Til romerne 7:1-25

7  Ved I ikke, brødre, (jeg taler jo til nogle der er godt kendt med lov) at Loven kun er herre over et menneske så længe det lever? 2  For eksempel er en gift kvinde* ved lov bundet til sin mand så længe han lever, men hvis han dør, er hun løst fra den lov der bandt hende til ham.+ 3  Hun vil altså blive regnet for at være utro* hvis hun samtidig med at hendes mand lever, bliver en anden mands.+ Men hvis hendes mand dør, er hun fri fra den lov der bandt hende til ham, og så er hun ikke utro* hvis hun bliver gift med en anden mand.+ 4  Sådan er også I, mine brødre, blevet gjort døde i forhold til Loven gennem Kristus’ offer. Derfor kan I tilhøre en anden,+ nemlig ham som blev oprejst fra de døde,+ og så kan vi bære frugt for Gud.+ 5  Da vi fulgte vores fysiske ønsker, var de syndige lidenskaber som Loven gjorde synlige, aktive i vores krop, og vi bar en frugt der førte mod døden.+ 6  Men nu er vi løst fra Loven+ fordi vi er døde i forhold til det der bandt os. Derfor kan vi være slaver på en ny måde, nemlig slaver af ånden,+ og ikke på den gamle måde, hvor vi var slaver af den skriftlige lovsamling.+ 7  Er der da noget forkert ved Loven?* Bestemt ikke! Jeg ville ikke have vidst hvad synd er, hvis det ikke havde været for Loven.+ For eksempel ville jeg ikke kende til begær hvis Loven ikke havde sagt: “Du må ikke begære.”+ 8  Men buddet gav synden lejlighed til at fremkalde* al slags begær i mig, for uden lov var synden død.+ 9  Ja, jeg levede engang uden lov. Men da buddet kom, blev det tydeligt at jeg var en synder, og jeg døde.+ 10  Det bud som skulle føre til liv,+ viste sig at føre til død. 11  Synden, som gennem buddet fik en anledning, forførte mig og dræbte mig gennem det. 12  Altså er Loven i sig selv hellig, og buddet er helligt og retfærdigt og godt.+ 13  Vil det sige at noget der er godt, førte til min død? Nej, sådan er det ikke! Men det gjorde synden, for at den kunne afsløre sig som synd og bruge noget der er godt,+ til at bringe død over mig. Buddet fik altså synden til at fremstå som endnu mere syndig.+ 14  Vi ved at Loven er åndelig, men jeg er kødelig, solgt til at være underlagt synd.+ 15  Jeg forstår ikke selv hvorfor jeg gør det jeg gør. Jeg gør jo ikke det jeg gerne vil, men det jeg selv hader. 16  Men når det jeg gør, er noget jeg ikke vil, indrømmer jeg altså at Loven er god. 17  Og så er det egentlig ikke mig der gør det, men den synd som bor i mig.+ 18  Jeg er klar over at der ikke bor noget godt i mig, det vil sige i mit kød, for selvom jeg virkelig ønsker at gøre det der er rigtigt, mangler jeg evnen til at gøre det.+ 19  Jeg gør jo ikke det gode som jeg gerne vil. Det jeg gør, er det onde som jeg ikke vil. 20  Men når jeg nu gør det jeg ikke vil, er det egentlig ikke mig der gør det, men den synd som bor i mig. 21  Jeg kan altså se at jeg er styret af denne lov: Selvom jeg gerne vil gøre det rigtige, er jeg mere tilbøjelig til at gøre det forkerte.+ 22  Det menneske jeg er inderst inde,+ elsker jo Guds lov, 23  men i min krop er der en anden lov. Den fører krig mod den lov jeg har i sindet,+ og den tager mig til fange så jeg ikke kan slippe fri af syndens lov+ i min krop. 24  Jeg ulykkelige menneske! Hvem kan befri mig fra den krop der bliver ført afsted mod denne død? 25  Jeg takker Gud, som redder mig gennem Jesus Kristus, vores Herre! Med min forstand er jeg altså slave under Guds lov, men med min krop er jeg slave under syndens lov.+

Fodnoter

Eller “en kvinde der er underlagt en ægtemand”.
Eller “en ægteskabsbryder”.
Eller “en ægteskabsbryder”.
Bogst.: “Er Loven synd?”
Eller “afsløre”.

Studienoter

krop: Bogst.: “lemmer”. – Se studienote til Ro 6:13.

er vi løst fra Loven: I Ro 7:1-6 bruger Paulus en illustration for at forklare hvordan de jødiske kristne var blevet løst fra Moseloven. En gift kvinde er bundet til sin mand så længe han lever, men hvis hendes mand dør, ændrer hendes situation sig. Ægteskabet ophører, og hun er fri til at gifte sig med en anden mand. Denne ændrede situation kan sammenlignes med den ændring de kristne oplevede da de “døde i forhold til synden”. (Ro 6:2, 11) De jødiske kristne blev “gjort døde i forhold til Loven gennem Kristus’ offer”, som løskøbte dem så de kunne “tilhøre en anden”, dvs. Kristus. (Ro 7:4) Paulus forklarer i Ga 3:13 at “Kristus købte os og befriede os for Lovens forbandelse ved at han selv blev en forbandelse i stedet for os”. Den der viste tro på Kristus, døde i overført betydning i forhold til sin tidligere situation og var ikke længere underlagt de tidligere forpligtelser. Han kunne nu blive slave “på en ny måde”. (Ro 7:6) En person der døde i den forstand, var selvfølgelig stadig i live fysisk set og var fri til at følge Kristus som en slave for retfærdighed. – Ro 6:18-20; Ga 5:1.

være slaver: I en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J18 i Tillæg C4) står der “være tjenere for Jehova”.

min krop: Bogst.: “mine lemmer”. – Se studienote til Ro 6:13.

Medieindhold