Første Mosebog 35:1-29
35 Derefter sagde Gud til Jakob: “Bryd op, tag til Betel+ og bo der, og byg et alter for den sande Gud, som viste sig for dig da du var på flugt fra din bror, Esau.”+
2 Så sagde Jakob til sin husstand og til alle som var med ham: “I skal fjerne de fremmede guder I har hos jer,+ og vaske jer og skifte tøj;
3 og lad os bryde op og tage til Betel. Der vil jeg bygge et alter for den sande Gud, som svarede mig da jeg var i vanskeligheder, og som har været med mig overalt* hvor jeg har gået.”+
4 Så gav de Jakob alle de fremmede guder de havde, og de ringe de havde i ørerne,* og Jakob gravede dem ned* under det store træ i nærheden af Sikem.
5 Da de rejste videre, kom en skræk fra Gud over byerne rundt om dem så de ikke forfulgte Jakobs sønner.
6 Jakob og alle de folk der var med ham, kom til sidst til Luz,+ det vil sige Betel, i Kanaan.
7 Der byggede han et alter og kaldte stedet El-Betel,* for det var der den sande Gud havde åbenbaret sig for ham mens han var på flugt fra sin bror.+
8 Senere døde Debora,+ Rebekkas amme, og hun blev begravet under en eg neden for Betel. Derfor gav han den navnet Allon-Bakut.*
9 Gud viste sig igen for Jakob mens han var på vej fra Paddan-Aram, og velsignede ham.
10 Gud sagde til ham: “Dit navn er Jakob.+ Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel.” Og han begyndte at kalde ham Israel.+
11 Gud sagde videre: “Jeg er Gud den Almægtige.+ Jeg vil lade dig få mange efterkommere. Folkeslag og en mængde nationer skal komme fra dig,+ og konger skal nedstamme fra dig.*+
12 Og det land som jeg har givet Abraham og Isak, giver jeg til dig og dine efterkommere* efter dig.”+
13 Derefter forlod Gud ham på det sted hvor han havde talt med ham.
14 Jakob anbragte en mindesten på det sted hvor han havde talt med ham, og han hældte et drikoffer ud over den og hældte olie over den.+
15 Og Jakob fortsatte med at kalde det sted hvor Gud havde talt med ham, for Betel.+
16 Så brød de op fra Betel. Og et godt stykke fra Efrat begyndte Rakel at føde, og det var en meget hård fødsel.
17 Mens jordemoderen hjalp hende under den vanskelige fødsel, sagde hun til hende: “Vær ikke bange, for du får også en søn denne gang.”+
18 Lige før hun udåndede* (for hun var ved at dø), gav hun ham navnet Ben-Oni,* men hans far kaldte ham Benjamin.*+
19 Så døde Rakel, og hun blev begravet på vejen til Efrat, det vil sige Betlehem.+
20 Jakob anbragte en mindesten på hendes grav; det er den mindesten der står på Rakels grav den dag i dag.
21 Derefter rejste Israel videre, og han slog sit telt op da han var kommet et stykke forbi Eders tårn.*
22 På et tidspunkt mens Israel boede i det land, gik Ruben i seng med sin fars medhustru Bilha, og Israel fik det at vide.+
Jakob fik altså 12 sønner.
23 Leas sønner var Ruben,+ Jakobs førstefødte, og Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon.
24 Rakels sønner var Josef og Benjamin.
25 Rakels tjenestepige Bilhas sønner var Dan og Naftali.
26 Og Leas tjenestepige Zilpas sønner var Gad og Asher. Det var Jakobs sønner, som blev født i Paddan-Aram.
27 Omsider nåede Jakob frem til sin far, Isak, i Mamre+ i Kirjat-Arba, det vil sige Hebron, hvor både Abraham og Isak havde boet som udlændinge.+
28 Isak blev 180 år gammel.+
29 Så udåndede Isak og døde, og han blev samlet til sit folk,* efter et langt og godt liv;* og hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham.+
Fodnoter
^ Eller “på den vej”.
^ I gammel tid brugte man i andre nationer øreringe som amuletter.
^ Eller “skjulte dem”.
^ Betyder “Betels Gud”.
^ Betyder “grædeegen”.
^ Bogst.: “udgå af dine lænder”.
^ Eller “dit afkom”.
^ Eller “Da hendes sjæl gik ud”.
^ Betyder “min sorgs søn”.
^ Betyder “højre hånds søn”.
^ Eller “Migdal-Eder”.
^ Et poetisk udtryk for døden.
^ Bogst.: “gammel og mæt af dage”.