Femte Mosebog 16:1-22
16 I skal huske abib* måned og fejre påsken for Jehova jeres Gud,+ for i abib måned førte Jehova jeres Gud jer ud af Egypten om natten.+
2 Og påskeofret til Jehova jeres Gud+ skal I tage af fårene, gederne eller okserne+ og ofre på det sted som Jehova vælger at knytte sit navn til.+
3 I må ikke spise noget som helst syrnet sammen med det.+ I syv dage skal I spise usyrnet brød for at mindes jeres trængsler, for I skyndte jer ud af Egypten.+ I skal gøre sådan for at I kan huske den dag I gik ud af Egypten, så længe I lever.+
4 I syv dage må der ikke findes nogen surdej hos jer i hele jeres område,+ og intet af det kød I ofrer om aftenen den første dag, må blive liggende natten over til næste morgen.+
5 I må ikke ofre påskeofret i en hvilken som helst af de byer som Jehova jeres Gud giver jer.
6 Men det skal gøres på det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til. I skal ofre påskeofret om aftenen så snart solen er gået ned,+ på samme dag som* I gik ud af Egypten.
7 I skal tilberede det og spise det+ på det sted som Jehova jeres Gud udvælger,+ og om morgenen kan I gå tilbage til jeres telte.
8 I seks dage skal I spise usyrnet brød, og på den syvende dag skal der være et højtideligt stævne for Jehova jeres Gud. I må ikke udføre noget arbejde.+
9 I skal tælle syv uger frem. Fra det tidspunkt I begynder at bruge seglen i det uhøstede korn, skal I tælle syv uger frem.+
10 Så skal I fejre ugefesten for Jehova jeres Gud+ ved at give et frivilligt offer der svarer til det Jehova jeres Gud velsigner jer med.+
11 Og I skal glæde jer foran Jehova jeres Gud, I og jeres søn, jeres datter, jeres træl, jeres trælkvinde, levitten i jeres byer,* udlændingen, det faderløse barn* og enken som er hos jer, på det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til.+
12 Husk at I var slaver i Egypten,+ og overhold og følg disse bestemmelser.
13 Når I har samlet udbyttet fra jeres tærskeplads og fra jeres olie- og vinperse, skal I fejre løvhyttefesten*+ i syv dage.
14 I skal glæde jer under højtiden,+ I og jeres søn, jeres datter, jeres træl, jeres trælkvinde, levitten, udlændingen, det faderløse barn og enken som er i jeres byer.
15 I syv dage skal I fejre højtiden+ for Jehova jeres Gud på det sted som Jehova udvælger. Jehova jeres Gud vil nemlig velsigne alle jeres afgrøder og alt hvad I foretager jer,+ og I skal ikke andet end være glade.+
16 Tre gange om året skal alle mænd blandt jer vise sig for Jehova jeres Gud på det sted som han udvælger: ved de usyrnede brøds fest,+ ugefesten+ og løvhyttefesten,+ og ingen af dem må træde tomhændet frem for Jehova.
17 De skal alle komme med en gave der svarer til den velsignelse som Jehova jeres Gud har givet jer.+
18 I skal udnævne dommere+ og embedsmænd for hver stamme i alle de byer* som Jehova jeres Gud giver jer, og de skal dømme folket retfærdigt.
19 I må ikke dømme uretfærdigt,+ være partiske+ eller tage imod bestikkelse, for bestikkelse forblinder den vises øjne+ og fordrejer den retfærdiges ord.
20 Retfærdighed – retfærdighed skal I jage efter+ for at I kan blive i live og indtage det land som Jehova jeres Gud vil give jer.
21 I må ikke plante noget som helst træ som en hellig pæl*+ i nærheden af det alter I bygger for Jehova jeres Gud.
22 I må heller ikke rejse en hellig støtte,+ for det er noget Jehova jeres Gud hader.
Fodnoter
^ Se Tillæg B15.
^ Eller “på det tidspunkt”.
^ Eller “den forældreløse”.
^ Bogst.: “inden for dine porte”.
^ Under festen skulle de bo i interimistiske boliger.
^ Bogst.: “inden for alle dine porte”.
^ Se Ordforklaring.