Anden Kongebog 15:1-38

15  I kong Jeroboam* af Israels 27. år blev Azarja,*+ kong Amasja+ af Judas søn, konge.+ 2  Han var 16 år da han blev konge, og han regerede 52 år i Jerusalem. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. 3  Han gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne, ligesom sin far, Amasja.+ 4  Men offerhøjene blev ikke fjernet,+ og folket fortsatte med at bringe ofre og lade røgen fra dem stige op fra offerhøjene.+ 5  Jehova slog kongen med spedalskhed,+ og han var spedalsk til den dag han døde; han boede i et separat hus,+ mens kongens søn Jotam+ stod for paladset* og dømte folket i landet.+ 6  Resten af Azarjas historie,+ alt hvad han gjorde, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie. 7  Så lagde Azarja sig til hvile hos sine forfædre,+ og han blev begravet hos sine forfædre i Davidsbyen, og hans søn Jotam blev konge efter ham. 8  I kong Azarja+ af Judas 38. år blev Zekarja,+ Jeroboams søn, konge over Israel, og han regerede i Samaria i seks måneder. 9  Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, ligesom sine forfædre. Han vendte sig ikke fra de synder som Jeroboam, Nebats søn, havde fået Israel til at begå.+ 10  Så dannede Shallum, Jabeshs søn, en sammensværgelse mod ham og huggede ham ned+ i Jibleam.+ Efter at have slået ham ihjel blev han konge i stedet for ham. 11  Resten af Zekarjas historie er nedskrevet i bogen med Israels kongers historie. 12  Det var en opfyldelse af det som Jehova havde sagt til Jehu: “Fire generationer af dine sønner+ skal sidde på Israels trone.”+ Og sådan gik det. 13  Shallum, Jabeshs søn, blev konge i kong Uzzija*+ af Judas 39. år, og han regerede en måned i Samaria. 14  Så drog Menahem, Gadis søn, op fra Tirsa+ og kom til Samaria. Der huggede han Shallum,+ Jabeshs søn, ned. Efter at have slået ham ihjel blev han konge i stedet for ham. 15  Resten af historien om Shallum og den sammensværgelse han dannede, er nedskrevet i bogen med Israels kongers historie. 16  På den tid drog Menahem ud fra Tirsa og slog Tifsa og alle der var i den og dens område, fordi byen ikke havde åbnet portene for ham. Han slog byen og sprættede alle de gravide kvinder op. 17  I kong Azarja af Judas 39. år blev Menahem, Gadis søn, konge over Israel, og han regerede ti år i Samaria. 18  Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne. Så længe han levede, vendte han sig ikke fra de synder som Jeroboam, Nebats søn, havde fået Israel til at begå.+ 19  Assyrerkongen Pul+ rykkede ind i landet, og Menahem gav Pul 1.000 talenter* sølv for at få hans støtte så han kunne styrke sit greb om kongedømmet.+ 20  Menahem skaffede sølvet ved at opkræve det af de prominente og velstillede mænd i Israel.+ Han gav Assyriens konge 50 sekel* sølv for hver mand. Så vendte Assyriens konge om og forlod landet. 21  Resten af Menahems historie,+ alt hvad han gjorde, er nedskrevet i bogen med Israels kongers historie. 22  Så lagde Menahem sig til hvile hos sine forfædre, og hans søn Pekaja blev konge efter ham. 23  I kong Azarja af Judas 50. år blev Pekaja, Menahems søn, konge over Israel, og han regerede i Samaria i to år. 24  Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne. Han vendte sig ikke fra de synder som Jeroboam, Nebats søn, havde fået Israel til at begå.+ 25  Så dannede hans adjudant Peka,+ Remaljas søn, en sammensværgelse mod ham og huggede ham ned i Samaria i det befæstede tårn i kongepaladset* sammen med Argob og Arje. Han havde 50 mand fra Gilead med sig. Efter at have slået ham ihjel blev han konge efter ham. 26  Resten af Pekajas historie, alt hvad han gjorde, er nedskrevet i bogen med Israels kongers historie. 27  I kong Azarja af Judas 52. år blev Peka,+ Remaljas søn, konge over Israel, og han regerede i Samaria i 20 år. 28  Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne. Han vendte sig ikke fra de synder som Jeroboam, Nebats søn, havde fået Israel til at begå.+ 29  I kong Peka af Israels dage kom assyrerkongen Tiglat-Pileser+ og indtog Ijjon, Abel-Bet-Maaka,+ Janoa, Kedesh,+ Hasor, Gilead+ og Galilæa, hele Naftali.+ Og han førte indbyggerne i eksil til Assyrien.+ 30  Så dannede Hosea,+ Elas søn, en sammensværgelse mod Peka, Remaljas søn, og huggede ham ned og slog ham ihjel, og han blev konge efter ham i Uzzijas søn Jotams 20. år.+ 31  Resten af Pekas historie, alt hvad han gjorde, er nedskrevet i bogen med Israels kongers historie. 32  I Remaljas søn kong Peka af Israels andet år blev Jotam+ konge. Han var søn af kong Uzzija+ af Juda. 33  Jotam var 25 år da han blev konge, og han regerede 16 år i Jerusalem. Hans mor hed Jerusha og var datter af Sadok.+ 34  Han gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne, ligesom sin far, Uzzija.+ 35  Men offerhøjene blev ikke fjernet, og folket fortsatte med at bringe ofre og lade røgen fra dem stige op fra offerhøjene.+ Det var ham der byggede den øvre port til Jehovas hus.+ 36  Resten af Jotams historie, det han gjorde, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie. 37  På den tid begyndte Jehova at sende Arams konge Resin og Peka,+ Remaljas søn, mod Juda.+ 38  Så lagde Jotam sig til hvile hos sine forfædre, og han blev begravet hos sine forfædre i sin forfars by, Davidsbyen. Hans søn Akaz blev konge efter ham.

Fodnoter

Betyder “Jehova har hjulpet”. Han bliver kaldt Uzzija i 2Kg 15:13; 2Kr 26:1-23; Esa 6:1 og Zak 14:5.
Dvs. Jeroboam II.
Bogst.: “huset”.
Et andet navn for Azarja.
En talent svarede til 34,2 kg. Se Tillæg B14.
En sekel svarede til 11,4 g. Se Tillæg B14.
Bogst.: “kongens hus”.

Studienoter

Medieindhold