12  Så sagde Jehova til Moses og Aron i Egypten: ² “Denne måned skal være begyndelsen på månederne for jer. Den skal være den første af årets måneder for jer.+ ³ Sig til hele Israels folk: ‘Den tiende dag i denne måned skal alle tage et lam+ til deres familie,* et lam til hver husstand. ⁴ Men hvis husstanden er for lille til et lam, skal man* dele det med sin nærmeste nabo, efter hvor mange der er. I skal beregne hvor meget af lammet den enkelte kan spise. ⁵ Dyret skal være et sundt,+ etårigt handyr. I kan vælge det blandt de unge væddere eller gedekiddene. ⁶ I skal have dyret hos jer indtil den 14. dag i denne måned,+ og hele Israels folks menighed skal slagte det i skumringen.*+ ⁷ I skal tage noget af blodet og stænke det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse hvor I spiser det.+ ⁸ I skal spise kødet den nat.+ I skal stege det over ild og spise det sammen med usyrnet brød+ og bitre urter.+ ⁹ Spis ikke noget af det råt eller kogt i vand, men steg det over ild, hoved sammen med skanke og indmad. ¹⁰ I må ikke gemme noget af det til om morgenen, og hvis der er noget tilovers om morgenen, skal I brænde det.+ ¹¹ Og I skal spise det med bæltet spændt om hoften, sandalerne på fødderne og staven i hånden; og I skal spise det i en fart. Det er Jehovas påske.* ¹² For den nat vil jeg gå gennem Egypten og slå alle førstefødte ihjel, både af mennesker og husdyr;+ og jeg vil eksekvere dom over alle Egyptens guder.+ Jeg er Jehova. ¹³ Blodet skal være et tegn for jer på jeres huse; og jeg vil se blodet og gå forbi jer, og plagen vil ikke ramme jer og tilintetgøre jer når jeg slår Egypten.+ ¹⁴ Den dag skal være en mindedag for jer, og I skal fejre den som en højtid for Jehova i kommende generationer. Som en varig ordning skal I fejre den. ¹⁵ I syv dage skal I spise usyrnet brød.+ Ja, på den første dag skal I fjerne surdejen fra jeres huse, for enhver der i løbet af de syv dage spiser noget der er syrnet, skal udryddes fra Israel. ¹⁶ På den første dag skal I holde et helligt stævne, og på den syvende dag endnu et helligt stævne. De dage må der ikke udføres noget arbejde.+ Man må kun tilberede det som den enkelte skal have at spise. ¹⁷ I skal holde de usyrnede brøds fest,+ for netop den dag vil jeg føre hele folket* ud af Egypten. Og I skal fejre den dag i kommende generationer som en varig ordning. ¹⁸ Fra om aftenen den 14. dag i den første måned til om aftenen den 21. dag i måneden skal I spise usyrnet brød.+ ¹⁹ I syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse, for hvis nogen spiser noget der er syrnet, skal han udryddes fra Israels folk,+ uanset om han er udlænding eller indfødt i landet.+ ²⁰ I må ikke spise noget der er syrnet. I alle jeres hjem skal I spise usyrnet brød.’” ²¹ Moses tilkaldte straks alle Israels ældste+ og sagde til dem: “Udvælg jer unge dyr* til jeres familier, og slagt påskeofret. ²² I skal dyppe et bundt isop i blodet der er i en skål, og stryge blodet på overliggeren og på de to dørstolper; og ingen af jer må gå ud ad indgangen til sit hus før om morgenen. ²³ Når Jehova så går gennem landet for at slå egypterne med plagen og ser blodet på overliggeren og på de to dørstolper, vil Jehova gå forbi indgangen, og han vil ikke tillade den dødbringende plage* at komme ind i jeres huse.+ ²⁴ I skal fejre denne begivenhed, og den skal være en varig ordning for dig og dine sønner.+ ²⁵ Når I kommer ind i det land som Jehova vil give jer, sådan som han har lovet, skal I blive ved med at holde denne højtid.+ ²⁶ Når jeres sønner spørger jer: ‘Hvad betyder denne højtid?’,+ ²⁷ skal I sige: ‘Det er påskeofret til Jehova, som gik forbi israelitternes huse i Egypten da han slog egypterne med plagen men skånede vores huse.’” Så bøjede folket sig og kastede sig ned. ²⁸ Derefter gjorde israelitterne som Jehova havde befalet Moses og Aron.+ Sådan gjorde de. ²⁹ Ved midnat slog Jehova alle førstefødte i Egypten ihjel,+ fra den førstefødte hos Farao, som sad på sin trone, til den førstefødte hos fangen i fængslet,* og alle de førstefødte blandt dyrene.+ ³⁰ Farao og alle hans tjenere og alle de andre egyptere stod op om natten, og der lød et højt skrig blandt egypterne, for der var ikke et hus hvor der ikke var nogen der var død.+ ³¹ Han tilkaldte Moses og Aron+ midt om natten og sagde: “Tag afsted, rejs væk fra mit folk, både I og de andre israelitter. Gå ud og tilbed Jehova, sådan som I har sagt.+ ³² Tag også jeres får, geder og okser med og gå, sådan som I har sagt.+ Men I må også velsigne mig.” ³³ Egypterne lagde et stærkt pres på folket for at få dem til hurtigt+ at forlade landet, “for”, som de sagde, “vi er alle så godt som døde!”+ ³⁴ Folket tog så deres dejfade med den usyrnede dej, pakkede dem ind i klæder og bar dem på skuldrene. ³⁵ Israelitterne gjorde som Moses havde sagt de skulle, og bad egypterne om sølvting og guldting og tøj.+ ³⁶ Jehova gjorde egypterne positivt stemt over for folket, så de gav dem det de bad om, og israelitterne udplyndrede egypterne.+ ³⁷ Så rejste israelitterne fra Ramses+ mod Sukkot,+ omkring 600.000 mand til fods,* foruden børn.*+ ³⁸ Og en stor blandet flok*+ rejste med dem, sammen med en vældig hjord af får, geder og okser. ³⁹ Af dejen som de havde taget med fra Egypten, bagte de runde usyrnede brød. Dejen var ikke syrnet, for de var jo blevet drevet ud af Egypten så pludseligt at de ikke havde nået at sørge for proviant.+ ⁴⁰ Da israelitterne forlod Egypten,+ havde de boet på fremmed jord i 430 år.+ ⁴¹ Ved udløbet af de 430 år, på netop den dag, forlod hele Jehovas store folk* Egypten. ⁴² Det er en nat hvor de skal fejre at Jehova førte dem ud af Egypten. I kommende generationer skal hele Israels folk fejre denne nat til ære for Jehova.+ ⁴³ Jehova sagde så til Moses og Aron: “Dette er ordningen for påsken: Ingen udlænding må spise af påskemåltidet.+ ⁴⁴ Hvis nogen har en mandlig træl som er købt for penge, skal trællen omskæres.+ Først derefter må han spise af måltidet. ⁴⁵ Indvandrere og daglejere må ikke spise af det. ⁴⁶ Det skal spises i et hus. Du må ikke tage noget af kødet med ud af huset, og du må ikke brække nogen af dyrets knogler.+ ⁴⁷ Hele Israels folk skal fejre påsken. ⁴⁸ Hvis en udlænding der opholder sig hos dig, ønsker at fejre påsken for Jehova, skal alle af hankøn hos ham omskæres. Derefter kan han fejre den, og han skal blive som en indfødt i landet. Men ingen der er uomskåret, må spise af påskemåltidet.+ ⁴⁹ Samme lov skal gælde for den indfødte og for udlændingen der opholder sig iblandt jer.”+ ⁵⁰ Så gjorde alle israelitterne som Jehova havde befalet Moses og Aron. Sådan gjorde de. ⁵¹ Netop den dag førte Jehova alle israelitterne* ud af Egypten.