Johannes 11:1-57
11 Nu var der en mand som var syg, Laʹzarus* fra Betaʹnia, fra Marias og hendes søster Martas+ landsby.
2 Ja, det var den Maria der indgned Herren med vellugtende olie+ og tørrede hans fødder med sit hår,+ og det var hendes broder, Laʹzarus, der var syg.
3 Søstrene sendte derfor bud til ham, idet de sagde: „Herre, se, den du holder af+ er syg.“
4 Men da Jesus hørte det, sagde han: „Denne sygdom har ikke døden som mål, men Guds herlighed,+ for at Guds søn kan blive herliggjort ved den.“
5 Og Jesus elskede Marta og hendes søster og Laʹzarus.
6 Men skønt han hørte at han var syg, blev han alligevel to dage på det sted han var.
7 Derefter sagde han så til disciplene: „Lad os gå til Judæa igen.“
8 Disciplene sagde til ham: „Rabʹbi,+ for nylig søgte judæerne* at stene dig,+ og så går du igen dertil?“
9 Jesus svarede: „Der er tolv timer med dagslys, ikke sandt? Hvis nogen vandrer i dagens lys,+ støder han ikke imod noget, for han ser denne verdens lys.
10 Men hvis nogen vandrer om natten,+ så støder han imod noget, for han har ikke lyset i sig.“
11 Han fremholdt dette, og derefter sagde han til dem: „Laʹzarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“+
12 Så sagde disciplene til ham: „Herre, hvis han er gået til hvile, vil han blive rask.“*
13 Jesus havde imidlertid talt om hans død. Men de mente han talte om søvnens hvile.
14 Så sagde Jesus da rent ud til dem: „Laʹzarus er død,+
15 og for jeres skyld glæder jeg mig over at jeg ikke var der, så at I kan få tro. Men lad os gå til ham.“
16 Så sagde Thomas, der blev kaldt Tvilling,* til sine meddisciple: „Lad os også gå, så vi kan dø sammen med ham.“+
17 Da Jesus så kom, fandt han at han allerede havde været fire dage i mindegraven.+
18 Nu var Betaʹnia nær Jerusalem, omkring tre kilometer* derfra.
19 Følgelig var mange af jøderne kommet til Marta og Maria for at trøste+ dem med hensyn til deres broder.
20 Da Marta nu hørte at Jesus kom, gik hun ham i møde; men Maria+ blev siddende hjemme.
21 Marta sagde så til Jesus: „Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.+
22 Og dog ved jeg nu at alt hvad du beder Gud om,+ vil Gud give dig.“
23 Jesus sagde til hende: „Din broder skal opstå.“+
24 Marta sagde til ham: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen+ på den yderste dag.“
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er opstandelsen og livet.*+ Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør;+
26 og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.+ Tror du dette?“
27 Hun sagde til ham: „Ja, Herre; jeg har fået tro på at du er Messias, Guds søn, den der kommer til verden.“+
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte på sin søster Maria, idet hun hemmeligt sagde: „Læreren+ er her og kalder på dig.“
29 Da hun hørte dette, rejste hun sig hurtigt og begav sig på vej ud til ham.
30 Jesus var imidlertid endnu ikke kommet ind i landsbyen, men han var stadig på det sted hvor Marta havde mødt ham.
31 Da de jøder som var hos Maria i huset+ og som trøstede hende, så at hun hurtigt rejste sig og gik ud, fulgte de hende så, idet de antog at hun ville gå til mindegraven+ for at græde dér.
32 Da nu Maria kom hen hvor Jesus var og fik øje på ham, kastede hun sig ned for hans fødder, idet hun sagde til ham: „Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.“+
33 Da Jesus så at hun græd og at de jøder der kom sammen med hende, græd, stønnede han i ånden og oprørtes,+
34 og han sagde: „Hvor har I lagt ham?“ De sagde til ham: „Herre, kom og se.“
35 Jesus gav tårerne frit løb.+
36 Så sagde jøderne: „Se, hvor han holdt af ham!“+
37 Men nogle af dem sagde: „Kunne denne [mand] som åbnede den blindes øjne+ ikke også have forhindret at denne var død?“
38 Efter at have stønnet ved sig selv igen kom Jesus så til mindegraven.+ Det var en hule, og en sten+ lå op imod den.
39 Jesus sagde: „Tag stenen+ væk.“ Marta, den afdødes søster, sagde til ham: „Herre, på nuværende tidspunkt må han stinke, for det er fjerde dag.“*
40 Jesus sagde til hende: „Fortalte jeg dig ikke at hvis du troede, skulle du se Guds herlighed?“+
41 Så tog de stenen væk. Og Jesus løftede sine øjne mod himmelen+ og sagde: „Fader, jeg takker dig fordi du har hørt mig.+
42 Jeg ved jo at du altid hører mig; men på grund af folkemængden+ der står rundt om talte jeg, for at de kan få tro på at du har udsendt mig.“+
43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj røst: „Laʹzarus,* kom ud!“+
44 Manden som havde været død kom ud med fødderne og hænderne omvundet med tøjstrimler+ og ansigtet indhyllet i et tørklæde. Jesus sagde til dem: „Løs ham og lad ham gå.“
45 Da fik mange af de jøder som var kommet til Maria og som havde iagttaget hvad han havde gjort, tro på ham;+
46 men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem hvad Jesus havde gjort.+
47 Så samlede de øverste præster og farisæerne Sanhedrinet+ og sagde: „Hvad skal vi gøre, for dette menneske gør mange tegn?+
48 Hvis vi lader ham fortsætte således, vil alle få tro på ham,+ og romerne+ vil komme og tage både vort sted*+ og vor nation.“
49 Men en af dem, Kajʹfas, som var ypperstepræst det år,+ sagde til dem: „I ved slet ingenting,
50 og I tager ikke i betragtning at det er bedre for jer at ét menneske dør+ til gavn for folket end at hele nationen ødelægges.“+
51 Dette sagde han imidlertid ikke ud fra sine egne ideer; men da han var ypperstepræst det år, profeterede han om at Jesus skulle dø for nationen,
52 og ikke blot for nationen, men også for at han kunne samle Guds børn som er spredt+ rundt om, til ét.+
53 Fra den dag af lagde de så råd op om at dræbe ham.+
54 Derfor gik Jesus ikke længere offentligt omkring+ blandt jøderne,+ men han tog bort derfra til egnen nær ørkenen, til en by der kaldes Eʹfraim,+ og dér blev han sammen med disciplene.
55 Nu var jødernes påske+ nær, og mange tog fra landet op til Jerusalem før påsken for at rense sig ceremonielt.+
56 De ledte så efter Jesus, og de sagde til hinanden når de stod rundt om i templet: „Hvad mener I? At han slet ikke kommer til højtiden?“
57 De øverste præster og farisæerne havde nemlig givet ordre til at hvis nogen fik at vide hvor han var, skulle vedkommende anmelde [det], så man kunne pågribe ham.
Fodnoter
^ „Lazarus“, אABJ17; J7-14,16,18,19,22: „Eleazar“, der betyder „Gud har hjulpet“.
^ El.: „vil han blive frelst (reddet)“.
^ El.: „Didymus“. Gr.: Diʹdymos; lat.: Diʹdymus.
^ Ordr.: „femten stadier“. Ca. 2,8 km. En stadie var 1/8 romersk mil, dvs. ca. 185 m.
^ „Jeg er opstandelsen og livet.“ Gr.: Egōʹ eimi hē anaʹstasis kai hē zōēʹ; lat.: Eʹgo sum resurrecʹtio et viʹta; J17(hebr.): ’Anokhīʹ hattequmahʹ wehachajjīmʹ.
^ Ordr.: „fjerde“, et ordenstal, som viser at der var gået tre hele dage plus noget af en fjerde.
^ Dvs. templet.
