1, 2. Hvad håbede Peter sikkert på da Jesus talte i Kapernaum, men hvad skete der i stedet?

 PETER så spændt rundt på Jesu tilhørere for at se hvordan de reagerede. De befandt sig i synagogen i Kapernaum. Det var i denne by, ved den nordlige bred af Galilæas Sø, at Peter havde sit hjem og sit erhverv som fisker, og mange af hans venner, slægtninge og dem han drev forretning med, boede her. Der er ingen tvivl om at Peter håbede at hans bysbørn skulle få samme syn på Jesus som han havde, og at de skulle føle det lige så spændende som han at få undervisning om Guds rige af den største af alle lærere. Men det så ikke ud til at ske den dag.

² Mange var holdt op med at høre efter. Nogle begyndte at mumle i protest mod det Jesus sagde. Det der gjorde Peter mest foruroliget, var imidlertid den måde nogle af Jesu egne disciple reagerede på. Deres ansigter udstrålede ikke længere den samme begejstring over at lære eller forstå noget vigtigt, ingen glæde over at lære sandheden at kende. Nu virkede de rystede og endda vrede. Nogle tog til orde og kaldte Jesu tale chokerende. De nægtede at høre mere og forlod synagogen — og ville ikke længere følge Jesus. — Læs Johannes 6:60, 66.

3. Hvad hjalp Peters tro ham flere gange til?

³ Det var en vanskelig tid for Peter og de andre apostle. Peter forstod ikke fuldt ud hvad det var Jesus sagde den dag, og han har sikkert indset hvorfor Jesu ord umiddelbart kunne virke stødende hvis de blev opfattet bogstaveligt. Hvordan ville han selv reagere? Det var ikke første gang hans loyalitet mod Jesus blev prøvet, og det ville heller ikke blive den sidste. Lad os se hvordan Peters tro hjalp ham til at klare sådanne udfordringer og forblive loyal.

4, 5. Hvordan havde Jesus handlet helt anderledes end folk forventede?

⁴ Peter var ofte blevet overrasket over Jesus. Den ene gang efter  den anden handlede og talte hans Herre på en måde der var helt anderledes end folk forventede. Lige dagen før havde Jesus mirakuløst bespist en folkeskare på flere tusind. Folk reagerede ved at prøve at gøre ham til konge. Men han overraskede mange ved at trække sig tilbage fra dem, hvorefter han gav sine disciple besked på at gå om bord i en båd og sejle mod Kapernaum. Mens disciplene om natten sejlede på Galilæas Sø, overraskede Jesus dem igen ved at komme gående på det oprørte vand, og Peter fik en vigtig lektion i tro.

⁵ Om morgenen fandt de snart ud af at folkeskarerne var gået om bord i både og var fulgt efter dem. Men det var tydeligt at folk var drevet af et ønske om at Jesus mirakuløst ville sørge for mere mad, og ikke af et ønske om at få stillet deres sult efter åndelige sandheder. Jesus irettesatte dem for deres materialistiske indstilling. (Joh. 6:25-27) Drøftelsen fortsatte ved synagogen i Kapernaum, hvor Jesus igen gjorde noget uventet for at lære folk en sandhed som var vigtig, men vanskelig at fatte.

6. Hvilket billede brugte Jesus, og hvordan reagerede hans tilhørere på det?

⁶ Jesus ønskede ikke at disse mennesker skulle opfatte ham som en der blot sørgede for bogstavelig mad, men som en gave fra Gud, den hvis liv og død som menneske ville gøre det muligt for andre at opnå evigt liv. Han brugte derfor et billede hvor han sammenlignede sig selv med manna, det brød der kom ned fra himlen på Moses’ tid. Da nogle gjorde indsigelser, anvendte han et meget stærkt billede idet han sagde at det var nødvendigt at spise hans kød og drikke hans blod for at opnå liv. Nu begyndte protesterne at lyde endnu kraftigere. Nogle sagde: „Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?“ Mange af Jesu disciple holdt op med at følge ham. a — Joh. 6:48-60, 66.

7, 8. (a) Hvad fattede Peter endnu ikke angående Jesus? (b) Hvad svarede Peter på Jesu spørgsmål til apostlene?

⁷ Hvad ville Peter gøre? Han må også være blevet forvirret over at høre Jesu ord, for han fattede endnu ikke at Jesus måtte dø for at gennemføre Guds vilje. Men følte Peter sig fristet til at liste af ligesom de uberegnelige disciple der forlod Jesus denne dag? Nej, der var noget vigtigt som adskilte Peter fra disse mænd. Hvad var det?

 ⁸ Jesus vendte sig mod sine apostle og sagde: „Vil I også gå?“ (Joh. 6:67) Han talte til dem alle 12, men det var Peter der svarede. Sådan var det tit. Måske har Peter været den ældste af dem. I hvert fald var han den mest impulsive i gruppen; tilsyneladende tøvede han kun sjældent med at sige lige hvad han tænkte. Det der lå ham på sinde i denne situation, kom til udtryk i følgende smukke og uforglemmelige udtalelse: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ — Joh. 6:68.

9. Hvordan viste Peter loyalitet mod Jesus?

⁹ Bliver du ikke rørt over hvad Peter sagde? Hans tro på Jesus havde hjulpet ham til at opdyrke en værdifuld egenskab, nemlig loyalitet. Han forstod fuldt ud at Jesus var den eneste frelser Jehova havde tilvejebragt, og at Jesus frelste gennem sin lære om Guds rige. Peter vidste at selvom der måske var nogle ting der undrede ham, var der ingen andre steder at gå hen hvis han ønskede at blive godkendt af Gud og velsignet med evigt liv.

10. Hvordan kan vi efterligne Peters loyalitet?

¹⁰ Er det også sådan du har det? Sørgeligt nok er der mange i verden i dag der hævder at elske Jesus, men som ikke er loyale mod ham. For at være helt loyale mod Kristus må vi have samme syn på hans lære som Peter havde. Vi må blive godt kendt med den, forstå hvad den betyder, og leve efter den — også når den overrasker os fordi den ikke harmonerer med det vi forventer eller personligt foretrækker. Det er kun ved at være loyale at vi kan gøre os håb om at opnå det evige liv som Jesus stillede os i udsigt. — Læs Salme 97:10.

11. Hvilken vandring tog Jesus sine disciple med på? (Se også fodnoten).

¹¹ Ikke længe efter denne travle periode tog Jesus sine apostle og nogle disciple med på en lang vandring nordpå. Ved det forjættede lands nordligste grænse lå Hermons Bjerg, hvis sneklædte tinde indimellem var synlig helt nede ved Galilæasøens klare, blå vand. Idet gruppen vandrede gennem et stadig stigende terræn op imod landsbyerne i nærheden af Cæsarea Filippi, synede bjerget foran dem højere og højere. b I disse smukke omgivelser, med udsigt over en stor del af det forjættede land mod syd, stillede Jesus sine disciple et vigtigt spørgsmål.

12, 13. (a) Hvorfor spurgte Jesus om hvem folkeskarerne og de selv mente han var? (b) Hvordan gav Peter udtryk for ægte tro i sit svar til Jesus?

 ¹² „Hvem siger folkeskarerne at jeg er?“ spurgte Jesus. Man kan forestille sig hvordan Peter har set ind i Jesu opmærksomme øjne og igen har fornemmet hans venlighed og store klogskab. Jesus var interesseret i at vide hvilke konklusioner hans tilhørere nåede frem til ud fra det de så og hørte. Jesu disciple besvarede spørgsmålet ved at gentage nogle af de forkerte opfattelser folk generelt havde af hvem Jesus var. Men Jesus ville gerne vide mere. Havde hans nærmeste disciple de samme forkerte opfattelser? „Men I, hvem siger I jeg er?“ spurgte han. — Luk. 9:18-20.

¹³ Igen var Peter hurtig til at svare. Frimodigt satte han ord på det som mange af de tilstedeværende tænkte inderst inde. „Du er Messias, den levende Guds søn,“ sagde han. Vi kan forestille os at Jesus har smilet godkendende til Peter og rost ham for hans svar. Jesus mindede Peter om at det var Jehova Gud — og ikke et menneske — der havde gjort denne sandhed så let at forstå for dem der havde ægte tro. Peter var blevet i stand til at forstå en af de største sandheder Jehova indtil da havde åbenbaret — at Jesus var den længe lovede Messias, eller Kristus! — Læs Mattæus 16:16, 17.

14. Hvilke særlige privilegier fik Peter af Jesus?

¹⁴ Denne Messias var den der i gamle profetier var blevet omtalt som en sten bygmestrene ville forkaste. (Sl. 118:22; Luk. 20:17) Med sådanne profetier i tanke åbenbarede Jesus at Jehova ville grundlægge en menighed på selve den sten, eller klippe, som Peter lige havde identificeret. Derefter gav han Peter nogle særlige privilegier i menigheden. Han gav ikke Peter en særstilling i forhold til de andre apostle, som nogle mener, men han betroede ham nogle ansvarsopgaver. Jesus overdrog Peter ’rigets nøgler’. (Matt. 16:19) Det ville blive Peters privilegium at åbne vejen for at tre forskellige grupper af mennesker kunne få håb om at komme ind i Guds rige — først jøderne, så samaritanerne og til sidst hedningerne, eller ikkejøderne.

15. Hvorfor irettesatte Peter Jesus, og med hvilke ord?

¹⁵ Jesus erklærede imidlertid senere at de der får meget betroet, også har meget at stå til regnskab for, og sandheden i disse ord sås tydeligt i Peters tilfælde. (Luk. 12:48) Jesus gik videre med  at åbenbare nogle vigtige sandheder om Messias, derunder at han med sikkerhed ville gennemgå lidelser og dø i Jerusalem. Det blev Peter oprevet over at høre. Han tog Jesus til side og irettesatte ham med ordene: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ — Matt. 16:21, 22.

16. Hvordan blev Peter korrigeret af Jesus, og hvordan kan vi alle tage ved lære af Jesu ord?

¹⁶ Peters ord var helt sikkert velmente, så Jesu svar må være kommet bag på ham. Jesus vendte ryggen til ham og så på de andre disciple — der sandsynligvis havde tænkt noget lignende — og sagde: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ (Matt. 16:23; Mark. 8:32, 33) Vi kan alle tage ved lære af det Jesus sagde. Det er så let at begynde at tænke menneskers tanker frem for Guds. Hvis vi gør det, selv i den hensigt at hjælpe andre, kan vi komme til at gå Satans ærinde i stedet for Guds. Men hvordan reagerede Peter?

17. Hvad mente Jesus med ordene til Peter om at „forsvinde om bag“ ham?

¹⁷ Peter forstod sikkert at Jesus ikke mente at han rent faktisk var Satan Djævelen. Jesus havde jo ikke talt til Peter som han havde talt til Satan. Til Satan havde Jesus fyndigt sagt „forsvind“, men til Peter sagde han blot „forsvind om bag mig“. (Matt. 4:10) Jesus forkastede ikke denne apostel som han så så meget godt i, men justerede blot hans forkerte tankegang. Det er ikke svært at forstå at Peter måtte holde op med at være som en snublesten foran Jesus og i stedet atter stille sig bag ham som en loyal discipel.

18. Hvordan viste Peter at han var loyal, og hvordan kan vi efterligne ham?

¹⁸ Begyndte Peter at argumentere, eller blev han vred eller fornærmet? Nej, han tog ydmygt imod retledning. Derved viste han endnu en gang at han var loyal. Alle kristne vil af og til have behov for at blive vejledt. Kun ved ydmygt at tage imod retledning og lære af den kan vi få et stadig nærmere forhold til Jesus Kristus og hans Far, Jehova Gud. — Læs Ordsprogene 4:13.

19. Hvilken overraskende udtalelse kom Jesus med, og hvad kan Peter have spekuleret på?

¹⁹ Jesus kom snart med en anden overraskende udtalelse: „Jeg  skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser Menneskesønnen komme i sit rige.“ (Matt. 16:28) Disse ord vakte utvivlsomt Peters nysgerrighed. Hvad kunne Jesus dog mene? Måske spekulerede Peter på om den skarpe irettesættelse han lige havde fået, betød at han ikke selv ville få den slags særlige privilegier.

20, 21. (a) Beskriv det syn Peter var vidne til. (b) Hvordan hjalp samtalen mellem skikkelserne i synet Peter til at få korrigeret sin tankegang?

²⁰ Omkring en uge senere tog Jesus imidlertid Jakob, Johannes og Peter med op på „et højt bjerg“ — måske det nærliggende Hermons Bjerg. Det var sandsynligvis ved nattetid, for de tre mænd kæmpede for at holde sig vågne. Mens Jesus bad, skete der dog noget der gjorde dem lysvågne. — Matt. 17:1; Luk. 9:28, 29, 32.

²¹ Jesus begyndte at blive forvandlet for øjnene af dem. Hans ansigt skinnede og glødede indtil det strålede som solen. Også  hans klæder blev skinnende hvide. Så viste to skikkelser sig sammen med Jesus; den ene så ud som Moses, den anden som Elias. De talte med Jesus om „hans bortgang, som han skulle fuldføre i Jerusalem“ — hvilket klart hentydede til hans død og opstandelse. Det var indlysende at det var forkert af Peter at benægte at Jesus ville komme til at opleve noget så pinefuldt. — Luk. 9:30, 31.

22, 23. (a) Hvordan kom Peters entusiasme og varme personlighed til udtryk? (b) Hvilket andet privilegium fik Peter, Jakob og Johannes den nat?

²² Peter følte sig tilskyndet til på en eller anden måde at tage del i dette fantastiske syn — og måske forlænge det. Det så ud som om Moses og Elias var ved at forlade Jesus. Peter sagde derfor: „Lærer, det er godt at vi er her, så lad os rejse tre telte, ét til dig og ét til Moses og ét til Elias.“ Men disse to for længst afdøde tjenere for Jehova der sås i synet, havde selvfølgelig ikke behov for telte. Peter var sig nok ikke bevidst hvad det egentlig var han sagde. Alligevel kan man ikke undgå at synes om ham på grund af hans entusiasme og varme personlighed. — Luk. 9:33.

²³ Peter, Jakob og Johannes fik endnu et privilegium denne nat. Der dannedes en sky som indhyllede dem oppe på bjerget. Fra skyen lød en stemme — Jehova Guds stemme! Den sagde: „Dette er min søn, den udvalgte. Hør på ham.“ Så var synet forbi, og de var atter alene med Jesus på bjerget. — Luk. 9:34-36.

24. (a) Hvordan fik Peter gavn af synet af forvandlingen? (b) Hvordan kan vi i dag have gavn af dette syn?

²⁴ Hvor var synet af Jesu forvandling den nat en storslået gave til Peter — og også til os! Flere årtier senere skrev Peter om det privilegium det var at få et profetisk syn af Jesus som en herliggjort himmelsk konge og at blive et af ’øjenvidnerne til hans storhed’. Dette syn bekræftede mange profetier i Guds ord og styrkede Peters tro forud for de prøvelser han ville komme ud for. (Læs 2 Peter 1:16-19). Sådan kan synet også virke på os hvis vi, ligesom Peter, forbliver loyale over for den Herre som Jehova har sat over os, lærer af ham, tager imod hans vejledning og retledning og ydmygt følger ham dag efter dag.