Vor Fader, Jehova, herliggøres
Sang 96
Vor Fader, Jehova, herliggøres
1. Jehova, du har skabt vor jord
og alt i himmelrummet
og skabt dig selv et lovsangskor
som aldrig er forstummet.
Dit ord, som gjorde jorden grøn
og gav os livets gave,
det lover os en fremtid skøn
i Paradisets have.
Ved Jesu fødsel sang et kor
af himlens englehære
for hyrderne om fred på jord,
Jehova, til din ære.
2. I Jordans vand blev Jesus døbt;
til dig hans liv var viet.
Fra syndens trældom blev vi købt,
fra dødens magt befriet.
Han herliggjorde dig på jord,
forkyndte om dit rige
og viste folk fra syd til nord
at du er uden lige.
Og nu er Rigets magt begyndt,
hvad verden ikke ænser.
Dit navn, din hensigt, bli’r forkyndt
på tværs af alle grænser.
3. Som undersåtter får vi gavn
af Kristi retfærdsrige,
og derfor priser vi dit navn;
til dig vor sang skal stige.
Igennem Kristi sendebud
vi lærte dig at kende;
den gerning som du gav os, Gud,
den fører vi til ende.
Vi følger nøje Kristi spor
og bliver i hans lære.
At herliggøre dig på jord,
det er vor største ære.