En: Eller “Se, en”. Se studienote til Mt 1:20.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. De Hebraiske Skrifter viser at det var almindeligt at man bøjede sig når man mødte profeter, konger eller andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Denne mand forstod tydeligvis at han talte med en der repræsenterede Gud og havde kraft til at helbrede folk. Det var på sin plads at bøje sig for at vise respekt for den Jehova havde udvalgt som den fremtidige Konge. – Mt 9:18; for flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

rørte ved ham: Moseloven krævede at spedalske skulle i karantæne så andre blev beskyttet mod smitte. (3Mo 13:45, 46; 4Mo 5:1-4) Men jødernes religiøse ledere føjede ekstra regler til. For eksempel skulle man holde en afstand på fire alen, ca. 1,8 m, til en spedalsk, og når det blæste, skulle afstanden være 100 alen, ca. 45 m. Den slags regler gjorde at spedalske blev behandlet på en hjerteløs måde. Den jødiske overlevering taler rosende om en rabbiner der gemte sig for spedalske, og om en anden der kastede sten efter dem for at holde dem på afstand. I skarp kontrast til det blev Jesus så dybt rørt da han så den spedalske mands lidelser, at han gjorde noget som ville være utænkeligt for andre jøder – han rørte ved ham. Og han gjorde det selvom han kunne have helbredt manden ved bare at sige et ord. – Mt 8:5-13.

Det vil jeg: Jesus sagde ikke bare ja til det den spedalske bad ham om, men sagde også at han meget gerne ville gøre det, hvilket viser at han ikke kun var drevet af pligtfølelse.

Fortæl det ikke til nogen: Se studienote til Mr 1:44.

lad præsten undersøge dig: Ifølge Moseloven skulle en præst bekræfte at en spedalsk var blevet rask igen. Den tidligere spedalske skulle rejse til templet og bringe en offergave, der bestod af to levende rene fugle, cedertræ, skarlagenrødt garn og isop. – 3Mo 14:2-32.

Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.

officer: Eller “centurion”, dvs. en befalingsmand der havde kommandoen over ca. 100 soldater i den romerske hær.

min tjener: Det græske udtryk der her er gengivet med “tjener”, betyder bogstaveligt “barn; ung” og kunne bruges om en træl som man havde en vis hengivenhed for, måske en personlig tjener.

mange fra øst og vest: En antydning om at ikkejøder ville få del i Riget.

ligge til bords: Eller “spise et måltid sammen”. På Bibelens tid blev divaner ofte placeret rundt om et bord ved banketter eller festmåltider. De der deltog i måltidet, lå på en divan med hovedet vendt mod bordet, og havde ofte en pude under venstre albue. Maden blev som regel taget med højre hånd. At ligge til bords sammen med nogen var et udtryk for at man havde et nært fællesskab. Jøder på den tid ville normalt ikke ligge til bords med ikkejøder.

skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.

hans svigermor: Se studienote til Lu 4:38.

syg med feber: Se studienote til Lu 4:38.

Om aftenen: Dvs. efter at sabbatten var forbi. Det fremgår af parallelberetningerne i Mr 1:21-32 og Lu 4:31-40.

for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: Se studienote til Mt 1:22.

bar: Eller “bar væk; fjernede”. Under inspiration anvender Matthæus her Esa 53:4 på de mirakuløse helbredelser Jesus udførte. Esa 53:4 vil få en større opfyldelse når Jesus fjerner synd fuldstændigt, ligesom bukken “for Azazel” bar Israels synder bort og ud i ørkenen på forsoningsdagen. (3Mo 16:10, 20-22) Når Jesus bærer synd bort, fjerner han selve årsagen til sygdom til gavn for alle der tror på værdien af hans offer.

den anden side: Dvs. den østlige bred af Galilæas Sø.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved: Dvs. ikke nogen bolig han kunne kalde sin egen.

begrave min far: Se studienote til Lu 9:59.

lad de døde begrave deres døde: Se studienote til Lu 9:60.

storm: Sådanne storme er ikke usædvanlige på Galilæas Sø. Den befinder sig ca. 210 m under havets overflade, og luften er varmere her end på de omkringliggende plateauer og bjerge. Derfor opstår der forstyrrelser i luften over søen, og de kraftige vinde kan hurtigt piske bølger op.

I har for lidt tro: Jesus sagde ikke til disciplene at de slet ikke havde nogen tro, men at de skulle have mere tro. – Mt 14:31; 16:8; Lu 12:28; se studienote til Mt 6:30.

gadarenernes område: Et område på den anden (den østlige) bred af Galilæas Sø. Det kan have været det område der strakte sig fra Galilæas Sø til Gadara, som lå 10 km fra søen. Noget der taler for det, er at mønter fra Gadara ofte er præget med billedet af et skib. Markus og Lukas omtaler stedet som “gerasenernes område”. (Se studienote til Mr 5:1). De forskellige områder kan have overlappet hinanden. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

to: Beretningen i Markusevangeliet (5:2) og Lukasevangeliet (8:27) omtaler kun én dæmonbesat mand. – Se studienote til Mr 5:2.

gravene: Eller “mindegravene”. (Se Ordforklaring: “Mindegrav”). Disse grave var tydeligvis huler eller kamre udhugget i klipper og lå som regel uden for byerne. Jøderne undgik at komme ud på disse gravpladser på grund af den ceremonielle urenhed der var forbundet med dem, og derfor var de ideelle tilholdssteder for mennesker der var forrykte eller dæmonbesatte.

Hvad har vi med dig at gøre ... ?: Eller “Hvad har vi tilfælles med dig?” Ordret kan dette retoriske spørgsmål lyde: “Hvad til os og til dig?” Dette semitiske idiom findes i De Hebraiske Skrifter (Jos 22:24; Dom 11:12; 2Sa 16:10; 19:22; 1Kg 17:18; 2Kg 3:13; 2Kr 35:21; Ho 14:8), og et tilsvarende græsk udtryk bruges i De Kristne Græske Skrifter (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28; Joh 2:4). Den præcise betydning kan variere alt efter sammenhængen. I dette vers udtrykker det fjendtlighed eller afvisning, og nogle har foreslået følgende oversættelser: “Lad være med at plage os!” eller “Lad os være i fred!” I andre sammenhænge bliver det brugt for at vise at man er af en anden mening eller nærer modvilje mod det der foreslås, og her er der ikke tale om foragt, arrogance eller fjendtlighed. – Se studienote til Joh 2:4.

pine os: Et lignende græsk udtryk bliver brugt om “fangevogterne” i Mt 18:34, så i denne sammenhæng henviser “pinen” til det at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”, som omtales i parallelberetningen i Lu 8:31.

svin: Svin var ifølge Loven urene dyr, men de blev opdrættet i dette område. Man ved ikke om “svinehyrderne” (Mt 8:33) var jøder der overtrådte Loven. Men der var et marked for svinekød blandt de mange ikkejøder der boede i området Dekapolis, for både grækere og romere betragtede svinekød som en delikatesse.