Matthæus 15:1-39
15 Så kom der fra Jerusalem farisæere og skriftlærde til Jesus,+ og de sagde:
2 „Hvordan kan det være at dine disciple overtræder overleveringen fra mænd i tidligere tider? For eksempel vasker de ikke hænder når de skal til at spise et måltid.“+
3 Som svar sagde han til dem: „Og hvordan kan det være at I overtræder Guds bud på grund af jeres overlevering?+
4 For eksempel har Gud sagt: ’Ær din fader og din moder’;+ og: ’Lad den der håner fader eller moder lide døden.’*+
5 Men I siger: ’Enhver som siger til sin fader eller moder: „Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er en gave der er viet til Gud,“
6 han behøver slet ikke at ære sin fader.’+ Således har I gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres overlevering.+
7 I hyklere!+ Esajas+ har træffende profeteret om jer da han sagde:
8 ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.+
9 Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“+
10 Derpå kaldte han folkemængden til sig og sagde til den: „Hør godt efter og få fat i meningen:+
11 Det er ikke det der går ind i munden som gør et menneske urent; men det er det der kommer ud af munden der gør et menneske urent.“+
12 Så kom disciplene hen og sagde til ham: „Ved du at da farisæerne hørte hvad du sagde, blev det en snublesten for dem?“+
13 Som svar sagde han: „Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, vil blive rykket op med rode.+
14 Lad dem være. De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“*+
15 Dette fik Peter til at sige til ham: „Forklar billedtalen* for os.“+
16 Da sagde han: „Er I også stadig uforstandige?+
17 Er I ikke klar over at alt det der går ind i munden går videre til maven og tømmes ud i kloakken?*
18 Men de ting der går ud af munden kommer fra hjertet, og de gør mennesket urent.+
19 For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser,+ mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, [guds]bespottelser.+
20 Dette er ting der gør et menneske urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke et menneske urent.“+
21 Jesus forlod nu stedet og tog væk til områderne ved Tyʹrus og Ziʹdon.+
22 Og se, en fønikisk*+ kvinde fra de egne kom ud og råbte højt, idet hun sagde: „Hav barmhjertighed med mig,+ Herre, Davids søn. Min datter er slemt dæmonbesat.“
23 Men han svarede hende ikke et ord. Så kom hans disciple hen og rettede en anmodning til ham idet de sagde: „Send hende bort; hun bliver jo ved med at råbe efter os.“
24 Som svar sagde han: „Jeg er ikke sendt ud til andre end de bortkomne får af Israels hus.“+
25 Men kvinden kom hen, og hun bøjede sig ærbødigt for ham idet hun sagde: „Herre, hjælp mig!“+
26 Som svar sagde han: „Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.“
27 Hun sagde: „Du har ret, Herre; men de små hunde æder dog smulerne der falder fra deres herrers bord.“+
28 Så sagde Jesus som svar til hende: „Kvinde, stor er din tro; lad det gå dig som du ønsker.“ Og fra den time var hendes datter helbredt.+
29 Jesus gik så derfra ind over land og kom til Galilæʹas Sø;+ han gik op på bjerget+ og satte sig dér.
30 Da kom store folkeskarer til ham, og de havde halte, invalide, blinde, stumme og mange andre med, og de næsten kastede dem for hans fødder, og han kurerede dem,+
31 så de mange mennesker var ganske forbløffede når de så stumme tale og halte gå og blinde se, og de herliggjorde Israels Gud.+
32 Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde:+ „Jeg har inderligt ondt+ af de mange mennesker, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke lade dem gå fastende herfra, for at de ikke skal blive helt udmattede på vejen.“
33 Men disciplene sagde til ham: „Hvorfra skal vi på dette øde sted få så mange brød at vi kan mætte en folkemængde af denne størrelse?“+
34 Så sagde Jesus til dem: „Hvor mange brød har I?“ De sagde: „Syv, og nogle småfisk.“
35 Efter at have givet de mange mennesker besked om at lejre sig på jorden
36 tog han de syv brød og fiskene, og efter at have sagt tak brækkede han dem i stykker og begyndte at give dem til disciplene, og disciplene [delte dem så ud] til skarerne.+
37 Og alle spiste og blev mætte, og af de stykker der blev tilovers samlede de syv proviantkurve fulde.+
38 De der havde spist udgjorde endda fire tusind mænd, foruden kvinder og børn.
39 Til sidst, efter at have sendt folkeskarerne bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Maʹgadan.+
Fodnoter
^ El.: „visselig dø“.
^ El.: „en grøft“.
^ El.: „lignelsen“.
^ El.: „slambrønden“, „latrinen“, „klosettet“.
^ El.: „kana’anæisk“.
