Matthæus 20:1-34
20 Himlenes rige er nemlig som et menneske, en husherre, der tidligt om morgenen gik ud for at antage arbejdere til sin vingård.+
2 Da han var blevet enig med arbejderne om en denar* om dagen,+ sendte han dem hen i sin vingård.
3 Også omkring den tredje time+ gik han ud og så andre stå arbejdsløse på torvet;+
4 og til dem sagde han: ’I kan også gå hen i vingården, og jeg vil give jer hvad der nu er ret og rimeligt.’
5 De tog så derhen. Omkring den sjette+ og den niende time+ gik han igen ud og gjorde det samme.
6 Endelig, omkring den ellevte time, gik han ud og fandt andre stående der, og han sagde til dem: ’Hvorfor har I stået her arbejdsløse hele dagen?’
7 De sagde til ham: ’Det er fordi ingen har antaget os.’ Han sagde til dem: ’I kan også gå hen i vingården.’+
8 Da det blev aften+ sagde vingårdens herre til sin betroede mand: ’Kald på arbejderne og betal dem deres løn,+ idet du begynder med de sidste og slutter med de første.’
9 De fra den ellevte time kom nu og fik hver en denar.
10 Da så de første kom, troede de at de ville få mere; men de fik også løn efter satsen: én denar.
11 Da de fik den, begyndte de at knurre imod husherren+
12 og sagde: ’De sidste dér har ydet én time; og dog har du stillet dem lige med os der har båret dagens byrde og den brændende hede!’
13 Men som svar til en af dem sagde han: ’Ven, jeg gør dig ikke uret. Du blev enig med mig om en denar, ikke sandt?+
14 Tag hvad der er dit og gå. Jeg vil gerne give den sidste dér lige så meget som jeg giver dig.+
15 Har jeg ikke lov til at gøre hvad jeg vil med det der er mit eget? Eller er dit øje ondt*+ fordi jeg er god?’+
16 På denne måde vil de sidste blive de første, og de første de sidste.“+
17 Da Jesus nu skulle til at gå op til Jerusalem, tog han de tolv disciple+ til side, så de var for sig selv, og på vejen sagde han til dem:
18 „Se! Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden+
19 og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste* ham,+ og på den tredje dag vil han blive oprejst.“+
20 Så kom moderen til Zebedæʹus’ sønner+ hen til ham med sine sønner, bøjede sig ærbødigt for ham og bad ham om noget.+
21 Han sagde til hende: „Hvad ønsker du?“ Hun sagde til ham: „Sig at mine to sønner dér må få sæde i dit rige, én ved din højre hånd og én ved din venstre.“+
22 Jesus sagde som svar: „I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger+ som jeg skal til at drikke?“ De sagde til ham: „Det kan vi.“
23 Han sagde til dem: „I skal ganske rigtigt drikke mit bæger,+ men sædet ved min højre hånd og ved min venstre står det ikke til mig at give væk, men det tilhører dem for hvem det er beredt af min Fader.“+
24 Da de ti andre hørte om dette, harmedes de på de to brødre.+
25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem.+
26 Sådan er det ikke blandt jer;+ tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener,*+
27 og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.+
28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig betjene men for at tjene*+ og give sin sjæl* som en løsesum* i bytte for mange.“+
29 Mens de nu gik ud af Jeriko+ fulgte en stor folkemængde ham.
30 Og se! to blinde sad ved vejen, og da de hørte at Jesus kom forbi, råbte de: „Herre,* vis os barmhjertighed, Davids søn!“+
31 Men de mange mennesker talte strengt til dem om at de skulle tie stille; men de råbte bare højere idet de sagde: „Herre, vis os barmhjertighed, Davids søn!“+
32 Så standsede Jesus, kaldte på dem og sagde: „Hvad ønsker I at jeg skal gøre for jer?“
33 De sagde til ham: „Herre, lad vore øjne blive åbnet.“+
34 Da Jesus havde inderligt ondt af dem, rørte han ved deres øjne,+ og straks fik de deres syn, og de fulgte ham.+
Fodnoter
^ En romersk sølvmønt der vejede 3,85 g.
^ El.: „misundeligt“.
^ Se Till. 5C.
^ „tjener“. Gr.: diaʹkonos; lat.: miniʹster (af miʹnus, „mindre“); J22(hebr.): mesjarethʹ.
^ „løsesum“. Gr.: lyʹtron; lat.: redemptioʹnem; J17,18,22(hebr.): koʹfær. Jf. 1Ti 2:6, fdn. til „tilsvarende løsesum“.
^ El.: „sit liv“. Gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; lat.: aʹnimam suʹam; J17,18,22(hebr.): nafsjōʹ.
^ El.: „for at betjene“. Gr.: diakonēʹsai; lat.: ministraʹre; J17,18,22(hebr.): lesjarethʹ.
^ „Herre“, P45BCWVg; א: „Jesus“; mangler i DSyc.
