Hvordan er livet opstået?
Kapitel 1
Hvordan er livet opstået?
1. Hvor udbredt er livet på jorden?
OVERALT omkring os er der liv. Det giver sig til kende ved insekternes summen, fuglenes kvidren og smådyrenes puslen i underskoven. Det findes i de iskolde polaregne og i de solsvedne ørkener. Det forekommer i den oplyste havoverflade og i de mørkeste dybder. Højt oppe i atmosfæren svæver bitte små skabninger omkring, og under vore fødder er billioner af mikroorganismer i færd med at gøre muldjorden frugtbar, så den kan bære grønne planter der tjener til opretholdelse af andre former for liv.
2. Hvilke spørgsmål har længe optaget mange?
2 Jorden myldrer af liv i en sådan mængde og variation at vi næppe fatter det. Hvor er det alt sammen kommet fra? Hvordan er vor planet og alle dens beboere blevet til? Og hvordan er specielt menneskene blevet til? Har vi udviklet os fra abelignende dyr? Eller er vi blevet skabt? Ja, hvor stammer vi fra? Og har svaret på dette nogen indflydelse på fremtiden? Disse spørgsmål er ikke nye, og for mange er de stadig ubesvarede.
3. Hvad mener nogle om disse spørgsmål, men hvorfor er de af betydning for alle?
3 Du synes måske ikke at spørgsmålene virkelig berører dig. Du tænker måske: ’Det kan være ligegyldigt hvordan jeg er blevet til. Jeg er her jo, og jeg kommer sandsynligvis til at leve i 60, 70 eller måske 80 år — hvem ved? Men om vi er skabt eller har udviklet os, det ændrer ingenting for mig nu.’ Men det kan faktisk ændre temmelig meget — både hvor længe du lever, hvordan du lever, og de forhold du lever under. Hvorfor? Fordi hele vort syn på livet og på fremtiden er berørt af vort syn på livets opståen. Der kan heller ikke være tvivl om at den måde livet er opstået på, vil berøre historiens fremtidige forløb og vor plads deri.
Forskellige synspunkter
4. Hvad mener mange om mulighederne for livets fortsatte eksistens på jorden?
4 Mange som går ind for udviklingsteorien mener at livet altid vil være præget af hård konkurrence, som medfører stridigheder, had, krige og død. Nogle holder det endda for muligt at menneskene i nær fremtid vil udslette sig selv. En fremtrædende videnskabsmand har skrevet: „Der er muligvis kun få årtier tilbage indtil Dommedag. . . . udviklingen af atomvåben og deres fremføringsudstyr vil før eller senere føre til en global katastrofe.“1 Bortset fra dette mener mange at døden vil afslutte deres tilværelse for evigt. Andre tror at livet på jorden en dag vil uddø. De har en teori om at solen vil udvide sig til en rød kæmpestjerne, med det resultat at „oceanerne vil koge, atmosfæren vil forsvinde ud i rummet, og en katastrofe af helt uoverskueligt omfang vil ramme vor planet“.2
5. (a) Hvad mener „kreationisterne“ om jorden? (b) Hvilke spørgsmål giver dette synspunkt anledning til?
5 Nogle som tager afstand fra disse slutninger, er de såkaldte „kreationister“. De udlægger imidlertid skabelsesberetningen i Første Mosebog sådan at jorden kun kan være 6000 år gammel, og sådan at de seks „dage“ som skabelsen foregik på, var bogstavelige døgn på hver 24 timer. Men er det hvad Bibelen virkelig siger? Blev jorden og livet på den skabt i løbet af blot seks døgn? Eller er der en fornuftigere forklaring?
6. Hvad bør vi lægge til grund for de slutninger vi drager angående livets opståen på jorden, og hvordan gav Darwin udtryk for at han lod spørgsmålet stå åbent?
6 Når folk tænker over spørgsmål i forbindelse med livets opståen, lader mange sig lede af følelser eller populære opfattelser. For at undgå dette og for at nå frem til de rette slutninger, må vi fordomsfrit overveje alle kendsgerninger. Selv udviklingsteoriens bedst kendte fortaler, Charles Darwin, var klar over at hans teori havde visse begrænsninger. I slutningen af sit værk Arternes Oprindelse skrev han at „der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskellige Kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst“3 — hvorved han gjorde klart at spørgsmålet om livets oprindelse stadig stod åbent.
Videnskaben drages ikke i tvivl
7. Hvad kan vi i denne sammenhæng sige om videnskaben og vor respekt for den?
7 Inden vi går videre, må vi nok slå fast at det ikke er videnskabens resultater vi drager i tvivl her. Ethvert veloplyst menneske ved at videnskabsmændene på mange områder har udrettet forbløffende ting. Den videnskabelige forskning har givet os større viden om universet og jorden og livet på den. Studiet af menneskelegemet har ført til bedre former for behandling af sygdomme og kvæstelser. De hurtige fremskridt inden for elektronikken har ført os ind i computeralderen, som helt ændrer vor tilværelse. Ja, forskerne har udført store bedrifter. De har endda sendt mennesker til månen og tilbage igen. Det er kun ret og rimeligt at have respekt for den forskning der i så høj grad har øget vor viden om alt hvad der omgiver os, lige fra de allermindste detaljer til universets uendelige vidder.
8. Hvordan bruges ordet udvikling i denne bog, og hvordan bruges ordet skabelse?
8 Det vil sikkert også være på sin plads at definere de begreber vi bruger: Når vi her i bogen taler om udvikling eller evolution, sigter det til organisk udvikling — teorien om at den første levende organisme er opstået af livløst stof, hvorefter den har formeret sig og i tidens løb gennemgået en række forandringer som har ført til alle de livsformer der findes på jorden, mennesket indbefattet. Og hele denne proces skal være foregået uden intelligent styring eller indgriben udefra. Skabelse betegner derimod den opfattelse at livsformernes opståen kun kan forklares ved at der findes en almægtig Gud som har udtænkt og skabt universet og alle de grundlæggende livsformer på jorden.
Nogle vigtige spørgsmål
9. Hvad mener udviklingslærens tilhængere om skabelsesberetningen, og hvilke spørgsmål kan vi stille om både udviklingslæren og Bibelens skabelsesberetning?
9 Det er tydeligt at der er dybtgående forskelle mellem udviklingsteorien og Bibelens skabelsesberetning. De der godtager udviklingslæren hævder at skabelsesberetningen ikke er videnskabelig. Hertil kan man med god ret spørge: Er udviklingslæren selv videnskabeligt bevist? Er Bibelens skabelsesberetning kun en gammel skabelsesmyte, som mange påstår? Eller stemmer den med den moderne videnskabs opdagelser? Og hvordan forholder det sig med andre spørgsmål som mange stiller: Hvis der findes en almægtig Skaber, hvorfor er der da så megen krig, sult og sygdom, som sender millioner i en for tidlig grav? Hvorfor tillader han så megen lidelse? Og hvis han findes, kan han da fortælle noget om fremtiden?
10. (a) Hvad bliver behandlet i denne bog, og hvad håber man at læseren vil gøre? (b) Hvorfor er det vigtigt?
10 Disse spørgsmål, og andre som er forbundet hermed, bliver behandlet i denne bog. Vi håber at du vil læse den åbent og fordomsfrit. Det er vigtigt, eftersom de oplysninger der kommer frem, kan vise sig at få større betydning for dig end du i øjeblikket regner med.
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 7]
Er livet blevet til ved en udvikling eller en skabelse?
[Tekstcitat på side 8]
Hele vort syn på livet og på fremtiden er berørt af vort syn på hvordan livet er opstået
[Tekstcitat på side 10]
De der godtager udviklingslæren hævder at skabelseslæren ikke er videnskabelig; men er udviklingslæren selv videnskabeligt bevist?
[Ramme/illustration på side 12, 13]
Noget at tænke over
Vor verden er fyldt med et utal af undere:
De store: En solnedgang der sætter himmelen i brand. En nattehimmel oversået med stjerner. En skov af majestætiske træer, hvor enkelte solstriber trænger ned mellem kronerne. Forrevne bjergkæder, hvis snedækte tinder glimter i solen. Et frådende, oprørt hav. Sådanne ting betager os og fylder os med ærefrygt.
De små: En lille fugl, en nordamerikansk skovsanger, flyver højt over Atlanterhavet med kurs mod Afrika på sin vej til Sydamerika. I omkring 6000 meters højde støder den på stærke, vedvarende vinde som drejer den mod det sydamerikanske kontinent. Ledet af sit instinkt flyver den flere døgn i træk og tilbagelægger henved 4000 kilometer — en fjerklædt vovehals på kun tyve gram! Vi fyldes af undren og ærbødighed.
De geniale: Flagermus der bruger sonar. Ål der fremstiller elektricitet. Måger der afsalter havvand. Hvepse der laver papir. Termitter der installerer klimaanlæg. Blæksprutter der bevæger sig efter jetprincippet. Fugle der væver eller bygger flerfamilieshuse. Myrer der syr, udfører havearbejde eller holder husdyr. Ildfluer med indbygget blinklys. Vi forundres over en sådan genialitet.
De enkle: I alderdommen er det ofte de små ting vi lægger mærke til, de ting vi før i tiden ofte tog for givet. Et smil. Et kærtegn. Et venligt ord. En lille blomst. Fuglesang. Solens varmende stråler.
Når vi tænker over de store ting der næsten tager vejret fra os, de små ting der aftvinger os beundring, de geniale ting der fascinerer os, og de enkle ting som vi først lovlig sent lærer at værdsætte, er det naturligt at spørge: Hvordan skal vi forklare alt dette? Hvordan er det blevet til?
[Helsides illustration på side 6]
[Illustration på side 9]
Kun 6000 år gammel?
[Illustration på side 11]
Man må have respekt for den videnskabelige forskning der i så høj grad har øget vor viden
