Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan får jeg mere styr på min tid?

Hvordan får jeg mere styr på min tid?

KAPITEL 21

Hvordan får jeg mere styr på min tid?

Hvor mange flere timer ville du ønske der var i døgnet? ․․․․․

Hvad ville du bruge den ekstra tid til?

□ At være sammen med venner

□ At sove

□ At læse lektier

□ Andet ․․․․․

TID er som en temperamentsfuld hest — hvis du skal have glæde af den, må du lære at styre den. Hvis du får styr på din tid, vil du sandsynligvis føle dig mindre stresset, få bedre karakterer og opleve at dine forældre stoler mere på dig. „Det lyder helt fint,“ siger du, „men det er lettere sagt end gjort!“ Det er rigtigt at du vil møde udfordringer, men du vil godt kunne klare dem. Lad os tage nogle eksempler.

Udfordring nr. 1: At lave en tidsplan

Hvad der kan være en hindring. Alene tanken om at skulle lægge en plan gør at du føler dig låst fast! Du kan godt lide at gøre noget impulsivt, og du har ikke lyst til at være bundet af en plan.

Hvorfor alligevel gøre det. Kong Salomon skrev: „Den flittiges planer får et gunstigt udfald.“ (Ordsprogene 21:5) Salomon var en travl mand. Han var både ægtemand, far og konge. Og efterhånden som han blev ældre, fik han sikkert endnu mere travlt. Der er ingen tvivl om at du også har et travlt liv. Men efterhånden som du bliver ældre, bliver det nok endnu mere hektisk. Så jo før du får styr på tiden, jo bedre!

Hvad andre unge siger. „For et halvt års tid siden begyndte jeg at planlægge min tid. Jeg prøvede at få tingene til at gå lidt nemmere, og en tidsplan var lige det der skulle til!“ — Joey.

„Det er en stor hjælp for mig at lave lister. Når jeg har ekstra meget jeg skal nå, skriver min mor og jeg det hele ned for at kunne hjælpe hinanden til at nå det vi skal.“ — Mallory.

Hvad der kan være en hjælp. Prøv at betragte det på denne måde: Forestil dig at du og din familie skal på udflugt. Alle smider bare deres tasker ind i bilens bagagerum. Det ser ikke ud til at der kan blive plads til det hele. Hvad kan I gøre? I kan starte forfra, lægge de største tasker ind først og så placere de mindre tasker bagefter.

Den samme fremgangsmåde kan bruges når du gerne vil have styr på din tid. Hvis du begynder med at fylde tiden ud med mindre ting, risikerer du at der ikke bliver plads til de vigtigste. Find først plads til de store ting, og du vil blive overrasket over hvor meget tid du har til alt det andet! — Filipperne 1:10.

Hvad er de vigtigste ting du skal have gjort?

․․․․․

Se nu på listen igen, og prioriter — nummerér tingene efter hvor vigtige de er. Hvis du sørger for at tage dig af de store ting først, vil du sikkert blive overrasket over hvor meget tid der er tilbage til at tage dig af de små ting.

Hvad du kan gøre. Få dig en lommekalender, og skriv de vigtigste ting ind. Eller måske passer et af følgende alternativer dig bedre:

□ Kalender på mobilen

□ Notesblok

□ Kalender på pc’en

□ Bordkalender

Udfordring nr. 2: At følge planen

Hvad der kan være en hindring. Når du kommer hjem fra skole, har du bare lyst til at slappe af og se fjernsyn i nogle få minutter. Eller du har planlagt at forberede dig på en prøve, men får en sms fra en der spørger om du vil med i biografen. Filmen venter jo ikke, men lektierne kan udskydes til senere på aftenen. ’Og jeg arbejder jo egentlig bedre under pres,’ siger du til dig selv.

Hvorfor alligevel gøre det. Måske vil du få bedre karakterer hvis du laver lektier mens du er mest oplagt. Og er du i øvrigt ikke allerede presset så rigeligt? Hvorfor gøre det hele værre ved at jappe igennem lektierne sidst på aftenen? Hvordan vil det være næste morgen? Du sover måske over dig, er stresset, farer ud ad døren og kommer for sent i skole. — Ordsprogene 6:10, 11.

Hvad andre unge siger. „Jeg elsker at se tv, spille guitar og være sammen med mine venner. Det er ikke fordi der er noget galt med det, men nogle gange skubber det de mere vigtige ting i baggrunden, og jeg ender med at have drøntravlt.“ — Julian.

Hvad der kan være en hjælp. Planlæg ikke bare ting du skal — planlæg også ting du gerne vil. „Det er nemmere at få gjort de ting jeg skal, når jeg ved at jeg senere har planlagt noget jeg godt kan lide,“ siger Julian. En anden idé: Sæt dig nogle langsigtede mål og derefter nogle delmål for at sikre dig at du bliver på sporet.

Hvad du kan gøre. Skriv et eller to mål som det vil være realistisk at nå inden for det næste halve år.

․․․․․

Skriv et mål som det vil være realistisk at nå inden for de næste to år, og angiv hvad du nu må gøre for at nå det mål. *

․․․․․

Udfordring nr. 3: At holde orden

Hvad der kan være en hindring. Du kan måske ikke helt se sammenhængen mellem at holde orden og at få styr på tiden. Desuden er det meget lettere at lade tingene flyde. Værelset kan jo gøres rent i morgen — eller en anden dag! Rodet generer dig ikke, så hvad er problemet?

Hvorfor alligevel gøre det. Ved at holde orden og have styr på tingene vil du kunne spare tid når du skal finde det du skal bruge. Og orden vil give dig en indre ro. — 1 Korinther 14:40.

Hvad andre unge siger. „Hvis jeg nogle gange ikke har tid til at lægge mit tøj på plads, er det som om de ting jeg skal bruge, bliver væk i alt rodet!“ — Mandy.

„Jeg kunne ikke finde min tegnebog i over en uge. Jeg var helt oppe at køre. Men da jeg ryddede op på mit værelse, fandt jeg den!“ — Frank.

Hvad der kan være en hjælp. Læg tingene på plads så hurtigt som muligt. Gør det regelmæssigt i stedet for at vente indtil værelset er ét stort rod.

Hvad du kan gøre. Gør det til en vane at holde orden, og se om ikke din tilværelse bliver meget lettere.

Tiden er det eneste aktiv som du, dine jævnaldrende og dine forældre alle har lige meget af hver dag. Hvis du spilder dette aktiv, vil det gå ud over dig selv. Hvis du bruger det klogt, vil du blive belønnet. Valget er dit.

I NÆSTE KAPITEL

Er du barn af indvandrere? Føler du at du hverken passer ind i skolen eller i familien? Lær hvordan du kan vende situationen til din fordel.

[Fodnote]

^ par. 32 Se flere oplysninger i kapitel 39 i denne bog.

NØGLESKRIFTSTED

’Forvis jer om de mere vigtige ting.’ — Filipperne 1:10.

TIP

Prøv ikke at anvende alle forslagene i dette kapitel på én gang. Følg bare et af forslagene i løbet af den næste måned. Når du har fået styr på én ting, kan du gå videre med en anden.

VIDSTE DU DET . . .?

At planlægge for mange aktiviteter på en dag vil give dig stress. Hvis du laver en prioritering, vil du vide hvilke af tingene du skal gøre, og hvilke du skal droppe.

HANDLINGSPLAN!

Noget jeg kan bruge mindre tid på, er: ․․․․․

Den tid jeg sparer, vil jeg bruge på: ․․․․․

Hvad jeg vil spørge mine forældre om i den forbindelse: ․․․․․

HVAD MENER DU?

● Hvordan vil det at du lærer at planlægge din tid nu, hjælpe dig til at klare dig selv i fremtiden?

● Hvad kan du lære af dine forældre med hensyn til at planlægge tiden?

● Hvis du allerede følger en tidsplan, hvilke justeringer kunne du så foretage for at gøre den mere effektiv?

[Tekstcitat på side 154]

„Jeg hørte nogen lave sjov med at hvis man ville have mig til at være et sted klokken 16, skulle man bede mig om at være der klokken 15. Da gik det op for mig at jeg trængte til at få bedre styr på tiden!“ — Ricky

[Ramme på side 155]

Hvad går min tid med?

Oversigt over hvor mange timer nogle børn og unge mellem 8 og 18 år i gennemsnit brugte på forskellige ting i løbet af en uge:

17

med deres forældre

30

i skolen

44

på at se fjernsyn, spille computerspil, sende sms’er og lytte til musik

Hvor mange timer bruger du hver uge på

at se fjernsyn ․․․․․

at spille computerspil ․․․․․

at være på internettet ․․․․․

at lytte til musik ․․․․․

I alt ․․․․․

Antal timer jeg med lethed kan bruge på mere vigtige ting ․․․․․

[Illustration på side 153]

Tiden er som en temperamentsfuld hest — du skal lære at styre den