4. Mosebog 22:1-41
22 Så brød Israels sønner op og slog lejr på Moʹabs ørkensletter+ på den anden side af Jordan, over for Jeriko.
2 Baʹlak,+ Zipʹpors søn, så da alt hvad Israel havde gjort ved amoritterne,
3 og Moʹab blev grebet af stor gru for folket da det var talrigt; og Moʹab følte dyb rædsel for Israels sønner.+
4 Da sagde Moʹab til Midʹjans ældste:+ „Nu vil denne menighed* opæde alt hvad der omgiver os, ligesom oksen opæder det grønne på marken.“
Og Baʹlak,+ Zipʹpors søn, var Moʹabs konge på den tid.
5 Han sendte derfor sendebud til Biʹleam,+ Beʹors søn, i Peʹtor,+ der ligger ved Floden*+ i hans folks sønners land, for at tilkalde ham, idet han sagde: „Se! Et folk er gået ud af Ægypten. Se! Det har dækket jorden så langt øjet rækker,*+ og er ved at bosætte sig lige foran mig.
6 Kom derfor nu og forband+ dette folk for mig, for det er mægtigere end jeg. Måske kan jeg slå det og drive det ud af landet, for jeg véd at den du velsigner, er velsignet, og den du forbander, er forbandet.“+
7 Så begav Moʹabs og Midʹjans ældste sig på vej medførende spådomsløn,+ og de kom til Biʹleam+ og sagde til ham hvad Baʹlak havde sagt.
8 Da sagde han til dem: „Bliv her i nat, og jeg skal bringe jer bud tilbage, efter hvad Jehova siger til mig.“+ Så blev Moʹabs fyrster hos Biʹleam.
9 Derpå kom Gud til Biʹleam og sagde:+ „Hvem er disse mænd der er hos dig?“
10 Da sagde Biʹleam til den [sande] Gud: „Baʹlak,+ Zipʹpors søn, Moʹabs konge, har sendt bud til mig og sagt:*
11 ’Se, et folk er gået ud af Ægypten og dækker jorden så langt øjet rækker.+ Kom nu, udtal en forbandelse over det for mig.+ Måske kan jeg kæmpe imod det og drive det bort.’“
12 Men Gud sagde til Biʹleam: „Du må ikke gå med dem. Du må ikke forbande folket,+ for det er velsignet.“+
13 Derpå stod Biʹleam op om morgenen og sagde til Baʹlaks fyrster: „Gå til jeres land, for Jehova har nægtet at lade mig gå med jer.“
14 Så brød Moʹabs fyrster op, og de kom til Baʹlak og sagde: „Biʹleam nægtede at gå med os.“+
15 Men Baʹlak sendte igen fyrster af sted, flere og mere ansete end de forrige.
16 Og de kom til Biʹleam og sagde til ham: „Sådan har Baʹlak, Zipʹpors søn, sagt: ’Lad dig dog ikke afholde fra at komme til mig,
17 for jeg vil visselig vise dig stor ære,+ og jeg vil gøre alt hvad du siger til mig.+ Så kom nu. Udtal en forbandelse over dette folk for mig.’“
18 Men Biʹleam svarede og sagde til Baʹlaks tjenere: „Om så Baʹlak giver mig sit hus fyldt med sølv og guld, kan jeg ikke overtræde Jehova min Guds befaling for at gøre noget, småt eller stort.+
19 Men bliv dog også I her i nat, så jeg kan få at vide hvad Jehova yderligere vil sige til mig.“+
20 Så kom Gud* til Biʹleam om natten og sagde til ham: „Hvis det er for at tilkalde dig at mændene er kommet, så bryd op, gå med dem. Men kun det jeg siger dig, må du gøre.“+
21 Så stod Biʹleam op om morgenen og sadlede sin æselhoppe og tog af sted med Moʹabs fyrster.+
22 Da blussede Guds* vrede op fordi han tog af sted, og Jehovas engel stillede sig på vejen for at stå ham imod.*+ Og han kom ridende på sin æselhoppe, og to af hans karle* var med ham.
23 Da æselet så Jehovas engel stå på vejen med sit dragne sværd i hånden,+ bøjede det af fra vejen og gik ind på marken, men Biʹleam slog æselet for at få det ind på vejen igen.
24 Derpå stillede Jehovas engel sig på den smalle vej mellem vingårdene, med en stenmur til den ene og en stenmur til den anden side.
25 Da æselhoppen så Jehovas engel, trykkede den sig op ad muren, hvorved den kom til at trykke Biʹleams fod mod muren; og så slog han den igen.
26 Jehovas engel gik så atter videre og stod stille på et snævert sted, hvor der ikke var plads til at gå udenom, hverken til højre eller venstre.
27 Da æselet nu fik øje på Jehovas engel, lagde det sig ned under Biʹleam, så Biʹleams vrede blussede op,+ og han slog æselet med sin stav.
28 Til sidst åbnede Jehova æselets mund,+ og det sagde til Biʹleam: „Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?“+
29 Da sagde Biʹleam til æselet: „Det er fordi du har behandlet mig dårligt. Hvis blot jeg havde et sværd i hånden, så havde jeg dræbt dig nu!“+
30 Da sagde æselhoppen til Biʹleam: „Er jeg ikke din æselhoppe som du har redet på hele dit liv, indtil i dag? Har jeg nogen sinde haft for vane at gøre sådan mod dig?“+ Hertil sagde han: „Nej!“
31 Derpå lukkede Jehova Biʹleams øjne op,+ så han kunne se Jehovas engel stå på vejen med sit dragne sværd i hånden. Så bøjede han sig og kastede sig på sit ansigt.
32 Da sagde Jehovas engel til ham: „Hvorfor har du slået din æselhoppe tre gange nu? Se! Jeg er selv gået ud for at stå [dig] imod, fordi du er gået direkte imod min vilje.*+
33 Og æselhoppen så mig og prøvede at gå uden om mig disse tre gange.+ Sæt den ikke* var gået uden om mig! Så ville jeg nu have dræbt dig,+ men bevaret den i live.“
34 Da sagde Biʹleam til Jehovas engel: „Jeg har syndet;+ jeg vidste jo ikke det var dig der havde stillet dig på vejen for at møde mig. Men hvis det er ondt i dine øjne, så lad mig nu gå tilbage.“
35 Da sagde Jehovas engel til Biʹleam: „Gå med mændene;+ men du må ikke sige andet end det jeg siger dig.“+ Så gik Biʹleam videre med Baʹlaks fyrster.
36 Da Baʹlak hørte at Biʹleam var kommet, gik han straks ud for at møde ham i Moʹabs by, som ligger ved bredden af Arʹnon, der løber i yderkanten af området.+
37 Og Baʹlak sagde til Biʹleam: „Har jeg ikke udtrykkeligt sendt bud til dig og tilkaldt dig? Hvorfor kom du ikke til mig? Er jeg ikke virkelig i stand til at vise dig ære?“+
38 Da sagde Biʹleam til Baʹlak: „Se, jeg er kommet til dig nu. Kan jeg i det hele taget sige noget?+ Det ord Gud lægger mig i munden, vil jeg tale.“+
39 Så gik Biʹleam med Baʹlak, og de kom til Kirʹjat-Huʹzot.
40 Og Baʹlak ofrede kvæg og får,+ hvorpå han sendte noget til Biʹleam og fyrsterne som var hos ham.
41 Og næste morgen tog Baʹlak så Biʹleam og førte ham op til Baʹmot-Baʹal,*+ så han kunne se* folket i sin helhed derfra.+
Fodnoter
^ „denne menighed“, SamLXXSyVg; M: „menigheden“.
^ „Floden“, sandsynligvis Eufrat.
^ Ordr.: „har dækket jordens øje“.
^ „og sagt“, LXXSyVg.
^ „Gud“, MLXXSyVg; Sam: „Guds engel“.
^ „Guds“, MLXXSyVg; Sam og ét hebr. ms.: „Jehovas“.
^ Ordr.: „på vejen som en modstander af ham“.
^ El.: „drenge“, „unge mænd“.
^ Ordr.: „fordi vejen er direkte imod mig“, M; LXX: „fordi din vej ikke er god (fin, tiltalende) foran mig“; Vg: „fordi din vej er fordærvet og imod mig“.
^ „Hvis ikke den (var)“, LXX; Vg: „Hvis ikke æselhoppen (var)“; M: „Måske den (var)“.
^ „Bamot-Ba’al“ betyder „Ba’als høje“. De kana’anæiske ba’aler havde som regel navne der knyttede dem til særlige steder. Disse navne overførtes senere til selve stedet, som fx Ba’al-Hermon, Ba’al-Hazor, Ba’al-Zefon.
^ El.: „og han så derpå“.
