Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet havde cirkuleret blandt de kristne i mere end 30 år da Johannes skrev sit evangelium. Alligevel havde Johannes meget at tilføje til beretningen om Jesus’ liv og tjeneste – omkring 90 procent af det han nedskrev, findes ikke i de tre andre evangelier.

Det er kun Johannes der omtaler Jesus’ førmenneskelige tilværelse. Johannes indleder sin beretning med denne vigtige sandhed, og senere citerer han Johannes Døber og Jesus selv der bekræfter netop den tanke. (Joh 1:1-3, 29, 30; 3:12, 13; 8:58) Seks af de mirakler Jesus udførte, finder vi kun i Johannes’ beretning, deriblandt Jesus’ første mirakel, hvor han forvandlede vand til vin; og hans sidste mirakel, der fandt sted efter at han var blevet oprejst, hvor han sørgede for en meget stor fiskefangst.

Johannes var åbenbart blandt de første af Johannes Døbers disciple der blev præsenteret for Jesus, og en af de første fire der blev indbudt til at følge Kristus. (Mr 1:16-20; Joh 1:35-39) Johannes, der sandsynligvis var fætter til Jesus, fik et nært venskab med ham og blev kendt som “den discipel Jesus elskede”. (Joh 13:23; 21:20, 24) Johannes var til stede på det smertelige tidspunkt hvor Jesus blev henrettet og betroede Johannes at tage sig af hans mor. Og det var Johannes der overhalede Peter på vej ud til graven for at finde ud af om det var rigtigt at Jesus var blevet oprejst. – Joh 19:26, 27; 20:2-4.

I stedet for at gengive Jesus’ offentlige taler har Johannes nedskrevet mange samtaler med enkeltpersoner, både med disciple og modstandere. Johannes giver os et meget levende billede af Jesus, og han medtager blandt andet den længste nedskrevne bøn Jesus beder til sin Far. – Joh 17:1-26.

Noget af det smukkeste i Johannes’ evangelium er beskrivelsen af den inderlige kærlighed der er mellem Faren og Sønnen, og forholdet mellem mennesker der er nært forbundet med dem. Johannes bruger de græske ord for “kærlighed” og “at elske” flere gange end de tre andre evangelieskribenter tilsammen.

Et lille papyrusfragment af Johannesevangeliet (nogle vers fra kapitel 18), kendt som Papyrus Rylands 457, bliver af mange forskere betragtet som det ældste eksisterende håndskrift af De Kristne Græske Skrifter. Det er dateret til omkring første halvdel af det andet århundrede. Det at en afskrift af Johannesevangeliet cirkulerede i Egypten (hvor fragmentet blev fundet) på det tidspunkt, er en tydelig indikation af at “Den gode nyhed ifølge Johannes” var blevet nedskrevet i det første århundrede e.v.t., og af Johannes selv.

Johannes skrev sit evangelium for at de der læser det, kan “tro at Jesus er Kristus, Guds Søn” og kan “have liv ved hans navn”. – Joh 20:31.