Ifølge Markus 9:1-50
Studienoter
et højt bjerg: Muligvis Hermonbjerget, som ligger i nærheden af Cæsarea Filippi. (Mr 8:27; se studienote til Mt 16:13). Det hæver sig 2.814 m over havets overflade. Forvandlingen fandt måske sted på en af udløberne af Hermonbjerget. – Se Tillæg B10.
han blev forvandlet: Se studienote til Mt 17:2.
Rabbi: Betyder bogstaveligt “min store” og kommer af det hebraiske ord rav, der betyder “stor”. Almindeligvis betød “rabbi” “lærer”. – Joh 1:38.
en stemme: Den anden af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mr 1:11; Joh 12:28.
Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.
en ånd der gør ham stum: Bogst.: “en stum ånd”.
krampeanfald: I dette tilfælde var en dæmon årsag til symptomer der mindede om epilepsi, men det betyder ikke at Bibelen siger at sygdommen epilepsi skyldes dæmonbesættelse, lige så lidt som det at være døv eller stum skyldes det. (Se også Mr 9:17, 25). Tværtimod står der i Mt 4:24 at der blandt de syge som blev bragt til Jesus, var både “dæmonbesatte” og “epileptikere”, så der skelnes altså tydeligt mellem disse to grupper af mennesker. – Se studienote til Mt 4:24.
ånd der gør stum og døv: Bogst.: “stumme og døve ånd”.
ved bøn: I nogle håndskrifter er ordene “og faste” tilføjet. Men ordene “og faste” findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter. Disse ord blev åbenbart tilføjet af afskrivere der var fortalere for faste, og som selv praktiserede det. De tilføjede gentagne gange referencer til faste der hvor det ikke var omtalt i tidligere afskrifter. – Se studienote til Mt 17:21.
får en af disse små som tror, til at snuble: Eller “lægger en snublesten for en af disse små som tror”. I De Kristne Græske Skrifter refererer det græske ord skandalizo til det at snuble i overført betydning. I denne sammenhæng kan udtrykket i bred forstand betegne en hindring for en persons tro, en person der ellers ville følge Jesus og tro på ham. Det kan også indeholde tanken om at få en anden til at synde, eller at blive en fælde for vedkommende. At snuble kan indbefatte at man overtræder en af Guds morallove, mister troen eller godtager falske lærepunkter. (Se studienote til Mt 18:7). Udtrykket disse små henviser til Jesus’ disciple, der kan have virket ubetydelige i verdens øjne, men som var dyrebare i Guds øjne.
en møllesten der drejes af et æsel: Se studienote til Mt 18:6.
får dig til at snuble: I denne sammenhæng kan det græske ord skandalizo også gengives med “bliver en fælde for dig; får dig til at synde”. – Se studienote til Mt 18:7.
hug den af: Jesus anvender her en hyperbel. Han siger at man skulle være villig til at skille sig af med noget så værdifuldt som en hånd, en fod eller et øje hvis det kunne få en til at snuble og handle troløst. Han opfordrede selvfølgelig ikke til at man skulle lemlæste sig selv, og han antydede heller ikke at man var underlagt sine kropsdeles eller øjnes vilje. (Mr 9:45, 47) Han mente at man skulle gøre sine lemmer døde, eller behandle dem som om de var adskilt fra kroppen, snarere end bruge dem til at begå en synd. (Se også Kol 3:5). Man måtte ikke lade noget som helst hindre en i at opnå livet.
Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.
Nogle håndskrifter indeholder her ordene: “hvor deres maddiker ikke dør og ilden ikke slukkes”. Men disse ord forekommer ikke i tidlige og vigtige håndskrifter. Et lignende udsagn findes dog i vers 48, hvor der ikke er usikkerhed om tekstens ægthed. Meget tyder på at en eller flere afskrivere gentog ordene fra vers 48 i vers 44 og 46. – Se Tillæg A3.
får dig til at snuble: Se studienote til Mr 9:43.
Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.
Se studienote til Mr 9:44.
får dig til at snuble: Se studienote til Mr 9:43.
Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.
hvor: Henviser til “Gehenna” i det foregående vers. Som man kan se af studienoten til Mt 5:22, var Hinnomdalen (som ordet “Gehenna” kommer af) på Jesus’ tid blevet et sted hvor affald blev brændt. Når Jesus siger at maddikerne ikke dør og ilden ikke slukkes, henviser han åbenbart til de profetiske ord i Esa 66:24. Profetien beskriver ikke levende mennesker der bliver tortureret, men fortæller snarere hvad der sker med “ligene af de mænd” der gør oprør mod Jehova. Der hvor ilden ikke nåede hen, kunne orme, eller maddiker, formere sig, og de ville fortære alt det der ikke blev udslettet af ilden. Set i lyset af disse oplysninger betyder Jesus’ ord at Guds ugunstige dom ikke ville indebære tortur, men fuldstændig tilintetgørelse.
saltes med ild: Dette udtryk kan forstås på to forskellige måder. (1) Hvis det hænger sammen med det Jesus lige havde sagt i Mr 9:43-48, ville det henvise til at blive udslettet af ilden i Gehenna. Jesus kan have tænkt på det der skete med Sodoma og Gomorra, der lå i nærheden af Det Døde Hav (Salthavet), hvor Gud lod “ild og svovl regne ned” over disse byer. (1Mo 19:24) I denne sammenhæng ville Jesus’ udtalelse om at “alle skal saltes med ild”, betyde at alle der lader deres hænder, fødder eller øjne blive årsag til at de selv eller andre snubler og handler troløst, ville blive saltet med Gehennas ild, dvs. evig tilintetgørelse. (2) Hvis udtalelsen “saltes med ild” skal forbindes med det næste Jesus siger i Mr 9:50, kan han have talt om en ild der ville komme over hans disciple, og som ville være til gavn for dem og fremme freden iblandt dem. Hvis det er sådan det hænger sammen, ville alle – dvs. alle hans disciple – blive renset og lutret af Jehovas ord, som opbrænder al falskhed og løgn, og også af forfølgelsens og prøvelsens ild, som tester og renser ens loyalitet og kærlighed til Jehova. (Jer 20:8, 9; 23:29; 1Pe 1:6, 7; 4:12, 13) Jesus kan have haft begge betydninger i tanke.
Salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. – Se studienote til Mt 5:13.
mister sin kraft: På Jesus’ tid hentede man ofte salt i området ved Det Døde Hav, og det var blandet med andre mineraler. Hvis saltindholdet forsvandt, ville der kun være en ubrugelig del tilbage der ikke smagte af noget.
Hav salt i jer selv: Jesus sammenligner åbenbart her “salt” med de kristnes egenskaber der får dem til at tale eller opføre sig på en måde der er smagfuld, god og hensynsfuld, og som bidrager til at andre bevarer livet. Apostlen Paulus anvender ordet “salt” på en lignende måde i Kol 4:6. Det Jesus havde i tanke, var måske apostlenes strid om hvem af dem der var størst. Symbolsk salt vil gøre det en person siger, lettere for andre at acceptere og kan være med til at bevare ‘freden’.
Medieindhold
Hermonbjerget, der ligger i nærheden af Cæsarea Filippi, er med sine 2.814 m det højeste bjerg i Israel og det omkringliggende område. Dets sneklædte tinder får vanddamp til at fortætte så der dannes rigelige mængder dug der bevarer vegetationen i den lange tørtid. (Sl 133:3) Størstedelen af vandet i Jordanfloden stammer fra smeltet sne på Hermonbjerget. Måske var det på dette bjerg at Jesus’ forvandling fandt sted. – Mt 17:2.
Hermonbjerget ligger ved den nordlige grænse til det lovede land, og det har flere toppe, hvoraf den højeste er 2.814 m over havets overflade. Disse bjergtoppe danner bjergkæden Antilibanon. Det kan have været på Hermonbjerget at Jesus blev forvandlet.
En stor møllesten, som den der ses på billedet, blev drejet af et husdyr, som for eksempel et æsel, og blev brugt til at male korn eller knuse oliven. En øvre møllesten kunne være op til 1,5 m i diameter og blev drejet oven på en endnu større nedre sten.
Hinnomdalen (1), der kaldes Gehenna i De Kristne Græske Skrifter. Tempelbjerget (2). Det var her templet i det første århundrede lå. Den mest iøjnefaldende bygning på tempelbjerget i dag er den muslimske helligdom kendt som Klippemoskéen. – Se kortet i Tillæg B12.
Vandet i Det Døde Hav (Salthavet) er ni gange så saltholdigt som vandet i verdenshavene. (1Mo 14:3) Fordampningen af vand fra Det Døde Hav gav israelitterne adgang til en stor forsyning salt, dette salt var dog af dårlig kvalitet fordi det var blandet med andre mineraler. Israelitterne kan også have skaffet sig salt fra fønikierne, som man mener udvandt det ved inddampning af vand fra Middelhavet. Bibelen omtaler salt som noget der giver maden smag. (Job 6:6) Jesus, som var en mester til at bruge illustrationer hentet fra folks hverdag, brugte salt til at illustrere vigtige åndelige sandheder. I Bjergprædikenen sagde Jesus for eksempel til sine disciple: “I er jordens salt”, det vil sige at de havde en bevarende indflydelse på andre, for de kunne hjælpe dem til at undgå åndeligt og moralsk forfald.