Job 13:1-28

13  Ja, mit øje har set alt dette,mit øre har hørt det, og jeg har forstået det.  2  Jeg ved lige så meget som I ved,jeg står ikke tilbage for jer.  3  Jeg ville foretrække at tale med Den Almægtige selv,jeg ønsker at bringe min sag frem for Gud.+  4  Men I smører mig ind i løgne;I er elendige læger.+  5  Hvis I ville tie helt stille,ville det være et tegn på visdom.+  6  Lyt nu til mine argumenter,og hør mine læbers appel.  7  Vil I komme med uretfærdige påstande for at forsvare Gud,og vil I lyve til fordel for ham?  8  Vil I stille jer på hans side?*Vil I prøve at tale den sande Guds sag?  9  Ville I slippe godt fra det hvis han så nærmere på jer?+ Kunne I narre ham som I narrer et dødeligt menneske? 10  Han vil helt sikkert gå i rette med jerhvis I viser partiskhed og prøver at dække over det.+ 11  Bliver I ikke skræmt af hans storhed,og er I ikke skrækslagne for ham? 12  Jeres kloge* udtalelser er ordsprog af aske,jeres forsvar er lige så skrøbeligt som et forsvar af ler.* 13  Ti stille så jeg kan få lov at sige noget. Så må der ske med mig hvad der vil! 14  Hvorfor udsætter jeg mig selv for risiko*og sætter livet på spil? 15  Måske slår Gud mig ihjel, men jeg vil alligevel vente på ham med håb;+jeg vil forsvare min sag* over for ham. 16  Så vil han blive min redning,+for et gudløst menneske* kan ikke træde frem for ham.+ 17  Lyt opmærksomt til mine ord;hør på min forklaring. 18  Se nu her, jeg er klar til at fremlægge min sag;jeg ved at jeg har ret. 19  Hvem har nogen argumenter imod mig? Jeg ville dø hvis jeg skulle tie stille!* 20  Gør bare to ting for mig, Gud,*så vil jeg ikke skjule mig for dig mere: 21  Tag din tunge hånd væk fra mig,og lad ikke frygten for dig gøre mig bange.+ 22  Enten må du kalde og lade mig svare,eller også må du lade mig tale og så svare mig. 23  Hvilke fejl og synder har jeg begået? Fortæl mig om min overtrædelse og min synd. 24  Hvorfor skjuler du dit ansigt+og betragter mig som din fjende?+ 25  Vil du prøve at skræmme et vindblæst bladeller jage efter et tørt halmstrå? 26  Du nedskriver jo konstant hårde anklager mod mig,og du kræver mig til regnskab for de fejl jeg begik som ung. 27  Du har sat mine fødder i gabestokken,du holder øje med mig uanset hvor jeg går hen,og du følger alle mine fodspor. 28  Mennesket* nedbrydes som noget der rådner,som et stykke tøj der ædes af møl.

Fodnoter

Eller “tage parti for ham”.
Eller “uforglemmelige”.
Bogst.: “jeres skjoldbukler er som skjoldbukler af ler”.
Bogst.: “Hvorfor bærer jeg mit kød mellem mine tænder”.
Eller “mine veje”.
Eller “en frafalden”.
Eller muligvis: “Hvis nogen har noget at sige, vil jeg tie stille og dø”.
Bogst.: “Der er bare to ting du ikke må gøre mod mig”.
Bogst.: “Han”, henviser muligvis til Job.

Studienoter

Medieindhold