Bundet som en forbryder bliver Jesus ført til Annas, der var ypperstepræst dengang Jesus som en stor dreng forbavsede lærerne i templet. (Lukas 2:42, 47) Senere kom flere af Annas’ sønner til at være ypperstepræst, og i øjeblikket er det hans svigersøn Kajfas der er det.

Mens Jesus befinder sig i Annas’ hus, har Kajfas tid til at samle Sanhedrinet. Denne domstol består af 71 medlemmer, deriblandt ypperstepræsten og andre der før har haft det embede.

Annas udspørger Jesus “om hans disciple og om hans lære”. Jesus’ enkle svar lyder: “Jeg har talt til verden i fuld offentlighed. Jeg har altid undervist i en synagoge eller i templet, hvor alle jøderne kommer sammen, og jeg har ikke sagt noget i det skjulte. Hvorfor udspørger du mig? Spørg dem som har hørt hvad jeg har fortalt dem.” – Johannes 18:19-21.

En betjent giver Jesus en lussing og siger irettesættende: “Er det en måde at svare en af de øverste præster på?” Men Jesus ved at han ikke har gjort noget forkert. “Hvis jeg har sagt noget forkert, så bevis det,” svarer han, “men hvis det jeg har sagt, er rigtigt, hvorfor slår du mig så?” (Johannes 18:22, 23) Annas sender så Jesus videre til sin svigersøn Kajfas.

Nu er hele Sanhedrinet blevet samlet – den nuværende ypperstepræst, folkets ældste og de  skriftlærde. De befinder sig i Kajfas’ hus. Det er ulovligt at holde sådan en retssag påskenat, men det afholder dem ikke fra at fortsætte med deres onde plan.

Det er ikke ligefrem en objektiv forsamling. Efter at Jesus havde oprejst Lazarus, besluttede Sanhedrinet at Jesus skulle dø. (Johannes 11:47-53) Og for bare få dage siden forsøgte de religiøse ledere at finde en snedig måde at arrestere Jesus på og få ham dræbt. (Matthæus 26:3, 4) Ja, allerede før retssagen mod Jesus går i gang, er han faktisk dødsdømt!

Ud over at være samlet ulovligt prøver de øverste præster og andre i Sanhedrinet at finde nogle der vil vidne falsk, for at samle beviser mod Jesus. De finder en del, men deres vidneudsagn passer ikke sammen. Endelig træder to personer frem og påstår: “Vi har hørt ham sige: ‘Jeg vil rive dette tempel ned der er bygget med hænder, og på tre dage vil jeg opføre et andet der ikke er bygget med hænder.’” (Markus 14:58) Men selv disse mænd er ikke fuldstændigt enige.

Kajfas spørger Jesus: “Har du ikke noget at sige til dit forsvar? Hvad er det de anklager dig for?” (Markus 14:60) Jesus forbliver tavs da han konfronteres med disse vidners falske anklager, der ikke stemmer overens. Så ypperstepræsten Kajfas skifter taktik.

Kajfas ved at spørgsmålet om hvem der er Guds Søn, er et meget ømtåleligt emne for jøderne. Da Jesus tidligere havde kaldt Gud for sin Far, ønskede jøderne at dræbe ham fordi de hævdede at han “sidestillede sig selv med Gud”. (Johannes 5:17, 18; 10:31-39) Med de ting i tanke siger Kajfas nu udspekuleret til Jesus: “Jeg forlanger at du sværger ved den levende Gud og fortæller os om du er Kristus, Guds Søn!” (Matthæus 26:63) Selvfølgelig har Jesus vedkendt sig at være Guds Søn. (Johannes 3:18; 5:25; 11:4) Hvis han ikke også gør det nu, kan det blive opfattet som om han benægter at være Guds Søn og Kristus. Så Jesus siger: “Det er jeg, og I skal se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme med himlens skyer.” – Markus 14:62.

Derpå flænger Kajfas – meget dramatisk – sine klæder og udbryder: “Det er blasfemi! Har vi brug for flere vidner? Nu har I selv hørt ham tale blasfemisk. Hvad mener I?” Sanhedrinets uretfærdige dom lyder: “Han fortjener at dø.” – Matthæus 26:65, 66.

Så begynder de at gøre nar af Jesus og slå ham med knytnæver. Andre giver ham lussinger og spytter ham i ansigtet. Efter at have dækket hans ansigt til og slået ham siger de sarkastisk: “Profetér! Fortæl hvem der slog dig!” (Lukas 22:64) Tænk engang, Guds Søn bliver mishandlet under en ulovlig retssag midt om natten!