Ordsprogene 18:1-24

18  Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter;+ han farer frem mod al praktisk visdom.+  Tåben har ikke lyst til at have dømmekraft,+ men kun til at hans hjerte blotter sig.+  Når den ugudelige kommer, kommer der også foragt,+ og sammen med vanære+ er der skændsel.  Ord i en mands mund er dybe vande.+ En kilde med visdom er en regnflod der vælder frem.+  Det er ikke godt at tage parti for den ugudelige+ og at skubbe den retfærdige til side i retten.+  Tåbens læber kommer i strid,+ og hans mund råber på prygl.+  Tåbens mund er hans undergang,+ og hans læber er en snare for hans sjæl.+  Bagtalerens ord er som lækkerbiskener+ der synker ned i mavens inderste.+  Og den der er efterladende med sit arbejde+ er broder til den der ødelægger.*+ 10  Jehovas navn er et stærkt tårn;+ den retfærdige løber derind og beskyttes.*+ 11  Den riges velstand er hans stærke stad,+ og i hans fantasi som en beskyttende mur.+ 12  Forud for fald er manden stolt i hjertet,+ men ydmyghed går forud for ære.+ 13  Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om,+ bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.+ 14  En mands ånd* kan udholde hans sygdom,+ men en nedslået ånd, hvem kan bære den?+ 15  Den forstandiges hjerte skaffer sig kundskab,+ og de vises øre søger kundskab.+ 16  Et menneskes gave* åbner vejen for ham,+ og den fører ham frem foran de store.+ 17  Den første i en retssag er retfærdig;+ så kommer hans næste og forhører ham nøjere.+ 18  Loddet standser stridigheder+ og skiller endog mægtige fra hinanden.+ 19  En forurettet broder er mere [utilnærmelig] end en stærk stad,+ og nogle stridigheder er som en slå for en tårnborg.+ 20  En mands* mave mættes af mundens frugt;+ han bliver mæt af læbernes afgrøde.+ 21  Død og liv er i tungens vold,*+ og den der elsker den, spiser dens frugt.+ 22  Har man fundet en [god]* hustru,+ har man fundet noget godt,+ og man vinder Jehovas velbehag.+ 23  Den der har få midler taler bønligt,+ men den rige svarer hårdt.+ 24  Fæller kan være* indstillet på at sønderslå hinanden,+ men en ven kan vise større troskab end en broder.+

Fodnoter

Ordr.: „til ødelæggelsens herre (ejer)“.
Ordr.: „og er højt hævet“, dvs. uden for rækkevidde, i sikkerhed.
„En mands ånd“. Hebr.: ruach-’īsjʹ.
El.: „Et jordisk menneskes gave“. Hebr.: mattanʹ ’adhamʹ.
„En mands“. Hebr.: ’īsj.
„i . . . vold“. Ordr.: „i . . . hånd“. Hebr.: bejadhʹ.
„god“, LXXSyVgc og ét hebr. ms.; mangler i M.
El.: „Der findes fæller som er“, TSy; M: „En mand med fæller er“.