HISTORIE 41
David og Saul
Efter at David havde slået Goliat ihjel, gjorde kong Saul ham til fører for sin hær. David vandt mange kampe, og han blev meget populær. Når han vendte hjem fra krig, kom kvinderne dansende ud og sang: ‘Saul har slået tusinder ihjel, og David har slået titusinder ihjel!’ Saul blev meget misundelig på David og ville dræbe ham.
David var rigtig dygtig til at spille på harpe, og en dag da han spillede for kong Saul, kastede kongen sit spyd efter ham. David nåede lige at springe væk, og spyddet ramte væggen. Saul forsøgte mange gange at slå David ihjel, så til sidst flygtede David og gemte sig i ørkenen.
Saul tog ud for at lede efter David med en hær på 3.000 mand. Han kom
tilfældigvis til at gå ind i lige netop den hule hvor David og hans mænd gemte sig. Davids mænd hviskede: ‘Nu har du chancen for at dræbe Saul.’ David sneg sig hen til Saul og skar et lille stykke af hans klædning uden at han opdagede det. Bagefter havde David dårlig samvittighed fordi han ikke havde vist respekt for Jehovas salvede konge. Han forbød sine mænd at angribe Saul. Og da Saul var gået ud af hulen, råbte David til ham og fortalte at han havde haft mulighed for at dræbe ham. Ville Saul nu behandle David bedre?Nej. Saul blev ved med at forfølge David. En nat sneg David og hans nevø Abishaj sig ind i Sauls lejr. Alle sov, selv Sauls livvagt, Abner. Abishaj sagde: ‘Nu har vi chancen! Lad mig slå ham ihjel.’ Men David svarede: ‘Jehova skal nok tage sig af Saul. Vi tager bare hans spyd og vanddunk og går.’
David gik op på et bjerg i nærheden hvor han kunne se hele Sauls lejr. Han råbte: ‘Abner, hvorfor beskyttede du ikke din konge? Hvor er Sauls vanddunk og spyd?’ Saul genkendte Davids stemme og sagde: ‘Du kunne have dræbt mig, men du gjorde det ikke. Jeg ved at du bliver Israels næste konge.’ Saul tog så tilbage til sit palads. Var der nogen i Sauls familie der godt kunne lide David? Lad os finde ud af det.
“Hvis det er muligt, og hvis det står til jer, skal I holde fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer, elskede venner, men overlad det til Gud at vise sin vrede.” – Romerne 12:18, 19