Zakarias 6:1-15

6  Og jeg løftede igen mine øjne og så, og se, der kom fire stridsvogne frem mellem to bjerge, og bjergene var kobberbjerge.  For den første vogn var der røde heste,+ og for den anden vogn var der sorte heste.+  Og for den tredje vogn var der hvide heste,+ og for den fjerde vogn var der plettede, skimlede heste.+  Jeg tog nu til orde og sagde til engelen* som talte med mig: „Hvad betyder disse, herre?“*+  Engelen svarede da og sagde til mig: „Det er himmelens fire ånder*+ som drager ud+ efter at have stillet op foran al jordens Herre.*+  Den* med de sorte heste drager ud til Nordens land;+ de hvide skal drage ud bag havet;* de plettede skal drage ud til Sydens* land,+  og de skimlede+ skal drage ud og blive ved med at søge [hvor] de skal drage hen, så de kan rejse omkring på jorden.“+ Derpå sagde han: „Drag af sted; rejs omkring på jorden,“ hvorpå de* rejste omkring på jorden.  Så kaldte han på mig og talte til mig og sagde: „Se, de som drager ud til Nordens land, har ladet Jehovas ånd*+ hvile i Nordens land.“+  Jehovas ord kom derpå til mig og lød: 10  „Modtag noget fra de landflygtige,+ fra Helʹdaj og Tobiʹja og Jedaʹja; og du selv skal komme på den dag, og du skal gå ind i Josiʹas’, Zefanʹjas søns,+ hus, [til] dem som er kommet fra Babylon.* 11  Og du skal modtage sølv og guld og lave en prægtig krone*+ og sætte [den] på ypperstepræsten Josuas,*+ Joʹzadaks søns, hoved 12  og sige til ham: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Her er den mand*+ hvis navn er Spire.+ Han skal spire frem fra sit sted og bygge Jehovas tempel.*+ 13  Og han er den der skal bygge Jehovas tempel, og den der skal bære værdigheden;+ og han skal sidde og herske på sin trone, og han skal være præst på sin trone,+ og der skal være fredelig rådslagning+ mellem de to. 14  Og den prægtige krone* skal tilhøre Heʹlem* og Tobiʹja og Jedaʹja+ og Hen,* Zefanʹjas søn, som et minde+ i Jehovas tempel. 15  Og de som er langt borte vil komme og bygge på Jehovas tempel.“+ Og I skal vide at det er Hærstyrkers Jehova der har sendt mig til jer.+ Og det skal ske — hvis I virkelig adlyder Jehova jeres Guds røst.’“+

Fodnoter

El.: „sendebudet“.
Ordr.: „min herre“. Hebr.: ’adhonīʹ; gr.: kyʹrie; lat.: doʹmine mi.
„ånder“. Hebr.: ruchōthʹ; LXXVg: „vinde“. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
„Herre“. Hebr.: ’Adhōnʹ; gr.: tōi kyriʹōi; lat.: Dominatoʹre.
Sydens“, M(hebr.: hatTēmanʹ)TLXXSyVg.
„bag havet“, ved en lille tekstrettelse; MLXXVg: „efter dem“; ikke i samme retning som „de sorte“, men vestpå, mod Det Store Hav, Middelhavet.
„Den“, fem., henviser til stridsvognen, der er fem. på hebr.
„de“, fem., henviser måske til de nævnte „ånder“.
„Jehovas ånd“, if. BHK og BHS, fdnr.; MSyVg: „min ånd“; LXX: „min vrede“; T: „(gør) min vilje“. Se Till. 1A.
„Babylon“, LXXVg; MTSy: „Babel“.
„en prægtig krone“, T; LXXmssSy: „en krone“; MLXXVg: „kroner“. Jf. v. 14, fdn. til „den prægtige krone“.
Se 3:1, fdn. til „Josua“.
„Her er (Se) den mand“. Hebr.: hinneh-’īsjʹ; gr.: Idouʹ anērʹ; lat.: ecʹce vir. Se Joh 19:5.
„tempel“. Hebr.: hēkhalʹ; lat.: temʹplum. Se Mt 23:16, fdn.
„den prægtige krone“. Ordr.: „kronerne“, majestætsflertal; det tilhørende vb. er sing.
„Helem“, MTVg; Sy: „Heldaj“.
„Hen“, MTVg; Vgc: „Hem“; Sy: „Josias“.