Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kakerlak

Kakerlak

[hebr.: chasīlʹ].

Det hebraiske ord menes at være afledt af en verbalrod der betyder „at fortære“ (jf. 5Mo 28:38), men der råder nogen usikkerhed om hvilket insekt det sigter til. Det er i forskellige bibeloversættelser gengivet med ’græshoppe’, ’æder’, ’høskrække’, ’kornorm’, ’gnaver’ og ’kakerlak’. (Se Es 33:4 og Joel 1:4 i DA31, DA92, GD, Ka, Li og NV.) Ifølge Koehler og Baumgartners ordbog Lexicon in Veteris Testamenti Libros (s. 319) betegner det et skadedyr som er forskelligt fra ’arbæhʹ (græshoppe), sandsynligvis kakerlakken (Periplaneta furcata og Blatta orientalis).

Kakerlakken er et mellemstort insekt med en fladtrykt krop der føles glat og fedtet. Hovedet er kort og nedadkrummet og forsynet med lange følehorn. Med de lange, stærke ben kan den løbe utrolig hurtigt, og på grund af sin flade krop kan den smutte ind i selv smalle sprækker. De fleste arter er af en uanselig, brun eller sort, farve, og forkroppen er dækket af et skinnende skjold. Kakerlakken er et lyssky insekt og kommer som regel kun frem for at æde om natten.

Profeten Joel forudsagde et angreb af insektsværme som ville hærge og ødelægge landet, og nævnte til sidst chasīlʹ som det insekt der fortærede alt hvad de andre levnede. (Joel 1:4) Senere talte profeten om en tid med velsignelse og tilgivelse. Den indtrængende hær ville blive trængt tilbage, og der ville blive ydet erstatning for det som chasīlʹ og de øvrige insekter i Guds „store kampstyrke“ havde fortæret. (Joel 2:25) Salomon bad om at Jehova, hvis han sendte en plage i form af insekter, deriblandt chasīlʹ, og hans tjenere angrede deres synder, da ville tilgive dem. (1Kg 8:37-40; 2Kr 6:28-31) I forbindelse med den ødelæggende græshoppesværm Jehova lod komme over Ægypten som en af de ti plager, forekom der også chasīlʹ. — Sl 78:46.

Profeten Esajas omtaler i sin bogs 33. kapitel den forfærdelige tid under det assyriske angreb. Kong Sankeribs hær var faret hærgende frem, og Esajas beder om Jehovas gunst idet han henviser til at Jehova før har rejst sig mod nationer. Han forsikrer israelitterne om at den Almægtige vil slå fjenden tilbage og tvinge ham til at efterlade et stort bytte, som israelitterne derefter skulle samle sammen. Ligesom chasīlʹ spreder sig over et område og bevæger sig uforstyrret omkring og indsamler og fortærer alt hvad den finder på sin vej — sådan skulle Guds folk indsamle den assyriske hærs bytte. (Es 33:1-4) Dette var en meget træffende sammenligning i et land der kendte til ødelæggende sværme af chasīlʹ.