24  Abraham var gammel, højt oppe i årene, og Jehova havde velsignet ham i alt.+ ² Abraham sagde nu til den ældste tjener i sin husstand, der bestyrede alt hvad han ejede:+ “Læg din hånd under mit lår* ³ og sværg ved Jehova, himlens og jordens Gud, at du ikke vil tage en hustru til min søn blandt døtrene her i Kanaan, hvor jeg bor.+ ⁴ I stedet skal du rejse til mit land og til mine slægtninge+ og hente en hustru til min søn Isak.” ⁵ Tjeneren sagde imidlertid til ham: “Hvad nu hvis kvinden ikke er villig til at følge med mig hertil? Skal jeg så tage din søn med til det land du kom fra?”+ ⁶ Abraham sagde til ham: “Du må under ingen omstændigheder tage min søn med dertil.+ ⁷ Jehova, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mine slægtninges land,+ og som talte med mig og sværgede over for mig:+ ‘Jeg vil give dette land+ til dit afkom’,+ han vil sende sin engel foran dig,+ og du skal tage en hustru til min søn derfra.+ ⁸ Men hvis kvinden ikke er villig til at følge med dig, vil du være løst fra din ed. Du må bare ikke tage min søn med dertil.” ⁹ Efter det lagde tjeneren hånden under sin herre Abrahams lår og sværgede over for ham.+ ¹⁰ Så tog tjeneren ti af sin herres kameler og al slags godt med fra sin herre og begav sig til Mesopotamien,* til Nakors by. ¹¹ Han lod kamelerne knæle ved en brønd uden for byen. Det var aften, omkring det tidspunkt hvor kvinderne kom ud for at trække vand op. ¹² Så bad han: “Jehova, min herre Abrahams Gud, jeg beder dig, lad det lykkes for mig i dag, og vis min herre Abraham din loyale kærlighed. ¹³ Her står jeg ved en kilde hvor døtrene af byens mænd kommer ud for at trække vand op. ¹⁴ Må den unge kvinde som jeg siger til: ‘Vil du sænke din vandkrukke så jeg kan drikke?’, og som svarer: ‘Drik, og jeg vil også give dine kameler vand’, være hende du har udvalgt til din tjener Isak; lad mig på den måde vide at du har vist min herre din loyale kærlighed.” ¹⁵ Før han var færdig med at tale, kom Rebekka gående med sin vandkrukke på skulderen. Hun var datter af Betuel,+ som var søn af Milka,+ der var gift med Abrahams bror Nakor.+ ¹⁶ Den unge kvinde var meget smuk, og hun var jomfru; ingen mand havde været seksuelt sammen med hende. Hun gik ned til kilden, fyldte sin vandkrukke og kom så op igen. ¹⁷ Straks løb tjeneren hende i møde og sagde: “Vil du give mig en lille tår vand fra din krukke?” ¹⁸ Hun sagde: “Drik, min herre.” Hurtigt tog hun sin krukke ned fra skulderen og gav ham noget at drikke. ¹⁹ Efter at have givet ham noget at drikke sagde hun: “Jeg vil også trække vand op til dine kameler indtil de er færdige med at drikke.” ²⁰ Så tømte hun hurtigt sin krukke i vandtruget og løb frem og tilbage til brønden for at trække vand op, og hun trak vand op til alle hans kameler. ²¹ Imens så manden forundret på hende uden at sige noget, og han spekulerede på om Jehova havde ladet hans rejse lykkes eller ej. ²² Da kamelerne var færdige med at drikke, tog manden en guldnæsering der vejede en halv sekel,* og to guldarmbånd der vejede ti sekel,* frem til hende ²³ og spurgte: “Sig mig, hvis datter er du? Er der plads til at vi kan overnatte i din fars hus?” ²⁴ Hun svarede: “Jeg er datter af Betuel,+ Nakor+ og Milkas søn” ²⁵ og tilføjede: “Vi har både halm og rigeligt foder til kamelerne, og der er også plads til at I kan overnatte.” ²⁶ Så bøjede manden sig og kastede sig ned for Jehova ²⁷ og sagde: “Priset være Jehova, min herre Abrahams Gud, for han har vist min herre sin loyale kærlighed og været trofast over for ham. Jehova har ført mig til min herres brødre og deres hus.” ²⁸ Så løb den unge kvinde hjem for at fortælle sin mor og de andre hvad der var sket. ²⁹ Rebekka havde en bror der hed Laban.+ Han løb nu ud til manden som var ude ved kilden. ³⁰ Han havde nemlig set ringen i sin søsters næse og armbåndene på hendes håndled og hørt Rebekka fortælle hvad manden havde sagt, så han kom ud for at møde manden, der stadig stod hos kamelerne ved kilden. ³¹ Straks sagde han: “Kom, du som er velsignet af Jehova. Hvorfor bliver du stående herude? Jeg har gjort huset klar og skaffet plads til kamelerne.” ³² Så kom manden ind i huset, og han* tog seletøjet af kamelerne og gav dem halm og foder og kom med vand så manden og de mænd der var med ham, kunne få deres fødder vasket. ³³ Men da man satte noget at spise foran ham, sagde han: “Jeg vil ikke spise før jeg har fortalt jer hvad jeg har at sige.” Derfor sagde Laban: “Fortæl!” ³⁴ Han sagde: “Jeg er Abrahams tjener.+ ³⁵ Jehova har virkelig velsignet min herre, og han har gjort ham meget velhavende ved at give ham får og kvæg, sølv og guld, tjenere og tjenestepiger, kameler og æsler.+ ³⁶ Desuden har min herres hustru Sara født min herre en søn efter at hun er blevet gammel,+ og min herre vil give ham alt hvad han har.+ ³⁷ Derfor fik min herre mig til at sværge. Han sagde: ‘Du må ikke tage en hustru til min søn blandt døtrene i Kanaan, hvor jeg bor.+ ³⁸ Nej, du skal rejse til min fars hus og til min familie+ og hente en hustru til min søn.’+ ³⁹ Men jeg sagde til min herre: ‘Hvad nu hvis kvinden ikke er villig til at følge med mig?’+ ⁴⁰ Så sagde han til mig: ‘Jehova, som jeg har vandret med,+ vil sende sin engel+ med dig og få din rejse til at lykkes, og du skal tage en hustru til min søn fra min familie og fra min fars slægt.+ ⁴¹ Du vil være løst fra din ed hvis du kommer til min familie og de ikke vil give hende til dig. Så vil du være løst fra din ed.’+ ⁴² Da jeg kom til kilden i dag, sagde jeg: ‘Jehova, min herre Abrahams Gud, lad min rejse lykkes. ⁴³ Jeg står her ved en kilde. Når der kommer en ung pige+ ud for at trække vand op, vil jeg sige til hende: “Vil du give mig lidt vand fra din krukke?” ⁴⁴ Hvis hun svarer: “Drik, og jeg vil også trække vand op til dine kameler”, så ved jeg at hun er den kvinde som du, Jehova, har udvalgt til min herres søn.’+ ⁴⁵ Før jeg var færdig med at bede,* kom Rebekka gående med sin krukke på skulderen, og hun gik ned til kilden og begyndte at trække vand op. Så sagde jeg til hende: ‘Vil du give mig noget at drikke?’+ ⁴⁶ Hun løftede hurtigt sin krukke ned fra skulderen og sagde: ‘Drik,+ og jeg vil også give dine kameler vand.’ Så drak jeg, og hun gav også kamelerne vand. ⁴⁷ Derefter spurgte jeg hende: ‘Hvis datter er du?’ Til det svarede hun: ‘Jeg er datter af Betuel, Nakor og Milkas søn.’ Så satte jeg ringen i hendes næse og armbåndene på hendes håndled.+ ⁴⁸ Og jeg bøjede mig og kastede mig ned for Jehova og priste Jehova, min herre Abrahams Gud,+ som havde ledt mig på rette vej så jeg kunne hente min herres brors barnebarn* til hans søn. ⁴⁹ Og fortæl mig nu om I vil vise min herre loyal kærlighed og være trofaste mod ham; og hvis ikke, så fortæl mig det så jeg ved hvad jeg skal gøre.”*+ ⁵⁰ Laban og Betuel svarede: “Vi kan hverken sige ja eller nej* til dig, for det kommer fra Jehova. ⁵¹ Her er Rebekka. Tag hende og gå, og lad hende blive din herres søns hustru, sådan som Jehova har sagt.” ⁵² Da Abrahams tjener hørte hvad de sagde, bøjede han sig for Jehova med ansigtet mod jorden. ⁵³ Og tjeneren tog sølv- og guldting og klæder frem og gav dem til Rebekka, og han gav kostbare ting til hendes bror og hendes mor. ⁵⁴ Efter det spiste og drak han og de mænd der var med ham, og de overnattede der. Da han stod op om morgenen, sagde han: “Giv mig lov til at vende tilbage til min herre.” ⁵⁵ Til det sagde hendes bror og hendes mor: “Lad den unge kvinde blive hos os lidt, i det mindste i ti dage. Så kan hun rejse.” ⁵⁶ Men han sagde til dem: “I må ikke holde på mig når nu Jehova har fået min rejse til at lykkes. Send mig afsted så jeg kan rejse til min herre.” ⁵⁷ Så sagde de: “Lad os kalde på den unge kvinde og spørge hende selv.” ⁵⁸ De kaldte på Rebekka og sagde til hende: “Vil du rejse med denne mand?” Hun svarede: “Ja, det vil jeg.” ⁵⁹ Så sendte de deres søster Rebekka+ og hendes barnepige*+ afsted sammen med Abrahams tjener og hans mænd. ⁶⁰ Og de velsignede Rebekka og sagde til hende: “Søster, må du blive til tusinder af titusinder,* og må dine efterkommere* indtage deres fjenders byer.”*+ ⁶¹ Så satte Rebekka og hendes tjenestepiger sig op på kamelerne og fulgte med manden. Tjeneren tog altså Rebekka med og begav sig på vej. ⁶² Isak boede i Negeb,*+ og han havde lige været i området omkring Beer-Lahaj-Roi.+ ⁶³ Og ved mørkets frembrud var Isak ude at gå på marken for at tænke over tingene.*+ Han så op og fik øje på nogle kameler der nærmede sig! ⁶⁴ Da Rebekka fik øje på Isak, steg hun hurtigt ned fra kamelen ⁶⁵ og spurgte tjeneren: “Hvem er den mand der kommer gående på marken for at møde os?” “Det er min herre,” sagde tjeneren. Så tog hun sit slør og tildækkede sig. ⁶⁶ Og tjeneren fortalte Isak alt hvad han havde gjort. ⁶⁷ Derefter førte Isak hende ind i sin mors, Saras, telt.+ Dermed blev Rebekka hans hustru. Isak blev forelsket i hende,+ og han fandt trøst efter tabet af sin mor.+