Luo, Zambias daværende sundhedsminister, fortalte at situationen i Afrika og andre udviklingslande er „meget alvorlig“, og tilføjede at den „har sat en stopper for, ja endda elimineret virkningen af de bemærkelsesværdige fremskridt der er gjort på sundhedsområdet og andre sociale og økonomiske områder“.

Ved et symposium om sikkerheden i forbindelse med lægers anvendelse af blod erkendte man at patienter er blevet smittet med aids via blodtransfusion. En læge som repræsenterede Verdenssundhedsorganisationens afdeling for sikkerhed på blodområdet, pegede på at samleje med en hiv-smittet ikke altid medfører at virus overføres til den anden part. Modtager man blod fra en aids-patient, vil man derimod altid blive smittet. Med god grund sagde denne læge: „Den sikreste blodtransfusion er den der slet ikke bliver givet.“

På konferencen blev det understreget at de uoverkommelige priser på behandling gør det helt umuligt for dem der har aids, at få råd til at blive behandlet for sygdommen. En ugander som bor i et byområde, tjener gennemsnitligt 200 dollars (1400 kroner) om måneden. Men behandling med antivirale lægemidler kan koste op mod 1000 dollars (7500 kroner) om måneden.

Konferencen i Lusaka viste at man her ved begyndelsen af det nye årtusind ikke har fundet nogen nem løsning på problemet med spredningen af aids. De der er kendt med Bibelen, er klar over at den endelige løsning på alle sygdomsproblemer afhænger af Skaberen, Jehova Gud. Han har givet følgende løfte angående sin nye verden: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg’.“ — Esajas 33:24.

[Illustrationer på side 31]

Professor Nkandu Luo

[Kildeangivelse]

Foto med tilladelse af E. Mwanaleza, Times of Zambia