4. Mosebog 35:1-34
35 Og Jehova fortsatte med at tale til Moses på Moʹabs ørkensletter ved Jordan,+ over for Jeriko, idet han sagde:
2 „Giv Israels sønner påbud om at de, af den arvelod de får til ejendom, skal give levitterne byer+ at bo i, og de skal give levitterne den græsgang der hører til byerne rundt om dem.+
3 Og de skal have byerne at bo i, mens græsgangene skal være til deres husdyr og de [hjorde] de har samlet sig, og hele deres øvrige dyrebestand.
4 Og græsgangene om de byer I giver levitterne, skal strække sig fra bymuren og tusind* alen udefter, hele vejen rundt.
5 Og uden for byen skal I på østsiden måle to tusind alen og på sydsiden to tusind alen og på vestsiden to tusind alen og på nordsiden to tusind alen, med byen i midten. Dette skal tilhøre dem som byernes græsgange.
6 Dette er de byer I skal afgive til levitterne: seks tilflugtsbyer,+ som I skal afgive for at manddraberen* kan flygte dertil,+ og foruden dem skal I afgive toogfyrre andre byer.
7 De byer som I afgiver til levitterne bliver da i alt otteogfyrre byer, med tilhørende græsgange.+
8 De byer I afgiver, skal være af Israels sønners ejendom.+ Fra dem der er mange, skal I tage mange, og fra dem der er få, skal I tage få.+ Hver [stamme] skal i forhold til den arvelod den får i eje, afgive nogle af sine byer til levitterne.“
9 Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:
10 „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’I står nu i begreb med at gå over Jordan til Kaʹna’ans land.+
11 Og I skal vælge byer som ligger bekvemt for jer. De skal tjene som tilflugtsbyer for jer, og den manddraber der af vanvare slår en sjæl ihjel, skal flygte dertil.+
12 Og byerne skal tjene jer som tilflugt for blodhævneren,*+ for at manddraberen ikke skal dø før han har stået til doms for forsamlingen.+
13 Og de byer som I afgiver, de seks tilflugtsbyer, skal stå til jeres tjeneste.
14 I skal afgive tre byer på denne side af Jordan,+ og I skal afgive tre byer i Kaʹna’ans land.+ De skal tjene som tilflugtsbyer.
15 For Israels sønner og for den fastboende udlænding+ og for indvandreren iblandt dem skal disse seks byer tjene som en tilflugt, så enhver der af vanvare slår en sjæl ihjel, kan flygte dertil.+
16 Men hvis han har slået ham med et jernredskab og han dør, er vedkommende en morder.+ Morderen skal ubetinget lide døden.+
17 Og hvis han har slået ham med en sten man kan have i hånden* [og] hvormed man kan forårsage død, og han dør, er vedkommende en morder. Morderen skal ubetinget lide døden.
18 Og hvis* han har slået ham med et træredskab man kan have i hånden [og] hvormed man kan forårsage død, og han dør, er vedkommende en morder. Morderen skal ubetinget lide døden.
19 Det er blodhævneren+ der skal lade morderen lide døden. Når han træffer ham, skal han lade ham dø.
20 Og hvis en i had har skubbet til nogen+ eller mens han lå på lur*+ har kastet [noget] mod nogen og vedkommende dør,
21 eller en i fjendskab har slået nogen med hånden og vedkommende dør, skal den der slog, ubetinget lide døden. Han er en morder. Blodhævneren skal lade morderen lide døden når han træffer ham.+
22 Men hvis det er uforvarende, uden at nære fjendskab, han har skubbet til ham, eller han har kastet et eller andet redskab mod ham uden at ligge på lur,*+
23 eller [han har kastet] en sten som kan forårsage død, uden at have set ham, eller han forårsager at den falder ned på ham og han dør, og han ikke har næret fjendskab til ham eller søgt hans ulykke,
24 så skal forsamlingen dømme mellem den der voldte slaget og blodhævneren efter disse retsbestemmelser.+
25 Og forsamlingen+ skal udfri manddraberen af blodhævnerens hånd, og forsamlingen skal føre ham tilbage til den tilflugtsby som han var flygtet til, og han skal bo i den indtil ypperstepræsten som er salvet med den hellige olie,+ dør.
26 Men hvis manddraberen vover at gå uden for grænsen til den tilflugtsby hvortil han er flygtet,
27 og blodhævneren+ da finder ham uden for hans tilflugtsbys grænse, og blodhævneren dræber manddraberen, har han ingen blodskyld.
28 For han skal bo i sin tilflugtsby indtil ypperstepræstens død;+ først efter ypperstepræstens død kan manddraberen vende tilbage til den jord der er hans ejendom.
29 Og dette skal tjene som en retslig ordning for jer i denne og kommende generationer, overalt hvor I bor.
30 Enhver der slår en sjæl ihjel skal dræbes som morder+ på vidners udsagn;*+ men ét vidne kan ikke aflægge vidnesbyrd imod en sjæl og forårsage vedkommendes død.
31 Og I må ikke tage imod en løsesum for en morders sjæl som er skyldig til døden,+ for han skal visselig lide døden.+
32 Og I må ikke tage imod en løsesum for en som er flygtet til sin tilflugtsby, for at han kan vende tilbage og bosætte sig i landet inden ypperstepræstens* død.
33 Og I må ikke besudle landet I er i;* for det er blod der besudler landet,+ og der fås ingen soning for landet for det blod der er blevet udgydt i det, uden ved blodet af den der har udgydt det.+
34 Og du må ikke besmitte det land I bor i, i hvis midte jeg har min bolig; for jeg, Jehova, har min bolig midt iblandt Israels sønner.’“+
Fodnoter
^ „tusind“, MSamSyVg; LXX: „to tusind“.
^ El.: „morderen“.
^ El.: „genløseren“, MSam; hebr.: go’elʹ; TLXXSyIt: „blodhævneren“.
^ Ordr.: „en håndsten“.
^ „Og hvis“, SamLXXSy og nogle hebr. mss.; M: „Eller“.
^ „mens han lå på lur“. El.: „i ond hensigt“.
^ „uden at ligge på lur“. El.: „uden ond hensigt“.
^ Ordr.: „ved vidners mund“.
^ „ypperstepræstens“, SamLXXSy og ét hebr. ms.; M: „præstens“; lat.: pontiʹficis.
^ „landet I er i“, M; SamLXXSyVg og 4 hebr. mss.: „landet I bor i“.
