En oversættelse af Bibelen til latin som blev fuldført omkring 405 e.v.t. af bibelforskeren Eusebius Hieronymus.

På Hieronymus’ tid var oversættelser af Bibelen på det der var kendt som gammellatin, udbredte men af dårlig kvalitet. Hieronymus fik til opgave at rette op dette problem ved at udarbejde en latinsk standardoversættelse. Han begyndte med evangelierne og arbejdede ud fra de græske håndskrifter han havde til rådighed og som han mente var de mest pålidelige. Derefter oversatte han Salmerne og tog derved fat på De Hebraiske Skrifter, hvor han til at begynde med baserede sin oversættelse på Septuaginta, men senere oversatte direkte fra hebraisk. (Dele af Vulgata kan være oversat af andre). Hieronymus kendte Guds navn, men han brugte det ikke i sin oversættelse. I forordet til Samuelsbøgerne og Kongebøgerne skrev Hieronymus: “I visse græske bøger finder vi den dag i dag Guds navn, tetragrammet [dvs. יהוה], skrevet med gamle bogstaver.”

Til at begynde med fik Hieronymus’ oversættelse ikke nogen god modtagelse, men senere blev den almindeligt anerkendt. Med tiden blev denne oversættelse kendt som Vulgata, et navn der kommer af et latinsk ord der betyder “almindelig” eller “folkelig”. Efter flere revisioner blev Vulgata af 1592 (kendt som Vulgata Clementina) den romerskkatolske kirkes officielle oversættelse. Der eksisterer i dag tusinder af Vulgatahåndskrifter.