1-3. (a) Hvorfor er Ezekiel lamslået, og hvad har han lige fået at vide om ødelæggelsen af Jerusalem? (b) Hvilke spørgsmål vil vi få svar på?

EZEKIEL er lamslået! Han har lige set et syn af de afskyelige ting som frafaldne jøder foretager sig i templet i Jerusalem. * De har gjort oprør mod Jehova og har forurenet selve centret for den rene tilbedelse i Israel. Men det er ikke kun templet der er blevet urent. Hele Judas land er blevet så fyldt med vold at landet er ved at gå i opløsning. Jehova, der er dybt krænket over det hans udvalgte folk gør, siger nu til Ezekiel: ‘Jeg vil gribe ind og vise min vrede.’ – Ezek. 8:17, 18.

² Det piner Ezekiel dybt at få at vide at Jerusalem og templet, der engang var helligt, nu vil blive ramt af Jehovas vrede og vil blive ødelagt! Han har sikkert tænkt: ‘Men hvad nu hvis der er nogle trofaste i byen? Vil de så blive skånet? Og hvordan vil det i så fald ske?’ Ezekiel behøver ikke at vente længe på svar. Straks efter at han har hørt den svidende dom over Jerusalem, hører han en høj stemme som befaler at de der skal eksekvere Guds dom, skal komme. (Ezek. 9:1) Synet fortsætter,  og til sin store lettelse får profeten at vide at ødelæggelsen ikke vil foregå i flæng, men kun vil ramme dem den skal. De der har gjort sig fortjent til det, vil overleve!

³ Nu hvor vi nærmer os afslutningen på denne onde verdensordning, spekulerer vi måske også på hvem der vil overleve. Lad os derfor se på følgende spørgsmål: (1) Hvad var det næste Ezekiel så i sit syn? (2) Hvordan blev det profetiske syn opfyldt på hans tid? (3) Hvad betyder synet i dag?

4. Hvad var det næste Ezekiel så og hørte i synet?

⁴ Hvad var det næste Ezekiel så og hørte i synet? (Læs Ezekiel 9:1-11). Syv mænd kom “fra den øvre port der vender mod nord”. Måske var det i nærheden af det sted hvor der stod en afgudsfigur der vakte Guds vrede, eller hvor kvinderne sad og græd over guden Tammuz. (Ezek. 8:3, 14) De syv mænd gik ind i templets indre forgård og stillede sig ved siden af kobberaltret. Men de kom ikke for at bringe et offer. Den tid hvor man kunne bringe godkendte ofre i dette tempel, var forbi. Seks af mændene stod hver med “sit slagvåben i hånden”. Den syvende mand var helt anderledes. Han var klædt i linned, og han havde ikke et våben i hånden, men “en sekretærs skrivesæt”.

5, 6. Hvad kan vi konkludere angående dem der fik et mærke? (Se indledningsbilledet).

⁵ Hvad skulle manden med skrivesættet gøre? Han fik en vigtig opgave fra Jehova selv: “Gå gennem byen, gennem Jerusalem, og sæt et mærke i panden på de mænd der sørger og græder over alle de frastødende ting der foregår i byen.” Da Ezekiel hørte det, har han måske tænkt tilbage på de trofaste israelitiske forældre der satte et mærke af blod på overliggeren og dørstolperne i deres hus som et tegn på at deres førstefødte ikke skulle slås ihjel. (2. Mos. 12:7, 22, 23) Ville det mærke som manden med skrivesættet satte i panden på folk, tjene et lignende formål og være et tegn på at den der havde det, skulle skånes når Jerusalem blev ødelagt?

⁶ Svaret bliver tydeligt når vi ser nærmere på hvad der skulle til for at få mærket. Det blev sat i panden på dem der ‘sørgede og græd over alle de frastødende ting der foregik i byen’. Hvad fortæller det os om dem der fik mærket? Det var mennesker der følte sig dybt berørt af de ting der skete. Det smertede dem ikke kun at se den afgudsdyrkelse der foregik i templet, men de sørgede også over den vold, umoralske opførsel og korruption der var så udbredt i Jerusalem. (Ezek. 22:9-12) Og de lagde nok heller ikke skjul på deres holdning. De der havde den rigtige hjerteindstilling, viste sikkert både i  ord og handling hvor meget de afskyede det der foregik i landet, og at de elskede den rene tilbedelse. Jehova ville vise medfølelse og skåne disse mennesker.

7, 8. Hvordan skulle mændene med slagvåben udføre deres mission, og hvad endte det hele med?

⁷ Hvordan skulle de seks mænd med slagvåben så udføre deres mission? Ezekiel hørte hvad Jehova befalede dem: Følg efter manden med skrivesættet, og dræb alle undtagen dem der har fået et mærke i panden. “I skal begynde ved min helligdom,” sagde Jehova. (Ezek. 9:6) De skulle begynde deres henrettelsesarbejde i hjertet af Jerusalem, i templet, der ikke længere var helligt for Jehova. De første der skulle dræbes, var “de ældste der var foran templet” – 70 af Israels ældste der ofrede røgelse til falske guder inde på selve tempelområdet. – Ezek. 8:11, 12; 9:6.

 ⁸ Hvad endte det hele med? Ezekiel så og hørte at manden med skrivesættet aflagde rapport til Jehova og sagde: “Jeg har gjort nøjagtigt hvad du sagde jeg skulle.” (Ezek. 9:11) Vi kan ikke lade være med at spekulere på hvordan det gik for Jerusalems indbyggere. Var der mon nogen trofaste der overlevede ødelæggelsen?

9, 10. Hvem var blandt dem der overlevede Jerusalems ødelæggelse, og hvad kan vi konkludere om dem?

⁹ Læs 2. Krønikebog 36:17-20. Ezekiels profeti blev opfyldt i 607 f.v.t. da den babyloniske hær ødelagde Jerusalem og byens tempel. Babylonierne var som “et guldbæger i Jehovas hånd”, og han brugte dem som et redskab til at øse sin straf ud over det illoyale Jerusalem. (Jer. 51:7) Ramte ødelæggelsen i flæng? Nej. Ezekiels profetiske syn havde forudsagt at der var nogle som ikke ville blive udryddet af babylonierne. – 1. Mos. 18:22-33; 2. Pet. 2:9.

¹⁰ Der var flere trofaste tjenere for Jehova der ikke blev udryddet, deriblandt rekabitterne, etiopieren Ebed-Melek, profeten Jeremias og hans sekretær, Baruk. (Jer. 35:1-19; 39:15-18; 45:1-5) Ud fra Ezekiels syn kan vi konkludere at de må have ‘sørget og grædt over alle de frastødende ting’ der foregik i Jerusalem. (Ezek. 9:4) Allerede inden ødelæggelsen kom, må de resolut have afvist alt ondt og vist at de elskede den rene tilbedelse. Derfor ville Jehova skåne dem.

11. Hvem skildrede de seks mænd med slagvåben og manden med sekretærens skrivesæt?

¹¹ Fik disse mennesker et bogstaveligt mærke i panden der viste at de skulle overleve? Der er ikke noget der tyder på at Ezekiel eller nogen anden profet gik gennem Jerusalem og satte et mærke på de trofaste. Det Ezekiels profetiske syn beskriver, er derfor hvad der skete i himlen – noget der var usynligt for mennesker. Manden med sekretærens skrivesæt og de seks mænd med slagvåben skildrede Jehovas trofaste åndeskabninger, der altid er parate til at udføre hans vilje. (Sl. 103:20, 21) Jehova lod uden tvivl sine engle overvåge eksekveringen af dommen over det utro Jerusalem. Ved symbolsk set at sætte et mærke i panden på dem der skulle skånes, sikrede englene sig at dommen kun ramte dem den skulle, og ikke blev en vilkårlig nedslagtning.

12, 13. (a) Hvorfor lod Jehova sin vrede ramme Jerusalem, og hvorfor kan vi regne med at Jehova vil reagere på samme måde i vores tid? (b) Er kristenheden et modbillede til det troløse Jerusalem? Forklar. (Se boksen “Er kristenheden et modbillede til Jerusalem?”)

¹² I dag står vi over for den største eksekvering af en dom fra Gud nogensinde – en tid med “store trængsler, trængsler der ikke har været magen til siden verdens begyndelse, og som aldrig vil komme igen”. (Matt. 24:21) Mens vi venter på  det endelige klimaks, er der nogle spørgsmål som melder sig: Vil den kommende ødelæggelse kun ramme dem den skal, og ikke foregå i flæng? Vil Jehovas sande tilbedere på en eller anden måde blive mærket så de kan overleve? Med andre ord: Får Ezekiels profetiske syn af manden med skrivesættet en opfyldelse i dag? Svaret på alle tre spørgsmål er ja. Hvorfor kan vi konkludere det? Det vil vi se når vi nu vender tilbage til Ezekiels syn.

¹³ Hvad var grunden til at Jehova lod sin vrede ramme fortidens Jerusalem? Se igen hvad der står i Ezekiel 9:8, 9. (Læs). Da Ezekiel frygtede at den kommende ødelæggelse ville betyde døden for ‘alle der var tilbage i Israel’, nævnte Jehova fire grunde til sin dom. Den første: Nationens ‘synd var meget, meget stor’. * Den anden: Judas land var “fuldt af blodsudgydelse”. Den tredje: Jerusalem, hovedstaden i Judas rige, var “fuld af fordærv”. Og den fjerde: Folket forsvarede sin onde opførsel ved at sige: “Jehova ser ingenting.” Kunne disse ord ikke lige så godt være rettet mod den moralsk perverterede, voldelige, korrupte og illoyale verden i dag? Jehova er en Gud der “aldrig forandrer sig”, så det der vakte hans retfærdige vrede på Ezekiels tid, vil selvfølgelig også vække hans vrede i dag. (Jak. 1:17; Mal. 3:6) Vi kan derfor regne med at de seks mænd med slagvåben og manden med skrivesættet også vil have et arbejde at udføre i vores tid!

14, 15. Hvilke eksempler viser at Jehova advarer folk inden en ødelæggelse?

¹⁴ Men hvordan bliver Ezekiels profetiske syn så opfyldt i vores tid? Hvis vi tager et tilbageblik på hvordan det blev opfyldt i fortiden, vil vi finde ud af hvad vi kan forvente nu og i fremtiden. Lad os betragte nogle af de forhold vi har set eller vil se som en opfyldelse af Ezekiels profeti.

¹⁵ Jehova advarer folk inden en ødelæggelse. Som vi så i kapitel 11 i denne publikation, udnævnte Jehova Ezekiel til “vagtpost for Israels hus”. (Ezek. 3:17-19) Fra 613 f.v.t. advarede Ezekiel tydeligt Israel om den ødelæggelse der nærmede sig. Andre profeter, for eksempel Esajas og Jeremias, advarede også om den katastrofe der ville ramme Jerusalem. (Esa. 39:6, 7; Jer. 25:8, 9, 11) I vores tid har Jehova ladet en lille gruppe salvede, under ledelse af Kristus, sørge for mad til de sande tilbedere, tjenestefolkene. Men de har også advaret andre om den store trængsel der hastigt nærmer sig. – Matt. 24:45.

16. Er det Jehovas folk der sætter et mærke på dem der skal overleve? Forklar.

¹⁶ Det er ikke Jehovas folk der sætter et mærke på dem der skal overleve. Husk at Ezekiel ikke fik besked på selv at gå gennem  Jerusalem og sætte et mærke på dem der skulle overleve. Jehovas folk i dag har heller ikke fået til opgave at sætte et mærke på nogen. Nej, som tjenestefolk i Kristus’ åndelige husstand er vores opgave at forkynde. Vi viser at vi tager denne opgave alvorligt, ved flittigt at fortælle andre om den gode nyhed om Guds rige og indtrængende advare om at denne onde verden meget hurtigt nærmer sig sin afslutning. (Matt. 24:14; 28:18-20) Når vi gør det, hjælper vi dem der har den rigtige indstilling, til at slutte sig til den rene tilbedelse. – 1. Tim. 4:16.

17. Hvad må man gøre nu for at man i fremtiden kan få mærket så man kan overleve?

¹⁷ For at overleve den kommende ødelæggelse må man bevise sin tro nu. Som vi så tidligere, viste de der overlevede Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., allerede inden katastrofen indtraf, at de resolut afviste det onde, og at de elskede den rene tilbedelse. Sådan er det også i dag. Inden ødelæggelsen kommer, må man ‘sørge og græde over’ – altså føle sig frastødt af – det onde og forkerte der foregår i verden. Og i stedet for at lægge skjul på sin holdning må man i ord og handling vise at man elsker den rene tilbedelse. Hvad indebærer det? Man må reagere positivt på den forkyndelse der bliver udført i dag, arbejde på at iføre sig en personlighed der ligner Kristus’, blive  døbt som symbol på at man har indviet sig til Jehova, og loyalt støtte Kristus’ brødre. (Ezek. 9:4; Matt. 25:34-40; Ef. 4:22-24; 1. Pet. 3:21) Kun de der tager disse skridt nu – og som er sande tilbedere af Jehova når den store trængsel kommer – vil få mærket så de kan overleve.

18. (a) Hvordan og hvornår vil Jesus Kristus sætte et mærke på dem der fortjener det? (b) Får trofaste salvede et mærke? Forklar.

¹⁸ Mærkningen af dem der skal overleve, sker fra himlen. På Ezekiels tid var det englenes opgave at sætte et mærke på dem der skulle overleve. I den nutidige opfyldelse skildrer manden der har en sekretærs skrivesæt, Jesus Kristus når han “kommer i sin herlighed” som Dommer over alle nationerne. (Matt. 25:31-33) Jesus vil ‘komme’ på den måde under den store trængsel, efter at den falske religion er blevet ødelagt. * På dette kritiske tidspunkt, lige inden Harmagedon, vil Jesus afgøre om folk er får eller geder. De der tilhører ‘den store skare’, vil blive mærket som får, hvilket viser at de vil få “evigt liv”. (Åb. 7:9-14; Matt. 25:34-40, 46) Hvad med de trofaste salvede? De bliver ikke mærket som tegn på at de skal overleve Harmagedon. De vil i stedet få deres endelige besegling før de dør, eller inden den store trængsel bryder ud. Og på et tidspunkt inden Harmagedon begynder, vil de så blive taget op til himlen. – Åb. 7:1-3.

19. Hvem vil sammen med Jesus eksekvere dom over denne onde verden? (Se boksen “Sorg og gråd, mærkning og ødelæggelse – hvornår og hvordan?”)

 ¹⁹ Den himmelske Konge, Jesus Kristus, og hans himmelske hær vil eksekvere dommen over denne verdensordning. I Ezekiels syn begyndte de seks mænd med slagvåben ikke ødelæggelsen før manden der var klædt i linned, var færdig med sit mærkningsarbejde. (Ezek. 9:4-7) Den kommende ødelæggelse vil også først begynde når Jesus har dømt folk fra alle nationerne og mærket fårene så de kan overleve. I krigen ved Harmagedon vil Jesus så lede de himmelske eksekutionsstyrker, der vil omfatte de hellige engle og alle hans 144.000 medregenter, i angrebet på denne onde verden. Den vil blive fuldstændigt ødelagt, men de sande tilbedere vil overleve og komme til at leve i en retfærdig ny verden. – Åb. 16:14-16; 19:11-21.

20. Hvilke trøstende tanker er vi blevet mindet om af Ezekiels syn af manden med en sekretærs skrivesæt?

²⁰ Hvor er vi taknemmelige for de trøstende ting vi kan lære af Ezekiels syn af manden der havde en sekretærs skrivesæt! Vi kan have fuldstændig tillid til at Jehova ikke vil fjerne de retfærdige sammen med de onde. (Sl. 97:10) Og vi ved hvad vi skal gøre nu for i fremtiden at få mærket så vi kan overleve. Som tilbedere af Jehova er vi besluttet på at være så meget som muligt med i arbejdet med at forkynde den gode nyhed og med at advare dem der sørger og græder over ondskaben i Satans verden. Vi kan altså have det privilegium at hjælpe dem der har “den rette indstilling”, til at slutte sig til os i den rene tilbedelse så de kan overleve og komme ind i Guds retfærdige nye verden. – Ap.G. 13:48.