Zakarias 12:1-14
12 Et budskab:
„Jehovas ord om Israel,“ lyder Jehovas udsagn, han som udspænder himmelen+ og grundlægger jorden+ og danner menneskets ånd*+ i dets indre.
2 „Se, jeg gør Jerusalem+ til en skål der får alle folkeslagene rundt om til at slingre;+ og også mod Juda kommer det under belejringen, [ja,] mod Jerusalem.+
3 Og på den dag+ vil jeg gøre Jerusalem til en byrdefuld sten+ for alle folkeslagene. Alle som prøver at løfte den, vil få alvorlige flænger, og alle jordens nationer vil samle sig mod det.+
4 På den dag,“+ lyder Jehovas udsagn, „slår jeg hver hest+ med forvirring og dens rytter med vanvid;+ og jeg åbner mine øjne over Judas hus,+ og enhver af folkeslagenes heste slår jeg med blindhed.
5 Og Judas sheiker+ skal sige i deres hjerte: ’Jerusalems indbyggere er en styrke for mig ved Hærstyrkers Jehova, deres Gud.’*+
6 På den dag gør jeg Judas sheiker til et ildbækken blandt træer+ og til en ildfakkel mellem skår af nyhøstet korn,+ og de skal fortære alle folkeslagene rundt om, til højre og venstre;+ og Jerusalem skal igen være beboet på sit sted, i Jerusalem.+
7 Og Jehova vil frelse Judas telte først, for at Davids hus’ hæder og Jerusalems indbyggeres hæder ikke skal blive større end Judas.
8 På den dag vil Jehova forsvare Jerusalems indbyggere;+ og den der snubler iblandt dem skal på den dag blive som David,+ og Davids hus som Gud,*+ som Jehovas engel foran dem.+
9 Og på den dag vil jeg søge [en anledning til] at tilintetgøre alle de nationer der kommer mod Jerusalem.+
10 Og jeg vil udgyde en nådens og bønfaldelsens ånd*+ over Davids hus og over Jerusalems indbyggere, og de skal se hen til ham som* de har gennemboret,+ og de skal holde klage over ham som klagen over en eneste [søn]; og der vil være bitter sorg over ham som når der er bitter sorg over den førstefødte [søn].+
11 På den dag vil klagen i Jerusalem være stor, som klagen i Hadadrimʹmon på Megidʹdos* Slette.+
12 Og landet* skal holde klage,+ hver slægt for sig;* Davids hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig;+ Natans+ hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig;
13 Leʹvis+ hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig; sjim’itternes+ slægt for sig, og deres kvinder for sig;
14 alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.+
Fodnoter
^ „menneskets ånd“. Hebr.: ruach-’adhamʹ.
^ „deres Gud“. Hebr.: ’Ælohēhæmʹ.
^ El.: „som [de] gudlignende“. Hebr.: ke’lohīmʹ, plur.; LXX: „som Guds hus“; lat.: quaʹsi Deʹi. Jf. Sl 8:5, fdn.
^ „ånd“. Hebr.: ruʹach; gr.: pneuʹma; lat.: spiʹritum.
^ El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ Ordr.: „slægter, slægter for sig selv“.
