Dommerne 15:1-20

15  Efter nogen tids forløb, i hvedehøstens tid, ville Samson så besøge sin hustru med et gedekid,+ og han sagde: „Jeg vil gå ind til min hustru i det inderste kammer.“+ Men hendes fader ville ikke tillade ham at gå derind.  Og hendes fader sagde: „Jeg sagde egentlig til mig selv at du uden tvivl måtte hade hende.+ Så jeg gav hende til en af dine brudesvende.+ Er hendes yngre søster ikke bedre end hun? Lad dog hende blive din i stedet for den anden.“  Men Samson sagde til dem: „Denne gang må jeg være uden skyld over for filistrene når jeg volder dem skade.“+  Derpå tog Samson af sted og fangede tre hundrede ræve,*+ hvorpå han tog fakler og vendte hale mod hale og satte én fakkel midt imellem to haler;  så tændte han ild i faklerne og sendte dem af sted ind på filistrenes marker med uhøstet korn. Således antændte han både neg og uhøstet korn, vingårde og olivenlunde.+  Nu sagde filistrene: „Hvem har gjort dette?“ Da man sagde: „Samson, timnittens svigersøn, fordi han tog hans hustru og gav hende til en af hans brudesvende,“+ drog filistrene op og brændte hende og hendes fader inde med ild.+  Derpå sagde Samson til dem: „Hvis I bærer jer ad på den måde, må jeg jo nødvendigvis hævne mig på jer,+ og derefter vil jeg holde inde.“  Derfor slog han dem sønder og sammen, så de led et stort tab, hvorpå han tog ned og boede i en kløft i klippebjerget Eʹtam.+  Senere drog filistrene+ op og slog lejr i Juda+ og drev rundt på må og få i Leʹhi.+ 10  Derfor sagde Judas mænd: „Hvorfor er I kommet op imod os?“ hvortil de sagde: „Vi er kommet op for at binde Samson, for at handle mod ham som han har handlet mod os.“ 11  Da drog tre tusind mand af Juda ned i kløften i klippebjerget Eʹtam+ og sagde til Samson: „Ved du ikke at filistrene hersker over os?+ Så hvad er det for noget du har gjort imod os?“ Han sagde da til dem: „Sådan som de har handlet mod mig, sådan har jeg handlet mod dem.“+ 12  Men de sagde til ham: „Vi er kommet herned for at binde dig og overgive dig til filistrene.“ Så sagde Samson til dem: „Sværg over for mig at I ikke selv vil støde mig ned.“ 13  De sagde da til ham: „Nej, vi vil kun binde dig og overgive dig til dem; men vi vil under ingen omstændigheder tage livet af dig.“ Så bandt de ham med to nye reb+ og førte ham op fra klippebjerget. 14  Han nåede til Leʹhi, og filistrene råbte triumferende da de mødte ham.+ Da virkede Jehovas ånd+ på ham, og rebene der var om hans arme blev som linnedtråde der er brændt med ild,+ så hans bånd smeltede af hans hænder. 15  Han fandt nu en frisk æselkæbe* og rakte hånden ud og tog den og slog tusind mand ned med den.+ 16  Derpå sagde Samson: „Med en æselkæbe — én dynge, to dynger!* Med en æselkæbe har jeg slået tusind mand ned.“+ 17  Da han var færdig med at tale, kastede han kæben fra sig, og han kaldte stedet Raʹmat-Leʹhi.*+ 18  Så blev han meget tørstig og påkaldte Jehova og sagde: „Det var dig der gav denne store frelse ved din tjeners hånd;+ skal jeg nu dø af tørst og falde i de uomskårnes hånd?“+ 19  Så kløvede Gud* den morterformede hulning som findes i Leʹhi,* og der kom vand+ ud af den,* og da han drak, vendte hans ånd+ tilbage og han livede op.+ Derfor gav han den navnet En-Hakkoʹre,* som findes i Leʹhi den dag i dag. 20  Derpå virkede han som dommer for Israel i filistrenes dage i tyve år.+

Fodnoter

Måske: „sjakaler“.
„æselkæbe“. Hebr.: lechī-chamōrʹ.
„én dynge, to dynger“. Med andre vokalpunkter: „har jeg dynget dem vældigt op“; LXX: „har jeg grundigt udslettet dem“.
Betyder „kæbehøj“.
„Gud“, MLXX; Sy: „Jehova Gud“; TVg: „Jehova“.
Ordr.: „i kæben“. Hebr.: balLæʹchī (med bestemt artikel).
LXXB: „Og Gud gennembrød den hulning (grube) som var i kæben og der kom vand ud af den“; Sy: „Og Jehova Gud gennembrød æselets kæbeben og der kom vand ud af det“; Vg: „Da åbnede Jehova [lat.: Doʹminus] en kindtand i æselkæben og der kom vand ud af den.“
Betyder „den kaldendes kilde“.