En forhøjning eller platform hvorpå man bragte ofre eller brændte røgelse i forbindelse med tilbedelse. Den kunne være lavet af jord, rå eller tilhuggede sten eller af træ overtrukket med metal. I det første rum i telthelligdommen og templet var der et lille guldalter som man brændte røgelse på. Det var lavet af træ overtrukket med guld. I forgården stod der et større kobberalter til brændofre. (1Mo 8:20; 2Mo 27:1; 39:38, 39; 1Kg 6:20; 2Kr 4:1; Lu 1:11) – Se Tillæg B5 og B8.