Ypperstepræsten Eli havde to sønner der var præster ved telthelligdommen. De hed Hofni og Pinehas. De fulgte ikke Jehovas love, og de behandlede folket meget dårligt. Når israelitterne kom med ofre til Jehova, tog Hofni og Pinehas det bedste kød til sig selv. Eli hørte om sine sønners dårlige opførsel, men han gjorde ikke noget ved det. Ville Jehova tillade at det fortsatte?

Selvom Samuel var meget yngre end Hofni og Pinehas, efterlignede han dem ikke. Jehova var glad for Samuel. En nat mens Samuel sov, hørte han en stemme der kaldte på ham. Han stod op, løb hen til Eli og sagde: ‘Her er jeg!’ Men Eli sagde: ‘Jeg har ikke kaldt på dig. Læg dig til at sove igen.’ Samuel gik tilbage i seng, men så skete det en gang til. Da Samuel for tredje gang hørte stemmen, forstod Eli at det var Jehova der kaldte på Samuel. Han sagde til Samuel at hvis han hørte stemmen igen, skulle han sige: ‘Tal, Jehova. Din tjener lytter.’

Samuel gik tilbage i seng. Så hørte han stemmen kalde: ‘Samuel, Samuel!’ Han svarede: ‘Tal, for din tjener lytter.’ Jehova sagde til ham: ‘Sig til Eli at jeg vil straffe ham og  hans familie. Han ved at hans sønner gør onde ting i min telthelligdom, men han gør ikke noget ved det.’ Den næste morgen åbnede Samuel dørene til helligdommen som han plejede. Han var bange for at fortælle Eli hvad Jehova havde sagt. Men Eli kaldte på ham og spurgte: ‘Hvad sagde Jehova til dig, min dreng? Fortæl mig det hele.’ Så fortalte Samuel alt hvad Jehova havde sagt.

Mens Samuel voksede op, fortsatte Jehova med at hjælpe ham. Alle israelitterne i hele landet vidste at Jehova havde valgt Samuel til at være profet og dommer.