Til hebræerne 10:1-39

10  Da Loven kun indeholder en skygge+ af de gode ting der vil komme,+ men ikke selve tingene, kan den* aldrig gøre dem der frembærer de samme ofre år efter år, fuldkomne.+ 2  Ville man ellers ikke være holdt op med at bringe ofrene fordi de der udførte hellig tjeneste, var blevet renset og ikke længere følte sig tynget af synd? 3  Men disse ofre bringes jo år efter år som en påmindelse om synder,+ 4  for blodet fra tyre og gedebukke kan umuligt fjerne synder. 5  Da han kom ind i verden, sagde han derfor: “‘Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du gav mig en krop. 6  Brændofre og syndofre godkendte du ikke.’+ 7  Så sagde jeg: ‘Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.’”+ 8  Efter først at have sagt: “Du hverken ønskede eller godkendte slagtofre, kornofre, brændofre og syndofre” – ofre der bringes ifølge Loven – 9  siger han altså: “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.”+ Han ophæver den gamle ordning for at etablere den nye ordning. 10  Og det har været Guds “vilje”+ at vi er blevet gjort hellige ved at Jesus Kristus har bragt sin krop som offer én gang for alle.+ 11  Og alle præsterne står på deres post hver dag for at udføre hellig tjeneste*+ og for at bringe de samme ofre gang på gang,+ ofre som aldrig kan fjerne synder helt.+ 12  Men denne mand har én gang for alle bragt et offer for synder, og han har taget plads ved Guds højre hånd,+ 13  hvor han venter indtil hans fjender bliver lagt som en skammel for hans fødder.+ 14  Med bare ét offer har han gjort dem der helliges, fuldkomne+ for altid. 15  Det bekræfter den hellige ånd også for os. Først siger den: 16  “‘Dette er den pagt jeg vil indgå med dem efter de dage,’ siger Jehova.* ‘Jeg vil lægge mine love i deres hjerte og skrive dem i deres sind.’”+ 17  Derefter siger den så: “Jeg vil ikke længere huske deres synder og deres lovløse gerninger.”+ 18  Når alt dette altså kan blive tilgivet, er der ikke længere brug for et syndoffer. 19  Derfor, brødre, da Jesus’ blod har givet os mod til at* gå ind på det hellige sted+ 20  ad den vej Jesus har åbnet* for os som en ny og levende vej gennem forhænget,+ det vil sige hans kød, 21  og da vi har en stor præst over Guds hus,+ 22  så lad os træde frem med oprigtigt hjerte og fuld overbevisning nu hvor vores hjerter er blevet renset for dårlig samvittighed+ ved at blive bestænket* og vores kroppe er blevet renset i rent vand.+ 23  Lad os blive ved med at tale åbent om vores håb, uden at vakle,+ for vi kan have tillid til den der har givet løftet. 24  Og lad os have omsorg for* hinanden så vi motiverer* hinanden til kærlighed og gode gerninger.+ 25  Lad os ikke forsømme menighedens møder,+ sådan som nogle gør,* men opmuntre hinanden,+ især nu hvor I kan se at dagen nærmer sig.+ 26  Hvis vi fortsætter med at synde med vilje efter at vi har fået nøjagtig kundskab om sandheden,+ er der ikke længere noget slagtoffer for vores synder.+ 27  Det eneste der er tilbage, er en frygtelig forventning om dom og en brændende vrede der vil fortære Guds modstandere.+ 28  Enhver der har overtrådt Moses’ Lov, skal dø på to eller tre vidners udsagn,+ og der skal ikke vises barmhjertighed. 29  Hvor meget hårdere straf mener I så ikke at en person fortjener hvis han har trådt på Guds Søn og regnet pagtens blod+ for at være noget ganske almindeligt selvom det gjorde ham hellig, og hvis han groft har krænket den ufortjente godheds ånd?+ 30  Vi kender jo Ham der har sagt: “Hævnen er min, jeg vil gengælde.” Og igen: “Jehova* vil dømme sit folk.”+ 31  At falde i den levende Guds hænder er noget man virkelig må frygte. 32  Bliv ved med at huske på jeres første tid. Efter at I var blevet oplyst,+ holdt I ud under mange kampe og lidelser. 33  Nogle gange blev I offentligt* udsat for hån og mishandling, og andre gange hjalp og støttede I* dem der kom ud for den slags. 34  I viste medfølelse med dem der var i fængsel, og I fandt jer med glæde i at man stjal alt hvad I ejede,+ for I vidste at I ejer noget der er bedre, noget varigt.+ 35  Derfor skal I ikke kaste jeres frimodighed* væk, I vil blive rigeligt belønnet for den.+ 36  Og I har brug for udholdenhed+ så I efter at have gjort Guds vilje kan se løftet blive opfyldt, 37  for der går kun “en ganske kort tid”,+ så “kommer den der skal komme, og han vil ikke være forsinket”.+ 38  “Men min retfærdige vil leve som følge af sin tro,”+ og “hvis han unddrager sig, glæder jeg mig ikke* over ham”.+ 39  Men vi hører ikke til dem der unddrager sig og går til grunde.+ Vi hører til dem der har tro, og som bevarer livet.

Fodnoter

Eller muligvis: “mennesker”.
Eller “offentlig tjeneste”.
Eller “givet os den tillid at vi kan”.
Bogst.: “indviet”.
Dvs. med Jesus’ blod.
Eller “være opmærksomme på; tage os af”.
Eller “tilskynder”.
Eller “har for vane”.
Bogst.: “udstillet som i et teater og”.
Eller “var I solidariske med”.
Bogst.: “frimodighed i tale”.
Eller “glæder min sjæl sig ikke”.

Studienoter

Medieindhold