1. Mosebog 34:1-31
34 Nu plejede Diʹna, den datter som Lea havde født Jakob,+ at gå ud for at besøge+ landets døtre.+
2 Og Siʹkem, en søn af hivvitten+ Haʹmor, en høvding* i landet, fik hende at se, og han tog hende da og lå hos hende og krænkede* hende.+
3 Og hans sjæl kom til at hænge ved Jakobs datter Diʹna,* og han kom til at elske den unge kvinde og prøvede at overtale den unge kvinde.*
4 Til sidst sagde Siʹkem til sin fader Haʹmor:+ „Skaf mig denne pige til hustru.“+
5 Og Jakob hørte at han havde skændet hans datter Diʹna. Men hans sønner var med hans hjord på marken,+ og Jakob forholdt sig tavs indtil de skulle komme ind.+
6 I mellemtiden gik Haʹmor, Siʹkems fader, ud til Jakob for at tale med ham.+
7 Og Jakobs sønner kom ind fra marken så snart de hørte om det; og mændene følte sig sårede og blev optændt af stor vrede,+ fordi han havde begået en skændig og tåbelig handling mod Israel ved at ligge hos Jakobs datter,+ skønt noget sådant ikke burde finde sted.+
8 Og Haʹmor gav sig til at tale med dem, idet han sagde: „Med hensyn til min søn Siʹkem, da er hans sjæl knyttet til jeres datter.+ Jeg beder jer, giv hende til ham som hustru+
9 og indgå svogerskab med os.+ Jeres døtre kan I give til os, og vore døtre kan I tage til jer.+
10 Og I kan bo hos os, og landet vil være til rådighed for jer. Bo og driv handel* i det og slå jer ned i det.“+
11 Derpå sagde Siʹkem til hendes fader og til hendes brødre: „Lad mig finde yndest i jeres øjne, og hvad I end nævner for mig, vil jeg give.
12 Gør brudekøbesummen* og gaven der pålægges mig, meget stor,+ og jeg vil give i overensstemmelse med hvad I nævner for mig; men giv mig den unge kvinde til hustru.“
13 Da svarede Jakobs sønner Siʹkem og hans fader Haʹmor med svig og talte sådan fordi han havde skændet deres søster Diʹna.+
14 Og de sagde til dem: „Vi kan umuligt gøre noget sådant, give vores søster til en mand som har forhud,+ for det er en skændsel for os.
15 Kun på denne betingelse kan vi give jer vort samtykke: at I bliver som os, idet enhver af mandkøn hos jer omskæres.+
16 Så giver vi vore døtre til jer, og jeres døtre vil vi tage til os, og vi skal bo hos jer og blive ét folk.+
17 Men hvis I ikke hører på os med hensyn til at blive omskåret, så tager vi vores datter og går.“
18 Og deres ord syntes gode i Haʹmors øjne og i Haʹmors søn Siʹkems+ øjne,
19 og den unge mand tøvede ikke med at opfylde betingelsen,+ for han var blevet glad for Jakobs datter, og han var den der nød størst ære+ i hele sin faders hus.+
20 Så gik Haʹmor og hans søn Siʹkem til deres bys port og talte til mændene i deres by,+ idet de sagde:
21 „Disse mænd er fredeligsindede over for os.+ Lad dem derfor bo i landet og drive handel* i det, da landet jo er rummeligt* nok for dem.+ Deres døtre kan vi tage os til hustruer, og vore døtre kan vi give til dem.+
22 Men kun på denne betingelse vil mændene give os deres samtykke med hensyn til at bo hos os så vi bliver ét folk: at enhver af mandkøn hos os bliver omskåret, sådan som de er omskåret.+
23 Vil deres besiddelser og deres velstand og alle deres dyr da ikke være vores?+ Lad os blot give dem vort samtykke, så de kan bo hos os.“+
24 Så hørte de efter Haʹmor og efter hans søn Siʹkem, alle der gik ud ad hans bys port, og enhver af mandkøn blev omskåret, alle der gik ud ad hans bys port.
25 Men på tredjedagen, da de var dårlige,+ tog Jakobs to sønner Siʹmeon og Leʹvi,+ Diʹnas brødre,+ hver sit sværd, og uden at nogen anede uråd* gik de ind i byen og dræbte enhver af mandkøn.+
26 Og Haʹmor og hans søn Siʹkem dræbte de med sværdets æg.+ Så tog de Diʹna fra Siʹkems hus og gik ud.+
27 Jakobs andre sønner trængte ind over* de slagne* og plyndrede byen, fordi de havde skændet deres søster.+
28 Deres småkvæg og deres hornkvæg og deres æsler og det der var i byen og det der var på marken tog de.+
29 Og alt deres forråd og alle deres småbørn og deres hustruer bortførte de, så de røvede alt hvad der var i husene.+
30 Da sagde Jakob til Siʹmeon og til Leʹvi:+ „I har styrtet mig i ulykke ved at gøre mig til en stank for landets indbyggere,+ for kana’anæerne og for perizzitterne, mens jeg [og mine folk] kun er få i tal,*+ og de vil ganske givet samle sig imod mig og overfalde mig og jeg bliver tilintetgjort, jeg og mit hus.“
31 Hertil sagde de: „Skal nogen behandle vores søster som en skøge?“*+
Fodnoter
^ „en høvding“. Hebr.: nesī’ʹ, konstruktform; LXX: „herskeren (fyrsten)“; Vg: „fyrste“.
^ El.: „ydmygede“, LXX.
^ El.: „Og hans sind (begær) var fortsat rettet mod . . . Dina“.
^ Ordr.: „tale til den unge kvindes hjerte“.
^ El.: „rejs omkring“, dvs. som købmænd.
^ Hebr.: moʹhar. Den pris brudgommen betaler brudens fader.
^ Ordr.: „er bredt (vidtstrakt) til begge sider“.
^ „uden at nogen anede uråd“. El.: „uforstyrret“.
^ El.: „kom over (overfaldt)“.
^ El.: „de dødeligt sårede mænd“.
^ „få i tal“. Ordr.: „mænd af (ringe) tal“. Se 1Kr 16:19; Sl 105:12.
^ El.: „utugtig kvinde“, „prostitueret“. Hebr.: zōnahʹ.
