Salme 105:1-45
105 Tak Jehova, påkald hans navn,+gør hans gerninger kendt blandt folkene!+
2 Syng for ham, syng og spil for ham,+tal om alle hans undere!+
3 Ros jer af hans hellige navn.+Måtte hjertet fryde sig hos dem der søger Jehova.+
4 Ty til Jehova og hans styrke.+Søg til stadighed hans ansigt.+
5 Husk de undere som han har udført,+hans mirakler og dommene* fra hans mund,+
6 [I der er] hans tjener Abrahams afkom,+Jakobs sønner, hans udvalgte.+
7 Han er Jehova vor Gud.+Hans domme er på hele jorden.+
8 Han husker sin pagt til fjerne tider,+det ord han påbød, i tusind generationer,+
9 den [pagt] han sluttede* med Abraham,+og sin ed til Isak,+
10 ja, den* som han stadfæstede for Jakob som en forordning,for Israel som en pagt til fjerne tider,+
11 idet han sagde: „Til dig giver jeg Kaʹna’ans land+som jeres arvelod.“+
12 [Det var] dengang de* var få i tal,+ja, meget få, og boede som udlændinge i det.+
13 Så vandrede de omkring fra nation til nation,+fra et rige her til et folk dér.+
14 Han tillod intet menneske* at udbytte dem,+men for deres skyld retledte han konger:+
15 „Rør ikke mine salvede,*+og gør ikke mine profeter noget ondt.“+
16 Så kaldte han hungersnød over landet;+han brækkede hver stav til de ringformede brød.*+
17 Han sendte en mand* foran dem,solgt som træl, Josef.+
18 Med fodjern mishandlede de hans fødder;+hans sjæl blev lagt i jern;+
19 indtil den tid da hans ord* gik i opfyldelse+blev han lutret af det Jehova havde sagt.*+
20 Kongen sendte bud og løslod ham;+folkeslagenes hersker [sendte bud] og slap ham fri.
21 Han gjorde ham til herre over sin husstand+og til hersker over hele sin ejendom,+
22 så han kunne binde hans fyrster efter sin sjæls ønske,*+og hans ældste skulle han lære visdom.+
23 Så kom Israel til Ægypten,+ja, Jakob boede som udlænding i Kams land.+
24 Derpå gjorde Han sit folk meget frugtbart+og gjorde det mægtigere end dets modstandere.+
25 Han lod deres hjerte slå om til at hade hans folk,+til at optræde lusket mod hans tjenere.+
26 Han sendte sin tjener Moses,+Aron som han havde udvalgt.+
27 De* gjorde blandt dem nogle af hans tegn,+ja, mirakler i Kams land.+
28 Han sendte mørke, så det blev mørkt;+og de satte sig ikke op imod hans ord.+
29 Han forvandlede deres vand til blod,+så han bragte død over deres fisk.+
30 Deres land vrimlede af frøer,+i deres kongers inderste kamre.
31 Han sagde at klægerne skulle komme,+myg i hele deres område.+
32 Han gjorde deres regnskyl til hagl,+flammende ild i deres land.+
33 Derpå slog han deres vinstokke og deres figentræerog splintrede træerne på deres område.+
34 Han sagde at vandregræshopperne skulle komme,+og vingeløse græshopper,* ja, uden tal.+
35 Så åd de alle planterne i deres land,+og de åd frugten af deres agerjord.
36 Til sidst slog han hver førstefødt i deres land ihjel,+al deres manddoms første [frugt].+
37 Derpå førte han dem ud med sølv og guld;+og der var ingen i hans stammer der snublede.
38 Ægypten frydede sig da de drog ud,for en rædsel for dem var faldet over dem.+
39 Han udspændte en sky som en skærm,+og en ild til at lyse om natten.+
40 De* bad [ham], hvorpå han kom med vagtler,+og med brød fra himmelen mættede han dem.+
41 Han åbnede klippen, så der flød vand;+det strømmede frem i ørkenegnene som en flod.+
42 For han huskede sit hellige ord* til sin tjener Abraham.+
43 Således førte han sit folk ud med glæde,+sine udvalgte med glædesråb.+
44 Efterhånden gav han dem nationernes lande,+og [frugten af] folkestammernes møje tog de i besiddelse,+
45 for at de skulle overholde hans forordninger+og rette sig efter hans love.+I skal lovsynge Jah!+
Fodnoter
^ El.: „lovbudene“.
^ Ordr.: „skar“.
^ El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ „mine salvede“. Hebr.: vimsjīchajʹ; gr.: tōn christōnʹ mou; syr.: lamsjichaj; lat.: chriʹstos meʹos.
^ Ordr.: „hver brødstav“.
^ „en mand“. Hebr.: ’īsj.
^ „hans ord“. Hebr.: dhevarōʹ.
^ „det . . . havde sagt“. Hebr.: ’imrathʹ.
^ „efter sin sjæls ønske“. Ordr.: „i (ved) sin sjæl“. Hebr.: benafsjōʹ.
^ „De“, MT; LXXSyVg: „Han“.
^ „De“, TLXXSyVg; M: „Han“, med kollektiv betydning.
