Ifølge Matthæus 23:1-39
Fodnoter
Studienoter
sat sig på Moses’ plads: Eller “udnævnt sig selv til at træde i Moses’ sted”, ved arrogant at påstå at de havde samme bemyndigelse som Moses til at fortolke Guds lov.
tunge byrder: Henviser tydeligvis til regler og mundtlige overleveringer der var byrdefulde for folket at overholde.
røre dem med en finger: Dette udtryk kan hentyde til at de religiøse ledere ikke var villige til at ændre en eneste lille bestemmelse for at gøre tingene lettere for dem der var blevet pålagt disse tunge byrder.
Skriftstedskapslerne som de går med for at beskytte sig: Eller “Deres fylakterier”. Jødiske mænd havde disse små læderetuier der indeholdt fire passager fra Loven (2Mo 13:1-10, 11-16; 5Mo 6:4-9; 11:13-21), på deres pande og venstre arm. Denne praksis var baseret på en bogstavelig udlægning af Guds befaling til israelitterne i 2Mo 13:9, 16; 5Mo 6:8; 11:18. Jesus kritiserede de religiøse ledere fordi de gjorde deres skriftstedskapsler større for at imponere andre, og fordi de med urette anså dem for at være en slags amuletter der kunne beskytte dem.
frynserne på deres tøj gør de lange: I 4Mo 15:38-40 fik israelitterne befaling til at lave frynser på deres klæder, men for at få opmærksomhed lavede farisæerne deres frynser længere end alle andres.
forreste siddepladser: Eller “bedste siddepladser”. Synagogens forstandere og fornemme gæster sad i nærheden af skriftrullerne så hele menigheden kunne se dem. Disse ærespladser var sikkert reserveret til sådanne fornemme personer.
torvene: Eller “forsamlingspladserne”. Det græske ord agora henviser her til en åben plads der var et center for handel, og det sted hvor folk mødtes i byerne i oldtidens Mellemøsten og den græske og romerske verden.
rabbi: Betyder bogstaveligt “min store” og kommer af det hebraiske ord rav, der betyder “stor”. Almindeligvis betød “rabbi” “lærer” (Joh 1:38), men med tiden blev det brugt som en ærestitel. Nogle lærde, skriftlærde og de der underviste i Loven, krævede at man tiltalte dem med denne titel.
far: Jesus forbyder her at man bruger udtrykket “far” om mennesker som en formel eller religiøs ærestitel.
ledere: Det græske ord er et synonym for “lærer”, som vi ser i vers 8, og her indeholder det tanken om nogle der giver vejledning og undervisning, åndelige ledere. Det blev sandsynligvis brugt som en religiøs titel.
Leder: Da intet ufuldkomment menneske kan være sande kristnes åndelige Leder, er Jesus den eneste der retmæssigt kan bære den titel. – Se den forrige studienote til ledere i dette vers.
Kristus: På græsk står den bestemte artikel foran titlen “Kristus”, der betyder “den salvede”. Det er med til at identificere Jesus som den lovede Messias, den der var blevet salvet i en særlig forstand. – Se studienoter til Mt 1:1 og 2:4.
tjener: Se studienote til Mt 20:26.
Ve jer: Dette er det første i en række af syv veråb udtalt over de religiøse ledere på Jesus’ tid, hvor Jesus identificerer dem som hyklere og blinde vejledere.
hyklere: Se studienote til Mt 6:2.
lukker: Eller “lukker døren til”, dvs. forhindrer folk i at komme ind.
Nogle få håndskrifter tilføjer ordene: “Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I fortærer enkers huse og beder for et syns skyld lange bønner; derfor vil I få en strengere dom.” Men i de ældste og vigtigste håndskrifter findes dette vers ikke. Man kan dog finde lignende udtalelser i Mr 12:40 og Lu 20:47 som en del af den inspirerede tekst. – Se Tillæg A3.
gøre en enkelt til proselyt: Eller “omvende en enkelt”. Det græske ord proselytos hentyder til en ikkejøde der havde konverteret til jødedommen, hvilket indebar at mandlige proselytter blev omskåret.
en der fortjener Gehenna: Bogst.: “en søn af Gehenna”, dvs. en der fortjener evig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring: “Gehenna”.
Tåber og blinde!: Eller “I blinde tåber!” I Bibelen bruges ordet “tåbe” generelt om en person der hånligt afviser al fornuft, og som i moralsk henseende følger en ufornuftig kurs der ikke er i harmoni med Guds retfærdige normer.
tiendedel af jeres mynte og dild og kommen: Under Moseloven skulle israelitterne betale tiende, eller en tiendedel, af deres afgrøder. (3Mo 27:30; 5Mo 14:22) Loven gav ikke nogen specifik befaling om at de skulle betale en tiendedel af urter såsom mynte, dild og kommen, og Jesus var ikke modstander af denne praksis, men han irettesatte de skriftlærde og farisæerne fordi de fokuserede på små detaljer i Loven og undlod at lægge vægt på de principper den byggede på, som for eksempel retfærdighed, barmhjertighed og trofasthed.
der sier myggen fra, men sluger kamelen: Myg og kameler var nogle af de mindste og de største urene dyr som israelitterne kendte til. (3Mo 11:4, 21-24) Jesus bruger en hyperbel og en god del ironi når han siger at de religiøse ledere filtrerer deres drikkevarer så de ikke bliver ceremonielt urene af en myg, mens de fuldstændigt ignorerer de vigtigere ting i Loven, hvilket svarer til at sluge en kamel.
hvidkalkede gravsteder: I Israel var det skik og brug at kalke gravstederne som en advarsel så folk der gik forbi, ikke ved et uheld kom til at røre ved dem og dermed blive urene. (4Mo 19:16) Den jødiske Mishnah (Shekalim 1:1) siger at gravene blev kalket hvert år, en måned før påsken. Jesus anvendte dette udtryk som et billede på hykleri.
lovløshed: Se studienote til Mt 24:12.
grave: Eller “mindegrave”. – Se Ordforklaring: “Mindegrav”.
fuldfør det jeres forfædre begyndte på: Bogst.: “gør jeres forfædres mål fuldt”. Dette idiom betyder “at man fylder et mål, som nogle andre er begyndt at fylde op”. Jesus befalede ikke at de jødiske ledere skulle færdiggøre det deres forfædre var begyndt på, men ved hjælp af ironi forudsagde han at de ville slå ham ihjel, ligesom deres forfædre havde dræbt Guds profeter før i tiden.
Slanger, giftslangeyngel: Satan, “slangen fra fortiden” (Åb 12:9), er i åndelig forstand stamfar til modstandere af den sande tilbedelse. Det var derfor meget rammende at Jesus betegnede disse religiøse ledere som “slanger, giftslangeyngel”. (Joh 8:44; 1Jo 3:12) De der blev berørt af deres ondskab, led dødbringende åndelig skade. Johannes Døber brugte også udtrykket “giftslangeyngel”. – Mt 3:7.
Gehennas: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.
offentlige lærere: Eller “lærde”. Det græske ord grammateus bliver gengivet “skriftlærd” når det henviser til jøder der underviste i Loven, men her taler Jesus om sine disciple der var sendt ud for at undervise andre.
synagoger: Se Ordforklaring: “Synagoge”.
fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias: Jesus’ udtalelse omfatter alle de vidner for Jehova som er omtalt i De Hebraiske Skrifter, og som var blevet myrdet, lige fra Abel, der nævnes i den første bog (1Mo 4:8), til Zakarias, der nævnes i Krønikebøgerne (2Kr 24:20), som står sidst i den traditionelle jødiske kanon. Så da Jesus sagde fra ‘Abel til Zakarias’, sagde han egentlig “fra det allerførste tilfælde til det sidste”.
Barakias’ søn: Ifølge 2Kr 24:20 var denne Zakarias “præsten Jojadas søn”. Nogle mener at Jojada har haft to navne, sådan som det er tilfældet med mange andre personer der nævnes i Bibelen (sammenlign Mt 9:9 med Mr 2:14), eller at Barakias var Zakarias’ bedstefar eller en tidligere forfar.
som I myrdede: Det var naturligvis ikke disse jødiske religiøse ledere der havde slået Zakarias ihjel, men Jesus holdt dem ansvarlige fordi de havde samme morderiske indstilling som deres forfædre. – Åb 18:24.
mellem helligdommen og altret: Ifølge 2Kr 24:21 blev Zakarias myrdet “i forgården til Jehovas hus”. Brændofferaltret stod i den indre forgård, lige foran helligdommens indgang. (Se Tillæg B8). Det svarer til det sted hvor Jesus sagde at mordet fandt sted.
Jeg siger jer: Eller “Jeg siger jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.
Jerusalem, Jerusalem: Ifølge Lu 13:34 kom Jesus med en lignende udtalelse da han nogen tid forinden var i Peræa, men ordene i den her passage blev sagt den 11. nisan under den sidste uge af hans jordiske tjeneste. – Se Tillæg A7.
Se!: Se studienote til Mt 1:20.
hus: Dvs. templet.
bliver overladt til jer selv: Nogle gamle håndskrifter tilføjer ordet “øde”.
Medieindhold
Et fylakterion er et lille læderetui der indeholder pergamentstrimler med teksten fra fire passager i Skriften, nemlig 2Mo 13:1-10, 11-16; 5Mo 6:4-9; 11:13-21. Noget tid efter at jøderne var vendt tilbage fra fangenskabet i Babylon, blev det skik at mænd bar skriftstedskapsler under morgenbønnen, undtagen på højtidsdage og sabbatten. Billedet viser en autentisk skriftstedskapsel fra det første århundrede e.v.t. Den blev fundet i en af Qumranhulerne. Tegningen viser hvordan en sådan skriftstedskapsel kan have set ud da den var ny.
I det første århundrede var det almindeligt at man lå til bords når man spiste. Man hvilede sin venstre albue på en pude og spiste med højre hånd. Ifølge den græsk-romerske tradition var der i en typisk spisestue tre sofaer rundt om et lavt spisebord. Romerne kaldte denne type spisestue for en triclinium (latinsk for et græsk ord der betyder “et rum med tre sofaer”). Traditionelt kunne der være ni personer omkring bordet, tre på hver sofa, men det blev almindeligt at bruge længere sofaer så der kunne være flere mennesker. Den plads man fik omkring spisebordet, var forbundet med en grad af ære. Den ene sofa var den mindst ærefulde (A), den anden var mere ærefuld (B), og den tredje var den mest ærefulde (C). Der var også forskel på hvilken plads man fik på sofaen. Man blev anset for at være vigtigere end ham der lå til højre for en, og mindre vigtig end ham der lå til venstre for en. Ved et formelt måltid lå værten normalt på den vigtigste plads (1) på den mindst ærefulde sofa. Ærespladsen var den tredje plads på den midterste sofa (2). Det vides ikke i hvor stor udstrækning jøderne tog denne skik til sig, men det ser ud til at Jesus henviste til den da han lærte sine tilhørere om ydmyghed.
Animationen er delvist baseret på ruinerne af en synagoge fra det første århundrede i Gamla, en by omkring 10 km NØ for Galilæas Sø. Der findes ingen intakte synagoger fra det første århundrede, så man ved ikke nøjagtigt hvordan de så ud. Animationen viser nogle af de ting der sandsynligvis fandtes i mange synagoger på den tid.
1. De forreste, eller de bedste, siddepladser har sandsynligvis været helt henne ved taleren, og måske endda oppe på den forhøjning hvor taleren stod.
2. Den forhøjning hvorfra der blev læst op fra Skrifterne. Placeringen af forhøjningen kan have varieret fra synagoge til synagoge.
3. Siddepladserne langs væggen kan have været for dem med en vis status i samfundet. Andre har måske siddet på måtter på gulvet. Synagogen i Gamla ser ud til at have haft fire rækker med siddepladser.
4. En ark, eller en kiste, som de hellige skriftruller var opbevaret i, kan have været placeret ved bagvæggen.
Fordelingen af siddepladser i synagogen var en konstant påmindelse til dem der var til stede, om at nogle havde højere status end andre, noget der ofte blev debatteret af Jesus’ disciple. – Mt 18:1-4; 20:20, 21; Mr 9:33, 34; Lu 9:46-48.
Denne tegning, der er baseret på nogle træk fra en synagoge fra det første århundrede som er blevet fundet i Gamla, ca. 10 km NØ for Galilæas Sø, giver et indtryk af hvordan en synagoge i fortiden kan have set ud.
Hinnomdalen, på græsk kaldet Gehenna, er en dal S og SV for oldtidens Jerusalem. På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så den var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse.
Hinnomdalen (1), der kaldes Gehenna i De Kristne Græske Skrifter. Tempelbjerget (2). Det var her templet i det første århundrede lå. Den mest iøjnefaldende bygning på tempelbjerget i dag er den muslimske helligdom kendt som Klippemoskéen. – Se kortet i Tillæg B12.
Mynten er fra gammel tid blevet brugt i lægemidler og som krydderi i mad. Det græske ord hedyosmon (bogst.: vellugtende) var sikkert en betegnelse for de forskellige varianter man kendte til, og som vokser i Israel og Syrien, deriblandt grå mynte (Mentha longifolia). Dild (Anethum graveolens) bliver dyrket på grund af dens aromatiske frø, der bliver brugt både som et krydderi og som et lægemiddel mod mavebesvær. Kommenplanten (Cuminum cyminum) tilhører gulerods- eller persillefamilien. Den er mest kendt for sine meget aromatiske frø, der i Mellemøsten og andre lande bliver brugt som krydderi i brød, kager, gryderetter og i alkoholiske drikke.
På Jesus’ tid var kamelen et af de største husdyr i regionen. Man mener at det er den arabiske eller enpuklede kamel, dromedaren (Camelus dromedarius), der almindeligvis tænkes på når Bibelen omtaler kameler. Kamelen bliver første gang omtalt i Bibelen i forbindelse med Abrahams midlertidige ophold i Egypten hvor han anskaffede sig sådanne lastdyr. – 1Mo 12:16.
Både Johannes Døber og Jesus kaldte de religiøse ledere på den tid for “giftslangeyngel”, for den dødbringende åndelige skade de var skyld i, var som gift for uskyldige mennesker. (Mt 3:7; 12:34) Billedet viser hornslangen, der kendes på en lille hornpig over hvert øje. I Israel er der også andre farlige hugorme, for eksempel sandhugormen (Vipera ammodytes), der findes i Jordandalen, og den palæstinensiske sandhugorm (Vipera palaestina).
Den mest grusomme pisk var den der blev kaldt flagellum. Den bestod af et skaft som der var fastgjort flere snore eller læderstrimler til. Strimlerne var forsynet med takkede benstumper eller metalstykker for at gøre slagene mere smertefulde.
Jesus malede et rørende ordbillede da han sammenlignede sin omsorg for Jerusalems indbyggere med en hønes trang til at beskytte kyllingerne under sine vinger. Denne illustration, og det at Jesus omtalte en søn der beder sin far om et æg (Lu 11:11, 12), tyder på at tamhønen var almindelig i Israel i det første århundrede. Det græske ord ornis som bruges i Mt 23:37 og Lu 13:34, kan ganske rigtigt betegne en hvilken som helst fugl, enten vildtlevende eller tam, men i denne sammenhæng mener man at det sigter til en høne, for det var den mest almindelige og nyttige fugl der blev holdt som husdyr.