Anden Samuelsbog 11:1-27
11 Først på året,* ved den tid hvor kongerne drager ud på felttog, sendte David Joab afsted sammen med sine tjenere og hele Israels hær for at nedkæmpe ammonitterne, og de belejrede Rabba.+ Men David blev i Jerusalem.+
2 En aften* stod David op af sin seng og gik omkring på taget af sit palads.* Fra taget så han en kvinde der badede sig, og kvinden var meget smuk.
3 David sendte et bud afsted for at forhøre sig om kvinden, og han fik svaret: “Det er Batseba,+ Eliams datter,+ hittitten+ Urias’+ hustru.”
4 David sendte nogle mænd hen for at hente hende.+ Så hun kom ind til ham, og han gik i seng med hende.+ (Det skete mens hun var ved at rense sig for sin urenhed).*+ Bagefter gik hun hjem igen.
5 Kvinden blev gravid, og hun sendte besked til David: “Jeg er gravid.”
6 David sendte bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig.” Så det gjorde Joab.
7 Da Urias var kommet, spurgte David ham hvordan det gik med Joab og med folkene, og hvordan det gik med krigen.
8 Derefter sagde David til Urias: “Gå hjem og hvil dig.”* Urias gik så ud af kongens hus, og man bragte en gave fra kongen* ud efter ham.
9 Men Urias sov ved indgangen til kongens hus sammen med alle kongens andre tjenere, og han gik ikke hjem til sig selv.
10 Man sagde til David: “Urias er ikke gået hjem til sig selv.” Så sagde David til Urias: “Er du ikke lige kommet hjem fra rejse? Hvorfor er du ikke gået hjem til dig selv?”
11 Urias svarede David: “Arken+ og Israels og Judas mænd bor i telte, og min herre Joab og hans mænd har slået lejr i det fri. Skulle jeg så gå hjem til mig selv og spise og drikke og gå i seng med min hustru?+ Så sandt du lever:* Jeg gør det ikke!”
12 David sagde til Urias: “Bliv her også i dag, så vil jeg sende dig afsted i morgen.” Urias blev altså i Jerusalem den dag og dagen efter.
13 David sendte bud efter ham for at han skulle komme og spise og drikke sammen med ham, og han drak ham fuld. Men om aftenen gik Urias ud og lagde sig til at sove på sin seng hos kongens tjenere, og han gik ikke hjem til sig selv.
14 Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias.
15 I brevet skrev han: “Anbring Urias i frontlinjen, hvor kampen er hårdest. Træk jer så tilbage fra ham så han bliver ramt og dør.”+
16 Joab havde holdt øje med byen, og han placerede Urias et sted hvor han vidste at fjendens krigere var stærke.
17 Da mændene i byen rykkede ud for at kæmpe mod Joab, faldt nogle af Davids folk, og blandt dem der døde, var hittitten Urias.+
18 Joab sendte nu en rapport til David om alt hvad der var sket i krigen.
19 Han sagde til budbringeren: “Når du har fortalt kongen om alt hvad der er sket i krigen,
20 bliver kongen måske vred og siger til dig: ‘Hvorfor kom I så tæt på byen for at kæmpe? Vidste I ikke at de ville skyde oppe fra muren?
21 Hvem var det der dræbte Abimelek,+ Jerubbeshets+ søn? Var det ikke en kvinde der kastede en oversten fra en håndkværn ned på ham fra muren i Tebes så han døde? Hvorfor kom I så tæt på muren?’ Så skal du sige: ‘Din tjener hittitten Urias er også død.’”
22 Budbringeren tog så afsted og fortalte David alt hvad Joab havde sagt han skulle sige.
23 Budbringeren sagde til David: “Fjenden fik overtaget over os, og de rykkede ud imod os på marken, men vi trængte dem tilbage til byporten.
24 Og bueskytterne skød på dine folk oppe fra muren, og nogle af kongens folk døde. Din tjener hittitten Urias døde også.”+
25 David sagde til budbringeren: “Sig til Joab: ‘Det skal du ikke lade dig slå ud af, for sværdet dræber både den ene og den anden. Forstærk angrebet mod byen og indtag den.’+ Og du skal opmuntre ham.”
26 Da Urias’ hustru hørte at hendes mand var død, begyndte hun at sørge over ham.
27 Så snart sørgetiden var forbi, sendte David bud efter hende og hentede hende hjem til sig. Hun blev hans hustru,+ og hun fødte ham en søn. Men Jehova var meget utilfreds med det David havde gjort.*+
Fodnoter
^ Dvs. i foråret.
^ Eller “En sen eftermiddag”.
^ Bogst.: “hus”.
^ Muligvis urenhed på grund af hendes menstruation.
^ Bogst.: “vask dine fødder”.
^ Eller “kongens portion”, dvs. det kongen som vært sendte til æresgæsten.
^ Eller “Så sandt du lever og din sjæl er i live”.
^ Bogst.: “det David havde gjort, var ondt i Jehovas øjne”.