Den følgende liste angiver de resterende vers hvor navnet Jehova forekommer i hovedteksten i De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-Oversættelsen. Disse vers indeholder hverken et direkte eller et indirekte citat fra “Det Gamle Testamente” hvor tetragrammet forekommer. Men sammenhængen eller sproglige faktorer gør at der er gode grunde til at genindsætte Guds navn i disse vers. Efter hver henvisning bliver det forklaret hvorfor Guds navn er blevet genindsat i det pågældende vers. – Se afsnittet “ Opsummering af grundene til at Guds navn er blevet genindsat i De Kristne Græske Skrifter”.

Under overskriften “Dokumentation” gives der eksempler på ordbøger, opslagsværker og kommentarværker der støtter brugen af Guds navn i konkrete vers i De Kristne Græske Skrifter (Det Nye Testamente) eller indikerer at nogle vers indeholder en reference til Guds navn. Nogle af disse publikationer er måske farvet af troen på den ubibelske treenighedslære, men ikke desto mindre er de enige i at Guds navn bør stå i de pågældende vers.

Denne dokumentation indbefatter også en række bibeloversættelser til forskellige sprog der anvender gengivelser som Jehova, Jahve, Jahwe, יהוה (JHWH, eller tetragrammet), HERRE og ADONAJ i hovedteksten. Eller også bliver det angivet i fodnoter eller marginalnoter at det refererer til Jehova Gud. Under overskriften “Andre referencer” findes en liste over andre bibeloversættelser der har genindsat Guds navn i et bestemt vers eller har indikeret at der i det pågældende vers er tale om Jehova Gud. Oversættelserne bruger ikke altid Guds navn i de samme vers som Ny Verden-Oversættelsen, men de bruger en form af Guds navn i De Kristne Græske Skrifter. Disse oversættelser betegnes med bogstavet J efterfulgt af et tal. (Bogstavet J står for navnet Jehova). En komplet liste over referencerne findes i Tillæg C4.

Det skal dog bemærkes at komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen ikke har brugt disse oversættelser som begrundelse for at genindsætte Guds navn i De Kristne Græske Skrifter. Men J-referencerne viser at andre oversættere har truffet lignende beslutninger og har brugt Guds navn i deres oversættelser af “Det Nye Testamente”. For yderligere baggrundsoplysninger, se Tillæg C1.

FAKTORER MAN BØR OVERVEJE:

• Er denne ordlyd et citat fra et vers i De Hebraiske Skrifter som indeholder Guds navn? (Se Tillæg C2).

• Er der tale om en fast vending på hebraisk der normalt indeholder Guds navn? (For eksempel “Jehovas engel”, Mt 1:20).

• Forekommer Guds navn i versene før eller efter et citat fra De Hebraiske Skrifter? (For eksempel “det Jehova havde sagt”, Mt 1:22; 2:15).

• Mangler den bestemte artikel på græsk før ordet Kyrios (Herre) hvor den normalt skulle være ifølge de grammatiske regler? Hvis det er tilfældet, indikerer det at der oprindeligt kan have stået et egennavn i den græske tekst. (For eksempel Mr 13:20).

• Ville bibelskribenterne have brugt Guds navn i verset for at undgå tvetydighed? (For eksempel “alt det Jehova har gjort for dig”, Mr 5:19).

• MATTHÆUS

• MARKUS

• LUKAS

• JOHANNES

• APOSTLENES GERNINGER

• ROMERNE

• 1. KORINTHER

• 2. KORINTHER