Salme 28:1-9

Af David. 28  På dig, Jehova, kalder jeg.+Min klippe, vær ikke døv over for mig,*+så du forbliver tavs over for mig+og jeg må blive som dem der går ned i gravens dyb.+   Hør al min højlydte tryglen når jeg råber til dig om hjælp,når jeg løfter mine hænder+ mod din helligdoms inderste rum.+   Træk mig ikke af sted med de ugudelige og dem der øver ondt,+dem der taler fred med deres næste+ men har slethed i deres hjerte.+   Giv dem [løn] efter deres virke+og efter deres handlingers slethed.+Efter deres hænders værk skal du give dem [løn].+Gengæld dem efter fortjeneste.+   For de ænser ikke Jehovas virke+eller hans hænders værk.+Han vil rive dem ned men ikke bygge dem op.   Velsignet være Jehova,* for han har hørt al min højlydte tryglen.+   Jehova* er min styrke+ og mit skjold.+Til ham har mit hjerte sat sin lid,+og jeg er blevet hjulpet så mit hjerte jubler af glæde,+og med min sang vil jeg prise ham.+   Jehova* er sit folks* styrke,+ja, han er en fæstning for sin salvedes* rige frelse.+   Frels dit folk og velsign din arv;+og vær hyrde for dem og bær dem til fjerne tider.+

Fodnoter

El.: „vend dig ikke tavs fra mig“.
Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.
„sit folks“, LXXSyVg(iuxta LXX) og 8 hebr. mss.; M: „deres“.
„sin salvedes“. Hebr.: mesjīchōʹ; gr.: tou christouʹ autouʹ; syr.: mesjicheh; lat.: chriʹsti suʹi.