fremførte argumenter: Paulus fortalte ikke bare om den gode nyhed, han forklarede den og underbyggede den ved hjælp af Skrifterne, dvs. de inspirerede Hebraiske Skrifter. Og han nøjedes ikke med at læse op fra Skrifterne, han fremførte argumenter ud fra dem, og han tilpassede sine argumenter til tilhørerne. Det græske udsagnsord dialegomai er blevet defineret som det “at deltage i en samtale; at tale sammen; at drøfte”. Det indbefatter et samspil med andre. Dette græske ord forekommer også i ApG 17:17; 18:4, 19; 19:8, 9; 20:7, 9.

beviste ved hjælp af henvisninger: Det græske ord betyder bogstaveligt “at stille langs med (stille ved siden af)”. Det kan indikere at Paulus omhyggeligt sammenholdt messiasprofetierne i De Hebraiske Skrifter med begivenhederne i Jesus’ liv og således viste hvordan Jesus havde opfyldt profetierne.

byens ledere: Eller “byherskerne”. Bogst.: “politarkerne”. Dette græske ord (politarches) findes ikke i klassisk græsk litteratur. Men man har fundet inskriptioner med denne titel, hvoraf nogle kan dateres til det første århundrede f.v.t., i området ved Thessalonika såvel som andre steder i provinsen Makedonien. Disse fund bekræfter beretningen i Apostlenes Gerninger og Lukas’ pålidelighed som historiker.

kejserens: Den romerske kejser på dette tidspunkt var Claudius, der regerede fra 41 til 54 e.v.t. – ApG 11:28; 18:2; se studienote til Mt 22:17 og Ordforklaring.

undersøgte: Eller “studerede grundigt”. Det græske ord anakrino er blevet defineret som det “at si; at opdele; at skille ad”. Det bliver også nogle gange brugt om at afholde en høring i forbindelse med en retssag. (Lu 23:14; ApG 4:9; 28:18; 1Kt 4:3) Så i dette vers er der tale om at foretage omhyggelig og grundig research som var det en del af en juridisk proces. Den undersøgelse jøderne i Berøa foretog, var ikke af overfladisk karakter; de efterforskede omhyggeligt den lære Paulus og Silas forkyndte ud fra Skrifterne, for at finde ud af om det var sandt at Jesus var den længe lovede Messias.

torvet: Athens torv (græsk: agora), som lå NV for Akropolis, havde et areal på omkring 5 ha. Torvet fungerede ikke kun som en markedsplads hvor man købte og solgte. Det var byens økonomiske, politiske og kulturelle hjerte. Athenerne kunne lide at mødes her og føre intellektuelle samtaler.

de epikuræiske ... filosoffer: Tilhængere af den græske filosof Epikur (341-270 f.v.t.). Deres lære gik ud på at velvære er det højeste mål i livet. Epikuræerne troede at der var guder til, men var af den opfattelse at de ikke havde nogen interesse i menneskene og hverken ville belønne eller straffe dem, så efter deres opfattelse var bøn og ofre værdiløse. Epikuræernes tankegang og handlinger var kendetegnet af en fuldstændig mangel på moralprincipper. De tilskyndede imidlertid til mådehold fordi man derved undgik de negative konsekvenser af overdreven nydelse. Og de mente at man kun skulle søge at opnå viden for at blive befriet for religiøs frygt og overtro. Hverken epikuræerne eller stoikerne troede på en opstandelse. – Se studienote til stoiske filosoffer i dette vers.

stoiske filosoffer: En græsk filosofisk retning hvor man mente at glæde kommer af at leve i overensstemmelse med fornuften og naturen. Ifølge deres opfattelse var en mand der virkelig var vís, upåvirkelig af smerte og ligeglad med nydelse. Stoikerne troede at alting var en del af en upersonlig guddom, og at menneskesjælen var kommet fra en sådan kilde. Nogle stoikere mente at sjælen til sidst ville blive udslettet sammen med universet. Andre stoikere troede at sjælen til sidst igen ville blive opslugt af guddommen. Hverken stoikerne eller epikuræerne troede på en opstandelse. – Se studienote til de epikuræiske ... filosoffer i dette vers.

det snakkehoved: Bogst.: “denne opsamler af sædekorn”. Det græske ord der er anvendt her, spermologos, blev brugt om en fugl der samler frø op. I overført betydning blev det brugt nedsættende om en person der opsamler bidder ved at tigge eller stjæle, eller om en ukvalificeret, primitiv person der opsamler spredte oplysninger og plaprer løs med intetsigende snak. Det disse lærde mænd sagde, var altså i virkeligheden at Paulus blot snakkede løs om ting han ikke vidste noget om.

Areopagos: Eller “Areshøjen”. Ares var den græske gud for krig. Areopagos, som lå NV for Akropolis, var det traditionelle mødested for Athens øverste domstol. Udtrykket “Areopagos” kan sigte til denne domstol eller til selve højen. (ApG 17:34) Der er derfor nogle forskere der mener at Paulus blev ført hen til eller i nærheden af denne høj for at blive udspurgt, mens andre forskere mener at der er tale om et møde som domstolen holdt et andet sted, måske på agoraen, dvs. torvet. Fordi Ares svarer til den romerske gud Mars, er der nogle oversættelser der omtaler dette sted som “Marshøjen”.

var: Eller “var på besøg”. Det græske ord der forekommer her, epidemeo, er blevet defineret som det “at opholde sig et sted som fremmed eller som gæst”.

For en ukendt gud: De græske ord Agnostoi theoi var del af en inskription på et alter i Athen. Athenerne viste deres gudsfrygt ved at bygge mange templer og altre, og de rejste endda altre for abstrakte guder, såsom Berømmelse, Beskedenhed, Energi, Overbevisning og Medlidenhed. Måske var det af frygt for at komme til at glemme en gud og derved pådrage sig den guds mishag at de havde indviet et alter til “en ukendt gud”. Dette alter viste at folket erkendte at der fandtes en Gud de ikke vidste noget om. Paulus brugte dette alter som en god indgangsvinkel til at fortælle tilhørerne om Gud – den sande Gud – som indtil da havde været ukendt for dem.

verden: I den ikkereligiøse græske litteratur er det græske ord kosmos nært forbundet med menneskeheden, og det gælder også i høj grad i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:10). I ikkereligiøse græske skrifter sigter ordet dog også til universet og skaberværket generelt. Det er muligt at Paulus, af hensyn til sine græske tilhørere, her brugte ordet i den betydning for at skabe et fælles udgangspunkt.

templer der er bygget af mennesker: Eller “templer der er gjort med hænder”. I grundteksten forekommer det græske ord cheiropoietos også i ApG 7:48 (“bygget af mennesker”), i He 9:11 (“frembragt af hænder”) og i He 9:24 (“bygget med hænder”). I modsætning til den græske gudinde Athena eller de andre guddomme hvis herlighed var afhængig af templer, helligdomme og altre bygget af mennesker, kan himlens og jordens Suveræne Herre ikke rummes i fysiske templer. (1Kg 8:27) Den sande Gud er større end nogen afguder der findes i menneskeskabte templer. (Esa 40:18-26) Paulus kom måske med denne udtalelse fordi han så de mange templer, altre og helligdomme der var viet til forskellige guder.

lever vi, og bevæger vi os, og er vi til: Nogle mener at dette udtryk afspejler en græsk retorisk stil der hedder trikolon, hvor tre parallelle ord udtrykker en tanke. Forfattere som Platon, Sofokles og Aristoteles gjorde brug af denne teknik. Andre mener at det er en reference til et digt af Epimenides, en kretisk digter fra det 6. århundrede f.v.t.

nogle af jeres digtere: Paulus citerede tilsyneladende udtrykket “for vi er også hans børn” fra digtet Fainomena af den stoiske digter Aratos. Lignende ord findes i andre græske skrifter, såsom Hymne til Zeus af den stoiske forfatter Kleanthes. Grunden til at Paulus citerede disse græske digtere, kan have været at det forventedes at veluddannede talere kunne citere klassiske værker i deres argumentation.

den beboede jord: Her bruges det græske ord for “beboede jord” (oikoumene) i en bred betydning og henviser til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. – ApG 24:5.

en garanti: Eller “et bevis”. Bogst.: “tro”. Det græske ord pistis, der oftest oversættes med “tro”, bruges åbenbart her til at formidle tanken om et bevis der gør at man kan have fuldstændig tillid til et løfte.

som var dommer ved Areopagosdomstolen: Eller “en areopagit”, dvs. et medlem af domstolen ved Areopagos. – Se studienote til ApG 17:19.